S_FørOgNu_1917

1844 glemme hans Olaf Trygvason, hans Stig Hvide, hans Kong Valdemar i „Syvsoverdag“, hans Olaf i „Dronning M argrethe“, Hakon H aarderaade i „Væ ringerne“ og hans herlige Hakon Jarl? Men hans Evne strak te videre end til det store D rama og Tragedien. I det moderne Repertoire fik han Lejlighed til at yde Kunst af høj Rang. Hans Steensgaard i „De Unges Forbund“ og hans Tjælde i „En F allit“ og Ægtemanden i „De N ygifte“ behøver blot at nævnes. Da Wilh. W iehe syg og træ t havde tru k k et sig tilbage fra Scenen, glædede han nu og da sit store Publi­ kum ved a t frem træde som Deklamator. Han var i R ecita­ tionens Kunst den enestaaende Mester. Hans Fremsigelse af Christian W inthers „Murad“ eller af Runebergs „Sven Due“ var uforglemmelige Kunstnydelser. 1851 blev Wiehe gift med Skuespillerinden I d a F l o r e n - t i n e f. A d am i, som døde 1911, 87 Aar gi. Børnene var: Skuespillerinden J o h a n n e W i n k e l , 1855—1907; Skue­ spiller W ilh e lm W ie h e d. y. 1858—1916; Skuespiller J a c q u e s W ie h e , 1860—1910. — 2IA debuterede Jfr. Ida Liebert, senere Fru Rothe, som Li­ zette i „Skatten“, afg. Aug. 1847, f som Fru Rothe. Jfr. Liebert, der havde frekventeret Musikkonservatoriet, viste i et Par betydelige Roller Talent for Soubrettefaget. Hun havde et kønt Ydre, Stemmebegavelse og en naturlig Livfuldhed. Men et P ar Aar efter sin Debut forlod hun T heatret paa Grund af G iftermaal. Hun blev Moder til Sangerinden H a r r i e t R o th e . 1845 21/i debuterede Wilh. Theodor Albrecht som Carl Gustav i „Stormen paa K jøbenhavn“, f. 28/s 1822, kgl. Skuesp. Jan. 1847, sidste Optr. Vs 1860, f 8/io 1871 i Roskilde. Th. Albrecht var en ung Elev, der fik en forhastet De­ but i Operaen „Stormen paa København“, hvori han sang Kong Carl Gustavs store og vanskelige P a rti, som han umuligt kunde være moden til a t udføre tilfredsstillende. Hans Figur var høj og smal, hans Ansigt uden livfuldt Ud­ tryk, og hans Sangstemme, som han vel brugte baade med Varme og musikalsk Sans, var især i Dybden malm­ løs. Alligevel var hans Frem stilling lovende, og han vandt senere Bifald i enkelte Roller, uden at han dog i sin fem- tenaarige T jenestetid vandt nogen frem trædende Stilling. — 24/i debuterede Lars Frederik Winsløw som Cold i „Torden­ skjold“, f. 20/o 1822, afg. Sept. 1856, t 19A» 1891. Student Lars Winsløw var Søn af den berøm te Skue­ spiller Carl Winsløw og frapperede ved en stor ydre Lig­ hed med Faderen baade i Skikkelse, Bevægelser og Stemme. Men hermed hørte ogsaa Ligheden op. Han havde ikke ta ­ get sin Faders G enialitet i Arv. Han var tør og hjalp sig oftest frem ved den tomme Rutines Midler. Men han var paapasselig og flittig og fandt en ikke helt ringe Anven­ delse i Gammelmandsfaget. E fter en halv Snes Aars Forløb tog han sin Afsked og blev senerfe i mange Aar Skole­ læ rer i Toelt nærved Humlebæk. En D atter af Lars W ins­ løw, A n n a H e n r i e t t e , 1859—1913, havde i 1877 en De­ but paa det Kgl. Theater uden dog at vinde Fodfæste paa Scenen. Hun blev gift med Skuespiller W i l l i a m P io ved Casino, og en Søn af dette Ægteskab er den unge Skue­ spiller E l i t h P i o, f. 1887, der i de sidste Sæsoner har gjort sig fordelagtigt bekendt ved D agm artheatret. Han besidder et originalt Talent, som leder Tanken hen paa hans Oldefader, Carl Winsløw. — V 2 debuterede Jfr. Franziska Ludovica Josephine Undecima Ryge som Clemente i „En Bedstemoder“, f. 9/e 1827, sidste Optr. 2s/b 1854, t 20/i 2 1854. Jfr. Franziska Ryge, en D atter af Dr. Ryge, manglede Søsteren Nathalies fremragende Talent, og hendes ydre N aturgaver kunde ikke bøde paa Manglen. Hun havde et skønt, livfuldt Blik, men hendes Figur var for spin­ kel, hendes Ansigtstræk for smaa, og selv om hendes Talestemme var baade tydelig og behagelig i Klangen, manglede den i for høj Grad K raft til at kunne gøre sig gældende fra Scenen. Hun agerede altid med Forstand, men hun formaaede ikke at fængsle ved Figurens K arak­ teristik eller ved en ejendommelig Opfattelse. Alligevel vandt hun undertiden Publikums venlige Paaskønnelse, men Følelsen af a t Evnen til at give sine Intentioner Udtryk paa Scenen manglede, fyldte hende med Mismod, der i For­ ening med Overanstrengelse af de fysiske, svage K ræ fter paadrog hende en Sygelighed, som tidligt lagde hende i Graven. Hun døde i en Alder af kun syvogtyve Aar. — Søsteren, T h e r e s e D u o d e c im a R y g e , f. 1828, den eneste af Dr. Ryges Børn, som endnu (1917) lever, debuterede i 1847 som Sigrid i Oehlenschlagers Tragedie „Am leth“, men forlod kort efter T h eatret og blev gift med Fuldmægtig B o r th i g og efter hans Død med Desinateur H. P. H a n s e n . — is/n debuterede Jfr. Vilhelmine Leocadie Theresia Bergnehr, senere Mad. Fossum, senere Fru Gerlach, som Filippa Palmi i „Aagerkarl og Sanger“, f. 23/i 1826 i Stockholm, kgl. Skuesp. April 1848, afg, Maj 1864, senere Gæst, sidste Optr. 8/n 1866. Leocadie Bergnehr var D atter af en svensk Officer, født i Stockholm og neppe udvokset, da hun i sin Fødeby vakte Opmærksomhed ved sin pragtfulde Stemme. P aa Vejen til Paris, hvor det var Meningen at fremme hendes Uddan­ nelse. som Sangerinde, aflagde hun i Kjøbenhavn en Prøve

1843 nogen fremragende Plads kom hun i sit lange Theaterliv dog aldrig til at indtage. — 5/n debuterede Jfr. Julie Weber Rosenkilde, senere Mad. Sø­ dring, som Jacinte i „Æ ventyret paa M askeraden“, f. 19h 1823, kgl. Skuesp. Jan. 1847, sidste Optr. 2a/o 1875, afg. Jan. 1876, t 21/4 1894. Med Julie Sødring — C. N. Rosenkildes geniale D atter — kom Magdelonerne i Holberg paany til deres Ret paa den danske Skueplads. Mad. Winsløw, som havde væ ret deres Indehaver efter H enriette Jørgensen, havde savnet det brede, friske Lune, uden hvilket disse Figurer taber deres sande Menneskelighed. E fterat Julie Sødring i 1850 med en Dags Varsel havde overtaget den giftesyge Mag- delone i „Den Stundesløse“, blev hun den selvskrevne Arvtager og overtog Magdelonerne baade i „Julestuen“, „K ilderejsen“, „Erasmus Montanus“, „Den honnette Ambi­ tion “, „Henrik og Pernille“ og „Jean de France“ — i „Jeppe“ blev hun Nille, i „Kandestøberen“ Geske, ligesom i „Barselstuen“, — kort sagt: hun blev Holberg-Skue- spillerinde par excellence. Og med hvilken Finhed og kunstnerisk Diskretion forstod hun ikke a t legemliggøre alle disse komiske Figurer i al deres Forskellighed, — hun benyttede i Modsætning til F ru P h i s t e r de m indste Midler og frembragte dog en Virkning, der greb og holdt Tilsku­ erne fast fra først til sidst, fordi den var saa ægte, saa kunstnerisk sand. Ikke et Sekund var hun udenfor Situatio­ nen, og ikke et Sekund tab te Tilskuerne Illusionen, hvad enten hun ta lte eller tav. Hendes stumme Spil var beun­ dringsværdigt. Hendes aarvaagne Blik talte, og hver Bevæ­ gelse, hvert Ø jekast viste, a t hun levede med i Alt, hvad der foregik omkring hende. Det var Virkeligheden, hun bragte med sig ind paa Scenen, men Virkeligheden løftet ud og op over Livets T rivialitet, lu tre t i den fuldendte Kunsts befriende Sfære. Men ogsaa udenfor Holberg fejrede Fru Sødring talrige Trium fer. Hendes Madam Rust i „Sparekassen“, den døve Madam i „Audiensen“, Madam Conradsen i „De fattiges Dyrehave“, Madam Mortensen i „Tordenvejr“ og Forpagterkonen i „Kamp og Sejer“, alle­ sammen var de Mesterværker af af komisk Skuespilkunst, djærve og burleske og rørende, alt imellem hinanden, men altid prægede af Livets Sandhed og Ægthed. Selv de mind­ ste Roller gennem trængte hun med sin dybt menneskelige Forstaaelse, saa at de i Ensemblet ofte tog Interessen fra de største i Stykket. D eraf benyttede baade Direktionen og de dram atiske Forfattere sig, og det blev snart en dum Theater-Fordom , at Fru Sødring var „bedst i Smaaroller“, og a t hun ikke egnede sig til „at bære Hovedroller“. Sandheden var blot den, at hun viste sin Storhed ved at kunne fængsle dér, hvor de andre havde m aattet give tabt, — a t hun fandt Kunstens ægte Guld dér, hvor de Andre kun havde fundet den tomme Rutines Slakker. — De enkle og stilfældige Virkem idler, Fru Sødring an­ vendte i sin Kunst, egnede sig efter hendes egen Mening kun slet til det nye Kgl. Theaters store Dimensioner, og allerede Aaret efter dets Aabning tra k hun sig tilbage, dybt savnet og aldrig helt erstattet. Skulde man nævne en Skuespillerinde, der i vore Dage i sceniske V irke­ midler kommer Fru Sødring næ rmest, m aatte det blive Fru S i g r i d N e iie n d a m f. A n d e rs e n . 1844 10/4 debuterede Anton Wilh. Wiehe d. æ. som Einar Tambe- skælver i „Hakon Ja rl“, f. 8/7 1826, afg. Aug. 1851, ansat som kgl. Skuesp. Juli 1863, afg. Juni 1879, f 4/i 1884. Wilhelm Wiehe, Michael Wiehes seks Aar yngre Broder, gjorde i Modsætning til denne straks stor Lykke, da han viste sig for Publikum. Han var en herlig E jnar Tambe- skælver, smuk, livfuld og kæk, rig t udstyret fra Naturens Haand med en kraftfuld Skikkelse, et Hoved, der sad stolt paa Skuldrene, og med en Stemme, der allerede i Ungdom­ men lovede, hvad den senere skulde blive — malmfuld og skøn, hvad enten den buldrede mægtigt eller rørte ved sin dybe, stille Inderlighed, blød og vellydende som den var — en Røst, der var som skabt til Oehlenschlagers bredt- klingende Vers. W ilhelm var ved sin Debut kun en halv­ voksen Fyr, og foreløbig var denne Ungdom hans Anstøds­ sten. Endnu var den Trone ikke ledig, som en Snes Aar senere stod tom og ventede paa ham. Og saa drog han til Norge, hvor han knuste alle H jerter ved sin herlige Kunst, og hvor han forblev, indtil han i 1860 vendte tilbage til Danmark, lokket af et Tilbud fra det Kgl. Theater, hvor man dog foreløbig kun vilde antage ham paa „Prøve“. Der­ til var Wiehe ikke tilsinds, og saa lod han sig engagere til Casino paa tre Aar, i hvilke han erobrede Publikum ganske — og endelig, i 1863, vendte han tilbage til den danske Skueplads, hvor han i et Aar havde den Lykke at virke sammen med Michael, den Broder, han elskede saa højt. Da døde Michael. Og den Kærlighed, hvormed Natio­ nen om fattede denne, gik i Aarenes Lob mere og mere over paa Vilhelm, der uomstridt, ved sin Bortgang fra Scenen i 1879 stod som den, der nød Anseelse og Publi­ kums Yndest i højere Grad end nogen anden. W ilhelm Wiehe var det Kgl. Theaters sidste store Romantiker, den sidste Oelilenschlagerske Helt. E fter hans Bortgang syg­ nede den nordiske Tragedies Muse hen. Ingen af Wilhelm Wiehes Efterfølgere var værdig a t løse hans Skotvinge. Hvem, der har h aft den Lykke at se ham, kan nogensinde

148