S_FørOgNu_1917

1 8 5 2 djærve og frejdige Madam Shoppen i „En Kone, der sprin­ ger ud af V in d uet“. Komplicerede K a ra k te re r formaaede hun ikke at fremstille, og hendes Evner kom derfor til­ kort, da hun forsøgte sig som L ucretia i „Den Vægelsin­ dede“. Skønt hun mod Slutningen af sit T heaterliv kun fan d t en beskeden Anvendelse, bevarede hu n dog til det Sidste Publikum s Yndest, der sik k ert ikke m indst var b e ­ grundet i det ægte danske Naturel, der tiltrods for hendes fremmede A fstamning k a rakterisered e b aade hendes P e r ­ son og hendes Kunst. — Som Enke efter Adm iral Jacobson lever hun endnu, 83 Aar gi. Hendes D a tte r var Skue­ spillerinden E l n a J a c o b s o n , som i 1895 debutered e paa det kgl. Theater, men som sn a rt tra k sig tilbage. Hun døde for et P a r Aar siden. — 14/s debuterede Maximilian Ferdinand August Nielsen som Einar T ambeskæ lver i „Hakon J a r l “, f. 1828, sidste Optr. 14/s 1868, t 11fr 1868. August Nielsen — Søn af den berøm te N. P. Nielsen i hans første Æg teskab — m indede i Ansigt, Skikkelse og Stemmens skønne Klang om Faderen, men manglede de n ­ nes Sympathi og Geni. August Nielsen begyndte i 1850 paa Casino. Hans Debut p a a det kgl. T h e a te r som E jnar T ambeskælver i „Hakon J a r l“ lovede godt, men hans R e ­ pertoire indskrænkede sig mere og mere til ubetydelige Smaaroller, saa at h an misfornøjet forlod T h e a tre t og slog Følge med W iehe og Høedt i Hoftheater-Sæsonen 1855—56. Han vendte senere tilbage, men uden at reussere, hvortil sagtens ogsaa den Grund var medvirkende, at h an forsømte de naturlig e Evner, h an havde. I en forholdsvis ung Alder forfaldt han og døde, kun 40 Aar gi. — 7» debuterede Jfr. Bentine Henriette Marie Nielsen som Inger i „En Episode“, f. 21/i 1834, kgl. Skuesp. Juli 1862, sidste Optr. 23/5 1892, afg. Juni s. A. Jfr. Bentine Nielsen havde et P a r Aar før i „En Episode“ h a ft sin heldige Debut, da Heiberg i 1855, for a t give hende en større Opgave, frem tog „Dyveke“, der ikk e var bleven opført i tyve Aar, og hvori hun skulde spille Hoved­ rollen. Det Haab, man havde 0111 , a t den unge Pige m aa tte kunne skabe sig en anset Stilling i Frem tiden, blev ikke skuffet. Hun spillede den vanskelige Rolle næsten med en gammel Kunstnerindes Lethed og Sikkerhed. Den stæ rke Afveksling af Følelser, tildels u d talte gennem lange Mono­ loger, gav hun med en Sandhed og Ynde, p a rre t med det fineste kvindelige Væsen og en ypperlig gennem ført Opfat­ telse, saa a t hun ganske van dt Publikum. Hun udviklede sig i Aarenes Løb til en Kunstnerinde af Rang, men tillige af saa stor Beskedenhed og med et saa afgjort Mishag for at blande sig ind i nogen Art af In tri­ geren, at den Stilling, hun indtog ved T h eatret, lan g tfra stod i Forhold til hendes frem ragende Evner. Den fine Noblesse, der prægede hendes elskelige og sanddru P e r­ sonlighed, sæ rtegnede ogsaa hendes Kunst, hvis Væsens­ mæ rke var en jomfruelig Renhed, en ædel Kvindelighed, der sik kert h ar væ ret i Slægt med hendes store Forgæn­ gerindes, den udmærkede Anna Nielsen. U ag tet hun a lt­ for sjæ ldent havde Lejlighed til a t vise sig paa Scenen, indtog hun dog en anset Position baade i P ublikum og blandt T h eatrets Personale. Og hendes sjælfulde Spil bevares endnu i Mindet hos den ældre Slægt, der b lan d t de Roller, hun skabte, f. Eks. aldrig vil forglemme hendes Mathilde i Bjørnsons „De N y g ifte“, en Skikkelse, hun fremstillede med de jævneste Midler og med en psykologisk Finhed og Dybde, der v a k te Beundring. Frk. Nielsen lever endnu, 83 Aar gi. — 5A> debuterede Jfr. Hanne Amalie Price, senere Fru Hagen, som Marie i „Alferne“, f. 5/u 1831, afg. Juni 1857, f 3/e 1892. Jfr. Amalie Price, en Søster til Skuespillerne C a r l og A l b e r t Price, havde gjort sig yndet af P u blikum som en tæ k k elig Danserinde i m untre Balletpartier, da hun b e ­ sluttede a t forsøge sig som Skuespillerinde, hvortil hendes kønne, lille Personlighed, hendes gratiøse Plastik og til­ talende Væsen gjorde hende tilsyneladende vel skikket. Hun vandt da ogsaa stæ rk t Bifald baade i Vaudevillerne og Lystspillet, men hendes Anvendelighed i større U d stræ k ­ ning paa det kgl. T h eater hindredes en Del af hendes Talestemme, der var noget uklar, og af hendes Diktipn, der havde en Klang af Accent, og fem Aar e fter sin Debut udvandrede hun til Casino, hvor hun h u rtig t blev en af Publikums erklæ rede Yndlinge som Amalie Hagen, det Navn, hun fik i Ægtesk ab med Korpslæge Hagen. 1 8 5 3 ‘/4 debuterede Jfr. Johanne Emilie Egense, senere Mad. Liebe, som Adelaide i „Røverborgen“, f. 31/io 1831, kgl. Skuesp. Juli 1856, afg. Decbr. 1876, f 5/s 1881. Jfr. Egense var et Balletbarn, der røbede betydelige Ev­ ner som Sangerinde og besad en høj Sopran med Klang og Bøjelighed. Da h e n d e s . ydre Personlighed endvidere var meget tiltalende, og hendes d ramatiske Evne overgik det Lavmaal, man i Operaen oftest m aa tte lade sig nøje med, er det in te t L nder, a t den unge Dame, hvem hendes For­ tid som Danserinde tilmed havde skæ nket Lethed og Ynde i Bevægelser og Holdning, straks ved sin første Debut, i „Røverborgen“, vandt en Yndest, der yderligere steg med Aarene, saa a t hun blev en meget b e n y tte t K raft og som

1 8 5 1 som Miss Harriet i „Tordenskjold“, men tra k sig paany tilbage for p a a P riv atth e atren e at erhverve et større R e­ pertoire og Publikum. Hun indgik i Ægtesk ab første Gang med den bekendte F orfa tte r A d o l f R e c k e , anden Gang med den glimrende Farcør F r e d e r i k M a d s e n , en født Skuespiller, hvis Geni desværre forsumpede i altfor tidlig en Alder. — 14/n debuterede Frederik Ludvig Høedt som Hamlet, f. 1V 2 1820, kgl. Skuespiller Sept. 1852, afg. April 1855, gen­ ansat Juli 1856, sidste Optr. 13/12 1857, afg. Juni 1861, f 27 3 1885. Da Frederik Høedt henimod Slutningen af Aaret 1851 debuterede som Ham let var hans Navn godt kendt i Kjø- benhavn. Han var en trediveaarig Mand, F o rfa tte r af for­ skellige kendte Poesier, mest Smaasange, som h an med megen musikalsk Sans i Selskabslivet selv foredrog, kend t i Studenterkredse som et kvikt, satirisk Hoved, og det havde længe heddet sig, at han var i Besiddelse af et b e ­ tydeligt dram atisk Talent, at han navnlig havde u n d e r­ k a stet Shakespeares Ham let et indgaaende Studium, og at det var hans Hensigt at debutere i denne Verdensrolle og spille den paa en Maade, der skulde være Udtryk for de nye Theorier i Skuespilkunsten, som han ivrigt forfægtede. Da nu Debuten var fastslaaet, satte den Datidens Kjøben- havn i stæ rk Bevægelse, og man bestormede T h ea tre t for at sikre sig Billet til den store Begivenhed. Alene S tykket spændte Forventningerne højt. Der var hen g aaet om trent 40 Aar, siden Shakespeare med „H am let“ havde faae t In d ­ gang paa den danske Skueplads; man var forlængst bleven træ t af de dengang yndede „Kotzebueiader“ med deres Svulst og usunde Føleri, og Genopførelsen af det berøm te Stykke imødesaas med store kunstneriske Forventninger. Men fremfor Alt var det for Fremstilleren af Titelrollen, at man havde Interesse. Høedt havde et fortræffeligt Ydre, et smukt Hoved med skarptskaarne, intelligente Ansigtstræk, en ikke stærk, men tydelig omend noget nasal Talestemme, og man vidste for­ ud, at han havde underbygget sin Fremstilling med en Op­ fattelse, der var original, og at h an p a a Prøverne havde v a k t sine Medspillendes levende Opmærksomhed. Hans Udførelse vakte ogsaa paa D ebutaftenen Publikums dybeste Interesse. Det var betydelig og ny Kunst, Høedt præ ste­ rede. Han savnede vel den Fantasi og melankolske Humor, hvormed Foersom i sin Tid havde udstyret Figuren, men Ham lets Græmmelse, hans skarpe Reflektion, Ironien, Kløg­ ten og det foregivne Vanvid fremstillede h an med Styrke og en Sikkerhed, man aldrig før havde set Magen til hos en Debutant. Bifaldet var stormende, og Huset fyldtes Aften efter Aften. Kjøbenhavn havde Hamlet-Feber. Det var et Slags forfængeligt Koketteri, a t Høedt til sin anden Debut valgte en Vaudevillerolle som Hammer i „N ej“. Han vilde straks vise sit T alents Mangesidighed og sin Evne til a t foredrage en Kupletsang med Lethed og Skæl­ meri. Men Forsøget faldt kun delvis heldigt ud. Publikum var noget skuffet. Heller ikke hans tredje Rolle, Griguon i „Kvindens V aaben “, forøgede hans kunstneriske Anseelse. Ham let blev den Rolle, til hvilken Høedts Navn og k o rt­ varige ,Berømmelse k n ytted e sig baade dengang og nu i Erindringen. Det er ikke Stedet her at give en Skildring af Høedts Skæbne, som desuden er tilstræ kkelig bekendt. E fter den berømte Hoftheatersæson, da Høedt og Michael W iehe havde sagt det k g l.T h ea ter Farvel, vendte de begge tilbage til Scenen p a a Kongens Nytorv. Men med den Man­ gel paa Fasthed i Karakteren, den Ubeslutsomhed og V an­ kelmodighed, Høedt havde tilfælles med Hamlet, gav han tabt, da hans Modstandere hyssede ham ud. Han tr a k sig da for bestandig tilbage og var Resten af sit Liv en brudt Mand, og hans Liv endte i Sindssyge. Dybest set var det hans Ulykke, a t han var formuende. Han havde Raad til at give sin krænkede Forfængelighed Tøjlen os til at vende Ryggen til en Virksomhed, der for ham ikke b e ­ høvede at være et Levebrød. Størst Betydning for Skue­ pladsen havde Høedt som Instruktør. Han var den første hertillands, som hævede den Gerning til en Kunst. Det k an med fuld Sandhed siges, a t den moderne realistiske Iscenesættelse via F ra n k rig stammer fra ham. 1 8 5 2 5/i debuterede Jfr. Louise Frederikke Amalie Larcher, senere Fru Admiralinde Jacobson, som Leonie i „Kvindens Vaab en “, f. 23A 1834, kgl. Skuespiller Juni 1857, afg. Juni 1880. Jfr. Louise Larcher var et Theaterbarn, D atter af Dan­ seren Pierre Larcher og Skuespillerinde Frederikke Larcher, født Lange. Hendes Debut forløb heldigt som den naive, unge Frøken Léonie i „Kvindens V aaben “, hvor hun, ved Siden af Fru Heibergs glimrende Udførelse af den for­ nemme Verdensdame, Grevinde d’Antreval, indtog P ub li­ kum ved sin uberørte og friske Ungdom. Hun havde gode ydre Hjælpem idler i en usædvanlig smuk og fyldig T ale­ stemme, der tilmed var skolet til Fuldkommenhed, og i den tækkelige Friskhed og um iddelbare Ynde, som hvilede over hele hendes Personlighed. Hun gjorde ofte og for­ tje n t Lykke ved sit naturlige og sunde Spil, sin friske og hjertelige L a tte r — den aabne og ærlige Hjertelighed, som hun forstod a t give et sjeldent trovæ rdigt Udtryk. Blandt de Roller, der lykkedes hende bedst, kan nævnes: Dorine i „Tartuft'e“, Zigøjnersken Z erbinetta i „Scapin“ og hendes

154