S_FørOgNu_1917

1 8 6 1 kgl. T h eater b en y tte r endnu hans dygtige Oversættelse af Moliéres „Tartuffe“. Senere rejste Flinch til Amerika, hvor h an efter at have fristet en kummerfuld Tilværelse endte som Bibliotekar. — 5/i 2 debuterede Jfr. Anna Sophie Louise Holm, senere Fru Riise, som W ilhelm ine i „Ungdom og G alskab“, f. 18/s 1838, kgl. Skuesp. Sept. 1866, sidste Optr. 5/'o 1871, t 'V2 .1872. Kun kort, men desto smukkere, blev Fru Riises d ram a ­ tiske Løbebane. Hun debuterede i „Ungdom og Galskab“ som W ilhelm ine, hvis høje Sopranparti hun sang med Bra- vour. Hendes Stemme veg ikke tilbage for nogen Vanske­ lighed, u dmæ rket i sig selv og uddannet, som den var, i Rungs kyndige Skole. Dens k rystalklare Klang, den Lethed, den viste, i de letløbende Koleraturer, vakte Publikum s Be­ undring. Ogsaa hendes tækkelige Ydre behagede og bragte hendes mangelfulde Aktion i Forglemmelse. Som hendes Glansrolle bør nævnes N attens Dronning i „Tryllefløjten“, i hvis vanskelige P a rti hendes Sangkunst gjorde eminent Virkning. Som denne Rolle betegnede Kulm inationen i hen­ des Kunst, blev den ogsaa den sidste, hvori hun skulde fryde sit trofaste Publikum. E fte rat hun havde u dført P a r ­ tie t den 5. Septbr. 1871, b e tra a d te hun ikke oftere Scenen. Under haarde Lidelser døde hun den 12. Februar det p a a ­ følgende Aar e fter en kun tia a rig Theatervirksomhed. 1 8 6 2 debuterede Jens Larsen Nyrop som Masaniello i „Den Stum ­ me i Portici", f. 11/i 1831, kgl. Skuesp. Aug. 1863, afg. Juni 1882, f 1904. Den Bevægelse, som den bondefødte Nyrops Sangerdebut vakte i det dengang stæ rk t theaterin teressered e Kjøben- havn, kan kun sammenlignes med den Sensation, som Høedts Optræden i Shakespeare’s Ham let havde fremkaldt. Jens Larsen Nyrop var født paa en Udflyttergaard i Kallund- borgegnen, havde tilb ra g t sine tidlige D rengeaar som Vog­ terdren g og sine senere som Musikant ved Bøndergilder. Som ung t Menneske drog han, dreven af Drømme om en Frem tid som Kunstner, til Hovedstaden for a t søge Ansæt­ telse som Musiker i det berøm te L umbye’ske Orkester. Men det gik ikke saa glat, som han havde tæ n k t. Sine sammen­ sparede Penge m a a tte han anvende til at lære videre, da den Undervisning, en musikalsk Snedkersvend havde bibragt ham i Kallundborg, viste sig ufuldstændig. Og da Pengene var bru g t op, m aa tte han vende hjem igen. D e tte gentog sig et P a r Gange, indtil S o ldatertjenesten kald te ham, og h an tr a k i Kongens Tøj som on høj og sjelden smuk Gar­ der. E fte r e n dt R ek ru ttid tog han paan y Undervisning, og efter mange Genvordigheder havnede han omsider i Folke- th e a tre ts Orkester, hvor han betoges af Scenens Trylleri, og hvor han, gennem Skuespiller H a g e n s Undervisning, der gik ud p a a at befri ham fra den sjællandske Bonde­ dialekt, mere og mere droges mod T heatret, e fte ra t Hagen havde opdaget, a t hans Elev besad en Tenorstemme, som var ualm indelig klangfuld og stærk. Med en Korist fra det Kgl. T h eater indøvede han Slummerarien af „Den Stumme i Portici“, og — kort og godt — ikke længe efter var han a n ta g et til Debut p aa Kongens Nytorv. Drømmen var bleven til den skønneste Virkelighed, da han den 12. Febr. 1862 stod paa Scenen og som den frihedsbegejstrede Masaniello henrev Publikum til den vildeste Begejstring, til et Bifald, der ikke længe var hørt i T h eatret, og som kulminerede, da h an imod Slutningen af Operaen, omhyllet af Kongekaaben, spillede Vanvidsscenerne med en Plastik og Mimik, en Følelse og Fantasi som en T rag iker af Rang. Nyrops Navn fløj L an d et rundt, og store og sm aa Poeter besang ham i højstem te Kvad. Han ansaas for en E ventyr­ helt, en Skønhedsaabenbaring, der var Folket kær, fordi den havde sit Udspring fra Folkets brede Samfundslag. Sy t­ ten Gange gik „Den Stumm e“ for overfyldt Hus. Den glim­ rende Sejr blev forfulgt — men — den første Begejstrings Rus var snart forbi, og efter nogle Aars Forløb in dtraad te Reaktionen. Han sang Arnold i „W ilhelm T ell“ og gjorde Lykke, ligesom i „Jødinden“ som Eleazar og i „Jæ g e rb ru ­ d e n “ som Max, men det mærkedes inden 60’ernes Udløb, at Stemmen var overanstrængt og paa Retur. Og da hans korte, men glimrende Operaperiode var forbi, forsøgte Nyrop om hans dramatiske Evne var stæ rk nok til a t bære ham frelst fra Operaen over i Skuespillet. Men Forsøget glippede. D ialekten var ham her for meget imod, og den Plastik, der i Operaen ba.res af Rhytmernes Klang, syntes uden Skønhed, og Manglen paa Kultur blev uden Musikens Hjælp iøjnefal­ dende. E fter en tyveaarig Theatercarriére — rig p a a Lykke og Skuffelse — tra k Nyrop sig tilbage. Den romantiske Masaniello endte sine Dage som Klasselotterikollektør. Han var gift med Skuespillerinden A g n e s N y r o p f. L a n g e og D atteren var Skuespillerinden M a r g r e t h e N y r o p . 1 8 6 3 18/i debuterede Gerhard Julius Frederik Døcker som Tell i „Wilhelm T ell“, f. ,2/i 1832, kgl. Skuesp. 1864, afg, Oktbr. 1879, t 7 i 1905. Før Julius Døcker bestem te sig for T heatret, var han Købmand i Aarhus. Hans Debut var absolut heldig, og hans følgende Roller bestyrkede H a ab et om, a t man i ham havde faaet en virkelig Operakraft. Han besad en m alm ­ fuld Barytonstemme, der havde faaet en kyndig Uddannelse, og hans første Optræden som W ilhelm Tell vidnede om, at han ogsaa stod over Middelmaalet, hvad den dramatiske

1 8 5 9 første Gang som Johanne i „Eventyr paa Fodrejsen“ — dernæst som sin Navne, Rosalinde i „Livet i Skoven“. Hen­ des Figur var ualm indelig smuk, og hendes gyldne H aar var ligesaa lan gt som hendes Legeme, men D ialekten blev hendes Anstødssten, og efter fire Sæsoners Forløb drog hun bort fra det Kgl. T h ea te r til Engagementer i Tyskland, Sverrig, nu og da i de danske Provinser og ved Folkethe- a tre t under Navn af M a g d a v o n D o l c k e . Hun lever endnu som Enke efter Grosserer Bosse. 1 8 6 0 “°/ 12 debuterede Jfr. Anna Henriette Andersen, senere Fru Levinsohn, som N anette i „Den lille R ø d hæ tte “, f. 8/i 1839, kgl. Skuesp. Sept. 1866, afg. Juni 1879, f 27s 1899. Anna Levinsohn ombølgedes under hele sin Løbebane p aa T h e a tre t med Publikums varmeste Sympati. Hun nød en ganske ualm indelig Yndest, og det hjertelige Bifald, der lød hende imøde, n a ar hun, efter hyppige Fraværelser paa Grund af Sygdom, a tte r frem traad te paa Scenen, var Vidnesbyrd om det stærke Baand, der band t hende saa fast til Tilskuerne. Grunden til denne Sympati m aa tte søges dels i hendes sjeldent klangskønne Mezzo-Sopran, som var saa klokkeren og klar, med en egen hjertevindende Timbre, og tillige omfangsrig og fyldig, men ikke m indre i hendes ualm indelig yndige Personlighed, der alene ved sin Tilsynekomst tog Publikum fangen. Hun viste desuden i Aarenes Løb en P e rfek tib ilitet baade sangligt og d ra ­ matisk, der tillod hende a t give sig i Kast selv med de vanskeligste Opgaver. Hun gjorde stor Lykke som Rosina i „Barberen“, som en henrivende Zerlina i „Don J u a n “, Maria i „Regimentets D a tte r“, Anna i „ Jæ g erbrud en“ og Leonora i „Troubaduren“, hvori hendes Koloraturer vir­ kede fortryllende. Ogsaa i det lettere Syngestykke og Vaudevillen præsterede Fru Levinsohn ypperlige Ting, f. Eks. som Voltisubito i „Recensenten og D y re t“ og Char­ lotte i „Et Eventyr i Rosenborg H ave“. Tilsidst tvang Sygdom den udmæ rkede Sangerinde til a t søge sin Afsked i 1879, hvorefter hun endnu levede en Snes Aar, men bestandigt kæmpende mod et skrøbeligt Helbred. 1 86 1 3h debuterede Jfr. Josephine Hortensia Nancy Adelaide Thor- berg, senere Fru Eckardt, som Kirstine i „Thyco Brahes Ungdom“, f. 24/n 1839, kgl. Skuesp. 1864, afg. 1901, f ia/* 1906. Josephine Eckardt havde allerede som Frie. Thorberg v ak t Opmærksomhed i B alletten ved sin ædle Skønhed, sin ranke Holdning og elegante, plastiske Skikkelse, og det manglede ikke paa Opmuntringer til hende om at forsøge sin Lykke i Skuespillet. Og i 1861 gjorde hun Springet med afgjort Held. Hun blev im idlertid under den første Periode som Skuespillerinde anvendt paa et Felt, hvor hendes Evner ikke hørte hjemme. Det var ikke i T ragedien eller det højstem te Drama, at hun skulde blive vor Scene til Nytte. Til hendes Ydre, lidt køligo Skønhed svarede en vis Man­ gel paa indre Varme og Hengivelse. Hun formaaede ikke a t give de stæ rke Følelser Udtryk, og hendes Stemme sav­ nede ogsaa en overbevisende Klang. Den var tydelig og klar, men ikke fri for nogen Tørhed. Hun mindede i sin ydre Frem træden ikke saa lidt om Elise Holst, født Heger, hun ejede i sin Personlighed Udtryk for Kyskheden og Renheden, men savnede Evnen til a t lade sig rive fuldt og helt med i stæ rk t bevægede Situationer. Omsider forstod man, hvor hendes T alen t m aa tte kunne frem ­ bringe den rette Virkning, og i hvilket Rollefag hendes ydre og indre Ejendommeligheder m aa tte bringe hende den fuldkomne Sejr. Da Fru E ckardt i 1865 havde spillet Fru de Léry i „En Caprice“, var hendes Lykke gjort. Hun blev paa vor Scene Selskabsdamen af den fine Verden og blev i d ette Fag en værdig Arvtagerske e fter Fru Hei- berg. Og selv om hun paa Grund af sine Evner og sin Skønhed ofte blev brugt paa andre Omraader, var det dog som Konversationsstykkernes Verdensdame, a t hun vandt sine mest afgørende kunstneriske Sejre, f. Eks. som Lady Teazle i „Bagtalelsens Skole“, Marguerite i „Dronning M ar­ guerites Noveller“, i „Badet i Dieppe“ og Fru Møller i „Embedsiver". Men glemmes maa det ikke, at Fru E ck ardt paa sine ældre Dage vandt sig en frem ragende Plads paa et helt andet Domæne, da hun i en Række moderne Rol­ ler viste et fint, satirisk Talent, en komisk Evne, der maa- ske forste Gang aabenbarede sig, da hun spillede Etats- raadinden i „En Skandale“, og som gav hendes Kunst en værdifuld Forøgelse. — Fru E ckardt var i en lang Aar- ræ k ke en Pryd for den danske Scene, og hendes Plads er egentlig efter hendes Afgang aldrig helt bleven udfyldt. Hun var en kort Tid gift med Skuespiller L a u r i t s E c k a r d t . \ ed hendes Søsterdatter, A g n e s T h o r b e r g - S o m m e r s Debut paa Folketlieatret i 1904 optraadte Fru E ckardt som Gæst i „Hvor man keder sig“. 14/n debuterede Alfred Carl Johannes Flinch som Hagbarth i „Hagbarth og Signe“, f. Vs 1840, afg. Juni 1865, + Juli 1910. Alfred Flinch — Søn af den kendte Almanaks Udgiver - var kun ganske faa Aar ved T heatret. Han var et gennemdannet og litteræ rt interesseret Menneske, men hans dramatiske Evner stod ikke i Forhold til hans Kunst- begejstring, og efter forskellige Forsøg trak han sig tilbage for udelukkende at dyrke sine litteræ re Interesser. Det

160