S_FørOgNu_1917

1 8 8 5 „B arberen “, Margrethe i „F a u st“, Grevinden i „Figaro“, Catherine i „Trold kan tæmm e s“ og Orpheus i Glucks Opera. —■ 20/i 2 debuterede Regina Marie Nielsen som Siebel i Op. „F a u st“, ans. Juli 1887, afg. 1904. Regina Nielsen gjorde Lykke ved sin Debut som Siebel i „ F aust“ ikke m indre paa Grund af en indtagende, nyde- . lig Personlighed end paa Grund af Stemmens indsmigrende og smukke Klang. Og den Sympati, hun straks havde vundet, befæstedes yderligere ved hendes Udførelse af den unge Hyrde i „ T a n n håu ser“ og B irgitte i „Sorte Domino“. Hendes Stemmes usædvanlige Charme understø tted es des­ værre ikke af tilsvarende d ram atisk Evne. Hendes Spil savnede i altfor høj Grad Hengivelse og Varme til at kunne fængsle Interessen. Men hun erhvervede sig alligevel et r e t om fangsrigt Repertoire, af h vilket vi blot vil fremhæve hendes Elvira i „Don J u a n “, hendes Cherubino i „Figaros Bryllup“ og Iphigenia i „Iphigenia i Aulis“. — -0/i 2 debuterede Harriet Rothe som M argarethe i Op. „F au st“, f. 3% 1862. Frk. Rothe havde i de c. 10 Ag,r, h un var k n y tte t til det kgl. T heaters Opera, en re t ejendommelig Stilling, idet Publikum Gang p a a Gang tilkendegav hende sin mest uskrøm tede Sympati i den Kamp, hun øjensynlig m aatte føre mod en modstræbende Direktion, der med Vilje u nd ­ lod a t ben y tte hendes fortræffelige Stemme, som under­ støttedes af en nydelig Personlighed og et højst vindende Væsen og straks havde sk abt hende en smuk Stilling i Publikum s Bevidsthed. Hun sang med Held Zerlina i „Don J u a n “, Aase i „Drot og M arsk“, Julie i „Romeo og J u lie “, Liden Kirsten, Car- men og Dronning M argrethe i „Oluf“, som man ser et ret betydeligt Repertoire, indtil hun i 1894 forlod T h e a tre t for at indgaa Ægtesk ab og bosætte sig i Amerika. 1 8 8 6 28/ø debuterede Martinius Nielsen som Gerard i „Den F rem ­ m ede“, f. 23/i 1859, ans. Juli 1886, sidste Optr. 23/io 1889. Martinius Nielsen var — sammen med sin Hustru Oda Nielsen — tre Sæsoner ved det kgl. T h ea te r uden a t kunne vinde fast Fodfæste. Han tog fra Novbr. 1889 E ngagement ved D a gm arth ea tret, hvor h an b aade som Skuespiller og senere (fra 1897) som D irektør erhvervede sig stor Popu­ laritet. Ved D agm arth ea trets Jubilæ um i 1908 fik han Titel af Professor; Direktørposten forlod han i 1909 og er nu Instruk tø r ved „Nordisk Film “. 1 8 8 7 14/2 debuterede Albert Petersen som Gaspar i „ Jæ g erbrud en“. A lbert Petersens selvstændige Virksomhed ved Operaen indskrænkede sig væsenligst til hans Optræden som Caspar i „ Jæ g erb ru d en “, hvorefter han tr a a d te tilbage i Korister­ nes mere beskedne Rækker, hvor han endnu gør sig gæl­ dende ved sit gode T heatery d ro og sin paalidelige Bas- Baryton. — 4/ø debuterede Fanny Gætje som Ortrud i „Lohengrin“. Frk. Fanny Gætjes Virksomhed ved Operaen var af me­ get kort Varighed og satte sig in te t Spor. Som Lærerinde i Sangkunsten erhvervede hun sig derimod et godt Navn. — 7/ø debuterede Fru Hedevig Quiding, f. Springborg, som Phi- line i „Mignon“. Da Augusta Liitken p a a Grund af Sygdom havde m a a tte t træ k k e sig tilbage fra Scenen, lod man i Begyndelsen af Sæsonen 1887—1888 Fru Quiding, født Springborg, forsøge sig i en af hendes Glansroller, formodentlig i Forventning om a t finde en Slags E rstatn in g for den forgudede P rim a ­ donna. Den dristige Forventning var lang t fra a t opfyldes. Fru Quidings Stemme var godt skolet, høj, lys og klar, men stod i Skønhed og Fylde tilbage for Fru Liitkens. Og hendes udpræget kjøbenhavnske Udtale skæmmede P ræ sta ­ tionen. Hendes Løbebane ved T h e a tre t blev kort og b e ­ tydningsløs. I „Folkets Avis“ svinger hun nu Kritikkens Ferie med Sagkundskab. — Vio debuterede Arvid Ødmann som Faust i „Mefistofeles“, f. 18/io 1850, sidste Optr. Sl/s 1889. Den svenske T enorist Ødmann, der i et P a r Sæsoner var k n y tte t til vor Opera, havde navnlig erobret sig et trofast og begejstret Damepublikum, som b ar over med hans noget stereotype Aktion for helt a t lade sig henrive af hans Stemmes charmerende Klang. Han o ptraad te med Held i saa frem ragende P a rtie r som Fau st i „Mefistofeles“, Don José i „Carmen“ og Romeo i „Romeo og Julie“. —■ 2/io debuterede Frederik Albert Helsengreen som Anden Herre i „Hannibals Ungdom sbedrifter“, f. 3°2 1856, afg. Juni 1889. Albert Helsengreen viste baade T alent og teknisk Dyg­ tighed i de Roller, der betroedes ham under hans toaarige Virksomhed paa det kgl. Theater, hvortil han engageredes i 1887 fra Casino, hvor hans Navn — ikke m indst fra hans Faders Virksomhed gennem mange Aar — havde en god Klang. Han havde sin Stemme imod sig, og u a g te t han gjorde ret god Fyldest f. Eks. som Baron Ebersdorff i „En Spurv i T ran ed an s“ og en enkelt Jeronimusrolle, indsaa han snart, at Kampen var haabløs. Alb. Helsengreen har i Provinsen skabt sig et Navn som en dygtig T heaterd irektø r med kunstneriske Aspirationer. H an er i denne Virksomhed blevet en rig Mand.

1 8 8 4 vende Hollænder“ havde vist sine Evners Omfang. Han fremstillede senere Mcphisto i Operaerne „F a u st“ og „Me- phistofeles“, Don Bazilio i „B arberen“ og var den, der i 1887 kreerede den bedste Toreador, vi endnu b ar set i „Carmen“ . Ogsaa som Bertram i „R o b ert“ og som Coppe- lius, D ap ertu tto og Trabucchio i „Hoffmanns E v enty r“ — Figurer han fremstillede med frodig Fantasi — vandt han og fastholdt gennem en A arrække et stort Publikum , ind­ til Sygdom og Hypokondri til Slutning afbrød hans smukke Carrière. — 22/io debuterede Alexander Hans Henrik Brandi som Jacob i „Joseph og hans Brødre“, f. 17h 1853, ansat Juli 1885, afg. 1000, t Marts 1910 i Faaborg. Alexander Brandts Stemme havde en betydelig Charme, men den slog ikke til i R etning af Styrke, ligesom hans Fremstillingsevne var temmelig ringe. Men han gjorde dog T h eatret baade god og paalidelig Tjeneste i adskillige Operapartier, f. Eks. som Masetto i „Don J u a n “, Greven af Luna i „Troubadouren“ og Rudolph i „Vilhelm T ell“. — debuterede Johannes Ring som Hans Lauritsen i „Ambrosius“, f. 8/i 1863, første Optr. ll/s 1884, ans. Juli 1885, afg. Juni 1888. Johannes Ring var 4 Aar ved det kgl. Theater, hvor hans betydeligste Rolle var Albert Ebbesen i „Elverhøj“, for­ hån gjorde Overgangen til F o lk e th e a tre t i 1888, og dér er han efter den Tid forbleven og h ar erhvervet sig et smukt Navn som en talentfuld og kultiveret Skuespiller, der har gjort sit T heater stor Nytte. Kunstnerisk set naaede han højst som komisk Karakterskuespiller. Gennem adskillige Aar er han Skuespillerforeningens ansete Formand. Hans Hustru er Skuespillerinden M a r i a R i n g , som i sit tid ­ ligere Æ gteskab med Skuespiller F r e d e r i k M i i l l e r blev Moder til Fru B e t t y N a n s e n . 1 8 8 5 19/s debuterede L. C. Tørsleff som Max i „Jæ g erbrud en“, sidste Optr. ,5A .1886, afg. Juni 1886. Tørsleff var kun en eneste Sæson k n y tte t til vort T h e­ ater. Hans Tenorstemme var uden særlig Charme, og hans dramatiske Evner saa ringe, at de udelukkede Haab et om nogen større Fremtid. Han skabte sig senere et ret anset Navn i Tyskland som Sanglærer. — 4/ø debuterede Frk. Anna Kirstine Lindemann, senere Fru Bloch, som T itania i „En Skærsommernatsdrøm“, f. 2/a 1868. Da Anna Lindemann, senere Fru Professor W illiam Bloch, debuterede som T ita n ia i „En Skæ rsommernatsdrøm“, vilde neppe engang Kendere af Skuespilkunsten have kunnet forudsige hendes sceniske Frem tidsmuligheder. Rollen laa langt fra det Omraade, paa hvilket hun senere erob­ rede sig et kunstnerisk Domæne, der vel er begrænset, men til Gengæld hendes e g e t . Endnu samme Aar fik hun Lejlighed til at udføre en Ingenuerolle, Helga i „Geografi og Kæ rlighed“, hvori hendes Ejendommelighed gjorde sig gældende, og inden et P a r Aar var forløbne, havde hun skaffet sig baade Position ved T h ea tre t og Navn i Publikum. Anna Bloch har som Kunstnerinde den Lykke a t være original, hendes unge Piger har deres eget Udtryk for N ai­ vitet, Nyfigenhed og Skælmeri, og hun h ar forstaaet at variere Typen, saa a t hun kun sjældent synes at gentage sig selv. Hendes Replik er m eget naturlig, hendes Opfat­ telse af Figuren intelligent og skarp, og hun har mange Gange n a ae t det helt Udmærkede, n a ar Figurens ydre og indre Krav fald t sammen med hendes Naturel. Fru Blochs Trine Rar i „Aprilsnarrene“, hendes unge Pige i „Opstan­ delse“ og Hedvig i „V ildanden“ betegner tre betydnings­ fulde T rin i hendes kunstneriske Udvikling. For den klassiske Komedie h a r hun h a ft og h ar stor Betydning. Johanne i „Eventyr paa Fodrejsen“, Antonie i „Sparekas­ sen“, Rikke i „Genboerne“ og Rose i „Recensenten og Dy­ r e t“ er baade tidshistoriske og levende Skikkelser, og det er med Smerte og Savn, at den kyndige T ilskuer efter- haanden ser disse særprægede Fremstillinger glide over paa andre Hænder. 1 Forhold til Fru Blochs Evner har T h ea tre t gjort altfor ringe Brug af hende, og man m aa beundre hende, fordi hun, tiltrods for Uvirksomhed i ofte lange Perioder, har vedligeholdt sin kunstneriske Begej­ string usvækket. — 1lb debuterede Elisabeth Caroline Cathrine Dons som Azu- cena i „Troubadouren“, f. 19A 1864, kgl. Skuesp. 19,U 1888, afg. Juni 1906. Frk. Dons var bleven undervist af Fru Gerlach, da hun i 1885 debuterede som Azucena i „T roubadouren“, altsaa et absolut Altparti. Under Vejledning af Madame Padilla fik hun Stemmen omlagt til Sopran, og efter at Metamor­ fosen var gjort, overtog hun i de paafølgende Aar en Række Prim adonnapartier i vor Opera, som i hende fik en værdifuld Kraft. Hun var for saa vidt en r a ra avis, som hendes dramatiske T alen t paa ingen Maade var ringere end hendes fine, musikalske Instinkt. Der var i hendes sceniske Fremstillinger en inderlig Hengivelse, en Nerve og dramatisk Kraft, der er ligesaa beundringsværdig som sjelden og som nødvendigvis m aa tte sikre hende en frem ­ trædende Plads. Blandt de P artier, hvori hun i Tidens Løb gjorde sig særligt, gældende, kan nævnes Dronningen i „Hans Heiling“, Carmen, V ioletta i „ T ra viata“, Rosina i

180