S_FørOgNu_1917

1 8 6 5 des Debut blev sat igennem. Og u a g tet Debuten var vel­ lykket, forblev Direktionens Holdning imod Debutantinden kølig og i den Grad p aavirket af den opponerende Opinion, at hun foretrak at søge Lykken p a a en anden Scene. Som Fru Sanne blev Frk. Rømer et m eget n y ttig t Med­ lem af F o lk eth eatrets Personale. I S y ngestykket og Ope­ re tten kom hendes gode Stemmem idler udmæ rk et til deres Ret, og bl. a. vil hendes fortræffelige F oredrag af Vugge­ sangen i P eter Fabers „S tegekæ lderen“ endnu være i Man­ ges Erindring. ' — 18/io debuterede Harald Edvard Christophersen som Didier i „To T id saldre“, f. “/2 .1838, afg. 1892. Christophersen havde, e fter at have væ ret i Købmands- lære, o p traa d t baade i Provinsen og ved Casino, før han prøvede L ykken p a a det Kgl. T heater, hvor hans d ram a ti­ ske Evner snart viste sig for ringe til a t sikre ham en Plads som Skuespiller, hvorimod man havde Haab om, at hans høje Tenorstemme vilde kunne gøre ham n y ttig for Syngespillet. D ette Haab fyldestgjordes en dda udover For­ ventningen, idet han efte rh aa n d en overtog et ikke ringe Antal Operaroller. Til hans Navn vil særlig hans Udførelse af „Postillonen i Lon jum eau“ væ ret k n y ttet. Denne Rolle gav han med Bravour og udfoldede her tillige en d ram a ­ tisk Vivacitet, der ellers var ham fremmed. Ja, han røbede endogsaa et ret elskvæ rdigt Lune, der ogsaa kom ham til­ gode som Narren i „Liden K irsten“. B landt hans Opera­ roller kan iøvrigt nævnes George Brown i „Den hvide D a­ m e“, Toni i „Regimentets D a tte r “, B rama i „Brama og Ba- ja d e re n “ og Alfonzo i „Den Stumm e“. Han blev Fader til Skuespillerinden Frøken G e r d a C h r i s t o p h e r s e n — u /u debuterede Emanuel Hansen som Grib i „Hakon J a r l“, afg. 30/5 1871. Emanuel Hansens T heaterb an e varede kun faa Aar. Han fik tildelt enkelte lan g tfra ubetydelige Opgaver, som han spillede baade forstandigt og dannet, men hans T alent savnede det Særpræg og den personlige Ejendommelighed, der er nødvendig for a t P ublikum skal kunne fængsles. Hans store Kærlighed til Skuespilkunst og Beundring for Phisters Geni satte sig et smukt Minde i hans med beun­ dringsværdig Nøjagtighed skrevne Skildringer af, hvorledes Mesteren spillede f. Eks. „Jep pe“. — E fter sin Afgang fra T h ea tre t har Emanuel Hansen levet i Rusland, hvor han er blevet Statsraad, og h ar gjort sig fo rtje n t bl. a. ved ud­ mæ rkede Oversættelser. — 23/u debuterede Jfr. Camilla Eliza Jensen, senere Fru Hilmer, som L au ra i „De N y g ifte“, f. n /a 1849, afg. 1902, t **/ø 1907. Camilla Jensen, senere Fru Hilmer, i Ægtesk ab med kgl. Kapelmusikus, Professor Hilmer, havde sin Debut som E l­ skerinde, et Fag, hvori hun ikke hørte hjemme. Hverken hendes T alent eller hendes Ydre var hende her nogen Støtte. Hun m aa tte i al Fald for at vinde Bifald i dette Rollefag tage sin kønne Sangstemme til Hjælp. Hun gjorde da ogsaa god Nytte i Sangspillet og Vaudevillen gennem en lang Aarrække. Men sin Stilling fæstnede hun dog væsentligt som Skuespillerinde i det komiske Repertoire. E fte ra t hun i Holberg havde forsøgt sig i Leonora’erne, gled hun over i Pernillefaget. Og hermed var Springet gjort, og hun fik i Aarenes Løb et re t om fattende komisk Virkefelt, baade i Holberg og i det nyere nationale Reper­ toire. Hendes Lune var dog mere spidst end fyldigt, og hun vandt sig ikke nogen førende Stilling. Men hun a f­ tvang Publikum Respekt ved sin store Samvittighedsfuldhed og sin Anvendelighed. B landt hendes bedste Præ stationer var K irsten Giftekniv i „Den forvandlede Brudgom“, Madam Sommer i „Eventyr i Rosenborg H ave“ og hendes halv­ gamle Jom fru i Olufsens „Gulddaasen“. Theaterhistorisk set danner Fru Hilmer Overgangen fra Fru Phister til Fru Jonna Neiiendam. 1 8 6 6 2L/ 11 debuterede Jfr. Betty Mathilde Schnell, senere Fru Hen­ nings, som Astrid i Balletten „Valdemar“ ; 13/12 1870 Debut i Skuesp. som Agnès i „Fruentimmerskolen“, f. 2u/io 1850, kgl. Skuesp. 1884, afg. Juni 1908, senere Gæst, bl. a. som Aase i „Per Gyn t“. B etty Hennings, født Schnell, er efter Fru Heiberg ube­ tinget den Skuespillerinde, der blev Prim adonnaen p aa den danske Skueplads. Allerede i sin tidlige Ungdom, da hun var Ballettens Haab p aa Spindesiden, røbede hun ualm indelige Evner, — baade koreografisk og mimisk var hun en ypperlig D anser­ inde, og det var med Sorg, at Bournonville saa den unge Pige, paa hvem han byggede for Frem tiden, forlade Bal­ letten, hvori hun havde skabt saa yndefuld en Skikkelse som Astrid i „Vald em ar“, for ganske at hellige sig Skue­ spillet. Det er dog et Spørgsmaal, om ikke Betty Schnells spinkle Fysik og lidt vaklende Helbred havde nødet hende til a t gøre denne Overgang fra en Kun start til en an­ den inden re t mange Aar. Hvorom Alting er — hverken Publikum, T h ea tre t eller hun selv kom nogen Sinde til at fortryde, at Overgangen blev gjort. Under sin udmæ rket kyndige Lærer, Høedts, interesserede Vejledning indstuderede hun Agnès i „Fruentimmerskolen“ og gjorde straks stor Lykke. Her var den Ingenue endelig funden, som T h ea tre t saa længe havde savnet. Som ingen

1 8 6 3 A!etion angik. Som Valentin i „F aust“, som Mikkel Mad­ sen i „Ungdom og Galskab“, Pietro i „Den Stumme i Por- tici“ og i flere andre Operapartier præsterede han god og solid Kunst, og han fandt ogsaa af og til Anvendelse i det reciterende Skuespil. E fter seksten Aars Tjeneste fik han sin Afsked og overtog en Stilling som Kursusforstander. Baade i Kjøbenhavn og L andet over var Decker kendt som en dygtig Oplæser og var navnlig i Grundtvigske Høj­ skolekredse en hyppig og velset Gæst. 1 8 6 4 22/i debuterede Richard Leopold Jastrau som Edgar i „Lucia af L ammermoor“, f. 2/s 1832, kgl. Skuesp. Decbr. 1864, afg. Juni 1888, f 1902. Jastrau var en Fynbo, men havde, før han debuterede, fa ae t sin Tenorstemme grundigt ud dannet baade i Italien og Spanien, ligesom han havde optraadt paa flere u de n la n d ­ ske Scener. Der var bestandig over hans Præ stationer ud­ b redt en fremm edartet Farve, der særlig gav sig tilkende, naar Operaen havde sydlandske Kunstnere som Gæster. Der kunde da komme et Liv og en Glød, baade over hans Spil og Sang, der kontrasterede mod Omgivelserne. Hans Stemme var en ægte Tenor, høj og klangfuld. Og skønt hans dramatiske Aktion var noget mangelfuld, slog han allerede ved sin Debut afgjort igennem , og det varede ikke længe, før han satte sig fast i det virkelig musikkyn­ dige Publikums Yndest. Han var en ypperlig Fortolker af italiensk Musik, og hans Manrico i „Troubadouren“ var en Præ station, der var al Ære værd. Ligeledes var han som „Lohengrin“ den, der fremfor Nogen, inaugurerede den W a g n e r’ske Periode med Kyndighed og Autoritet. Den Nasallyd, der i hans Ungdom i nogen Grad skæmmede hans Sang, blev ikke ringere med Aarene. Men efter sin Afgang blev h an ofte savnet. — 3/ø debuterede Jfr. Agnes Flemmine Lange, senere Fru Nyrop, som Charlotte i „Charlotte Corday“, f. 2l/n 1841, kgl. Skuesp. 1864, afg. 1896, + 1903. Agnes Lange — den senere Fru Nyrop — var en seks- ten a arig Pige, da hun var med til a t indvie F o lk eth eatret under Faderen, den bekendte Kammerraad H. V. Langes Ægide. Hun fremsagde Prologus og spillede Hovedrollen i „En lille Hex“ og viste straks et um iddelbart og udpræget Temperament. I syv Sæsoner var hun Folk eth eatrets selv­ skrevne Primadonna, tilb edt af en Del af Publikum, for- k æ ttre t af en anden. Og da hun, hjulpet af sin Lærers F. L. Høedt’s Autoritet, skulde debutere paa det Kgl. Theater, kom hun ogsaa dér til at mærke Modstand og Uvilje fra en vis Del af Publikums Side, ikke mindst da det hed sig, at hun var udset til a t skulde være den forgudede Fru Ileibergs Arvtagerske. Im idlertid — hun gjorde Lykke ved sin Debut i Fru Schwartz’ middelmaa- dige Skuespil „Charlotte Corday“, og ligeledes i de e f te r ­ følgende Roller, særlig som Ragnhild i „Svend Dyrings Hus“, vandt hun Bifald. Der var i hendes Spillemaade no­ get ujævnt og haardt, der vel aldrig h elt fortog sig, men tillige en K raft og Hengivelse i Lidenskaben, som hos in ­ gen af Theatrets andre Kunstnerinder. Hun gled ikke desto mindre i Tidens lange Løb mere og mere ud af Repertoi­ ret og kunde beklage sig over a t se sine Evner m isrøgtet af de vekslende Direktioner, hvis eneste Undskyldning vel var den, at Fru Nyrops Rollefag var, efter hendes Evners Natur, stæ rk t begrænset. Som Hjørdis i „Hærmændene paa Helgeland“, hvor hun skulde gengive Sagakvindens vilde Lidenskab, vandt hun en glimrende Sejr, der forsonede med lange Tiders Uvirksomhed. Hun spillede her med en oprindelig K raft og Glød, der henrev Publikum, og som tydeligt viste af hvilken Betydning hun kunde være ble­ ven for vor Scene, om Tidens D ram atik havde budt hen­ des deklamatoriske T alent Opgaver. Hun var en Epigon af en svunden Tids Skuespillerinder og langt mere tysk i sit Udtryk end nordisk. Hendes kunstneriske Tragedie var, at hendes bedste Aar faldt i Realismens Tidsalder. Fru Nyrop var gift med Sangeren J. L. N y r o p og blev Moder til Skuespillerinden M a r g r e t h e N y r o p . — *7u debuterede Erhard Ludvig Jørgen Peter Hansen som Belcore i „Elskovsdrikken“, f. 18/n 1839, afg. Aug. 1885, f Juni 1915. Erhard Hansen var en Søn af Kammersanger Christian Hansen og havde en ret fyldig Baryton, men uden den Charme, der havde gjort Faderens Stemme uforglemmelig. I sin Periode sang han ikke faa større Operapartier, Grev Luna i „Troubadouren“, Almaviva i „Figaro“ og endog „Don Ju a n “, men han gled imod Slutningen af sit Theater- liv, der spændte over en Snes Aar, mere og mere ud af Repertoiret, og det var sikkert ikke med tu n g t Sind, at han forlod Scenen for i Hillerød a t overtage en Afdeling af Magasin du Nord. Hans Hustru var Operasangerinden D o r i s H a n s e n f. P f e i l . 1 8 6 5 2 o debuterede Jfr. Eliza Nina Frederikke Rømer, senere Fru Sanne, som Adona i „Elskovsdrikken“, f. 7/s 1839. Frøken Eliza Romers Virksomhed ved det Kgl. T heater blev uden Varighed og Betydning. Hun var i Besiddelse af en god Sangstemme, men mødte en Modstand, der a r ­ bejdede saa ihærdigt i det Skjulte, at det kun var med største Besvær og vod Indflydelse fra højeste Sted, at hen-

162