S_FørOgNu_1917

1 7 7 5 faatallig t — i den Henseende bød T h e a tre t Bournonville bedre V ilkaar, da han c. 50 Aar senere overtog B allet­ mesterposten. Galeotti blev i Danm ark Resten af sit lange Liv. Hans Hustru, A n t o n i a G u i d i , d ebuterede i 1778 i B alletten „ S tatu e n “, men døde allerede d. 27o 1780, 38 Aar gi. Da han blev 83 Aar, foranstaltede hans talrige Elever, hvori­ blandt var flere af Skuespillets og Operaens Personale, en Fest paa Ho ftheatret, og havde i Dagens Anledning, uden a t han vidste det, lad et hans P o rtræ t male. Billedet lig­ nede udmæ rket, men Synet deraf virkede forstemmende paa den gamle Mand, som allerede liere Gange havde næ g ­ te t a t sidde for Malerne, da h an næ rede den Fordom, at hans Endeligt derved vilde fremskyndes. Hverken Festens Jubel eller de Kranse, der raktes ham af kærlige og t a k ­ nemlige Hænder, ja, end ikke P r o f e s s o r t i t l e n , som Kongen havde tild e lt ham ved samme Lejlighed, kunde udslette det mørke Indtryk. Nogle Maaneder e fter Høj­ tideligheden døde h an i den katolske Tro, omgivet af sine Døtre og sin trofaste Elev Mad. Schall. Det var den 10. Decbr. 1816. Den ene af Døtrene, M a r i a n e , debutered e et P a r Aar e fter Faderens Død, men gjorde ikke Lykke og tr a k sig kort efte r tilbage. Da hun og Søsteren døde, søgte man efter berettigede Arvinger til den lille Formue, Galeotti havde sparet sammen. Den heldige blev, e fter Bournon- villes Udsagn, en Italiener, der var lan d et i et af vore Regimenter som T ambourmajor. Han beviste sin re tmæ s­ sige Adkomst og vendte bem idlet tilbage til Galeottis Fødeland. Han var 14 Aar gi., da den ældre L au re n t blev hans Lærer. Jansen var temm elig stæ rktbygget, men dansede med Lethed, og da han under Galeotti havde udviklet sine mimiske Evner, blev han e fterh aan d en en dygtig F rem ­ stiller af „fyrige K a ra k te re r“ i den gamle Mesters Ballet- ter. Forøvrigt er Jansens kunstneriske E genskaber — lige­ som hans sam tidige Kolleger, Danserne L i n c k og L e - w e r s — ikke overleveret gennem Theaterhisto rien i klare, bestem te Træk, og n a ar hans Navn fremdrages, er det væ ­ sentligst kun fordi vi nu véd, at han var et villigt Objekt for Direktør, Kammerherre W arn steds unormale Driftsliv. Forsaavidt er han en Type. Han opnaaede at deltage i Preislers, Saabyes og Rosings Studierejse til Paris i 1788, men efter W arn sted s Fald som D irektør var Jansens gyldne Tid forbi, og i 1796 fik h a n som „aldeles uduelig“ sin Afsked med Pension. Om trent sam tidig giftede han sig med Jfr. E. C. F u n c k , formodentlig en Søster til Solodanser P. E. Funck, og oprettede en Danseskole. W ilhelm Jansen døde 2l/i 1808, 46 Aar gi. 1 7 8 1 20 jz debuterede Marie Christine Lorentzen, senere Mad. Bjørn. Hun ejede i høj Grad det Begreb, R ahbek kald te „legem­ lig Veltalenh ed“, hvilket vilde sige en lykkelig Forening af en smuk Figur og et udtry k sfuld t Ansigt. Hun blev den tragiske Heltinde i Galeottis B alletter og udmærkede sig i seriøs Dans. Ikke uden Held forsøgte hun sig i Skue- spillet, men patetisk e Kvindeskikkelser i B alletten var dog hendes egentlige Omraade. Jfr. Lorentzen, som i Æg teskab med en Fuldmægtig ved Hofstuen kom til at hedde Mad. Bjørn, blev 1802 Solo­ danserinde, tog Afsked Aug. 1804 og døde 15A 1837, 74 Aar gi. 1 7 8 9 fik Jfr. Anna Margrethe Schleyter, senere Mad. Schall, fast Ansættelse. Hun var næ rm est grim. Hendes Hovede var for stort til Kroppen, Benene var korte og plumpe i deres Kraft, og Ansigtets L injer stemmede ingenlunde overens med det klassiske Skønhedsbegreb. Men alligevel sejrede hu n ved den Munterhed og Livsglæde, som sk alk ag tigt lyste i de store Øjne og prægede hendes lille, b u tte d e Krop, der syn­ tes støb t,ov er en wiedewelsk Model. Jfr. Schleyter fulgte med Tidens Strøm og leverede gode Bidrag til dens „Chro- nique g a la n te “, men Tilskuerne saa i denne glade Kjøben- havnerpige en af deres egne og morede sig over Lunet i hendes Dans, der aldrig kom den tekniske Fæ rdighed nær. Bournonville beretter, a t hun i 25 Aar ikke foretog en eneste Øvelse, som nu anses for at være absolut nødven­ dige til Færdighedens Vedligeholdelse, men til Gengæld m edbragte hun paa Scenen Liv og Fantasi, d ette u fo rk lar­ lige „noget“, som ikke kan læres og som ogsaa i dette Tilfælde fik Tilskuerne til at glemme Manglerne. Mad. Schall — saaledes hed hun e fter sit kortvarige Æ g te ­ skab med den drikfæ ldige Kapelmusikus A n d r e a s S c h a l l , Komponistens Broder — er e t interessant Bevis paa T a- l e n t e t s overvejende Vandi, selv i en saa teknisk Kunst som Dansen synes at være. E fter Mad. Bjørns Afgang og den fra Frankrig indkaldte Jfr. B i r o u s t e s Død, fængslede hun ogsaa Tilskuerne ved sine Fremstillinger af de t r a ­ giske lleltinderoller. I koreografisk Dygtighed og legem ­ lig Skønhed var hun langt ringere end sine Forgænger­ inder, men opnaaede alligevel større Virkning, fordi hun overgik dem i dramatisk Temperament. Hendes Lidenskab fik ikke Udtryk i arrige Bevægelser og hastige Trin, men 1 7 7 6 blev Wilhelm Jansen Elev ved Balletskolen.

1 7 7 4 5/i d ebuterede Pierre Jean Laurent d. y.

Hans Fader, P i e r r e L a u r e n t d. æ., blev i 1752 ind kald t fra Pariseroperaen og ansat som Hofdansemester. Det Embede nød i hine g alante Tider stor Anseelse, og da L au ren t havde d im itteret Kronprinsen (Chr. Vil), blev han v i r k e l i g K a n c e l 1i ra ad . E fter Datidens strenge Metode gav han ogsaa de andre kongelige Børn Lektioner, og at han var sig sin Betydning bevidst, ses af et Brev til Kon­ gen 1784, hvori han skriver, „at han ved sit T alen t havde bidraget til at opdrage to Slægtled af den kongelige F a ­ milie og havde ledet alle Baller og Fester ved Hoffet i 35 Aar. Jeg h ar u d dannet alle E lever ved T h ea tre t af begge Køn, der endnu er til Pry d for Hoffet og Byen. Før mig var den gode Dans slet ikke eller lidet kendt her, det er mig, som har bibragt Danskerne Smagen d e r­ for“. L aurents Virksomhed er tidligere end Galeottis, men da han med sin Gage i Pension forlod L andet og døde i Paris 1807, er Mindet om ham i endnu højere Grad ud­ slettet. Han findes end ikke om talt i Dansk biografisk Leksikon. Det gør derimod hans Søn, P i e r r e J e a n L a u - r e n t d. y., som blev født i Kjøbenhavn d. 24/,i 1759 og som u a g te t sine franske Døbenavne og ditto Opdragelse talte flydende Dansk. Allerede som lille Dreng optraadte han ved Hoffet, og dér blev han en A ften Vidne til „en Scene“ mellem C a r o l i n e M a t h i l d e og S t r u e n s e e . Drengen var slum ret ind i en Lænestol i et Gemak, som laa ved Siden af Christianborgs Riddersal, da Fløjdørene pludseligt gik op, og Dronningen og Ministeren tra a d te ind i h eftig Bevægelse og uden a t bemærke Barnets Næ rvæ ­ relse fortsatte en Disput, som endte med, a t Caroline Ma­ thilde vendte sig stolt om for a t gaa tilbage til Balsalen, medens Struensee løftede Benet til Spark efter hende og ilede ud ad den modsatte Dør. L au ren t m aa have væ ret en fremmelig Dreng, for alle­ rede i sit 11. Aar blev han succederende Hofdansemester. Sin videre Uddannelse fik han i Paris under den verdensbe­ røm te N o v e r r e og underskrev sig siden med Stolthed: „Seul éléve danois du célébre Noverre“. Af N atu ren var han ingenlunde skabt til Dansen; han var lille a f Vækst, in te t m indre end smuk og tilmed hjulbenet, men som k o ­ misk Groteskdanser gjorde han Lykke i Paris, særlig paa Grund af sit Lune og sin fænomenale Evne til a t springe. E fter 23 Aars Ophold i F ran krig kom han tilbage til sin Fødeby og overtog Faderens Plads som Hofdansemester, og i Lærergerningen vandt han større Paaskønnelse end som udøvende Danser og Balletforfatter. Han forsøgte a t k on ­ kurrere med Galeotti og skrev selv Musik til sine A rbej­ der, men da han savnede Galeottis praktiske Overlegenhed, gik den erfarne T ak tik er af med Sejren. L aurent døde i Kjøbenhavn d. U 1831. Bournonville turde ikke bestemme, om han fo rtjente at kaldes en b e ­ tydelig Kunstner. Mængden opfattede L au ren t som en Original, men for sine Kunstfæ ller var h an e n g o d K a m ­ m e r a t . 1 7 7 5 7.o blev Vicenzo Tomaselli, kaldet Galeotti, Balletmester. Den danske Ballets Historie falder i tre skarpt sondrede Afsnit: En første Blomstringstid fra 1775 til 181 6, et In te r ­ regnum, hvorunder Kunsten hensygner, og en anden Blom­ stringstid, som begyndte da B o u r n o n v i l l e d. y. i 1829 overtog Ledelsen og som vedvarede til Hans Becks Afsked. Den første af de Kunstnere, der bestem te Ballettens Ud­ vikling, G a l e o t t i , blev født i Italien d. b/s 1733 og havde virket i flere af Europas Storstæder, da han ude over U ng­ domstiden tog til T a k k e med et Engagement i Kjøbenhavn. hvor han i 1775 begyndte sin mere end fyrretyveaarige, nu udslettede Virksomhed. I vore Dage sker det, at V erdenslitteraturens Storværker bliver f i l m a t i s e r e d e — ofte p aa Bekostning af just de kunstneriske Egenskaber, som giver A rbejdet Plads blandt Mesterværkerne. Galeottis Virksomhed var af lignende Art: Han b a l l e t t ise r e d e Tidens yndede franske Tragedier, hvor Tilskuerne beundrede „det Gyseliges fantastiske For­ ening med det Yndige“. Foruden T ragedien beherskede Galeottis mimiske T alen t ogsaa den borgerlige Komedie, og vi kan forestille os hans moralske B alletter i Smag med Datidens sentimentale Skuespil, men at han ogsaa havde Sans for Komik, kan vi se af hans Humoreske „ A m o r s o g B a l l e t m e s t e r e n s L u n e r “, som er den eneste af hans om trent 50 Balletter, der overlevede Bournonville og naaede til Nutiden. Opmuntret af sit Held benyttede Galeotti ogsaa nordiske Emner, som navnlig i den n atio ­ nalt beva'gede Tid omkring Slaget paa Rheden og stø ttet af Schalls melodiøse Musik fandt stor Paaskønnelse. Han vovede sig ogsaa til Shakespearc og lod Skotterne i „Mac- b e th “ være klæ dt som Kjobenhavnernes Kendinge fra Be­ lejringen i 1807, og Macbeth lod han krone under lignende Ceremonier, der havde fundet Sted kort før med Kong Frederik den Sjette. Galeottis sceniske V irkem idler var ligesaa folkelige som Filmens nu. Blandt Dansekunstens Pionerer i Danm ark har Galeotti størst Betydning, Han blev en B a n e b r y d e r , ogsaa i den Forstand, a t han søgte at give sine Arbejder det Kunst­ værd, som først Bournonville naaede. Og glemmes m aa det ikke, a t han begyndte sin Gerning her paa næsten bar Bund med et Personale, som .baade var m angelfuldt og

190