S_FørOgNu_1917

1839 i8/s debuterede Jfr. Frederikke Berg som Zerlina i „Don Ju an “, sidste Optr. 8/s 1842, f 87 7 1887. Jfr. Berg havde en omfangsrig og meget behagelig Sang­ stemme, der dog hverken var fyldig nok eller tilstræ kke­ ligt skolet til at kunne benyttes udenfor Sangspillet. Til­ lige havde hendes ydre Frem træden, skønt beskeden og tækkelig, et saadant Præg af Ubetydelighed, at hun umu­ ligt kunde fængsle Publikums Opmærksomhed i større P ar­ tier. Hun udførte Zerlinas Rolle særdeles net, men Haabet 0111 , at hun skulde kunne udfylde en blot nogenlunde be­ tydningsfuld Plads i Operaen, glippede hurtigt, og hun ef­ terlod in tet Savn, da hun efter ganske faa Aars Forløb afskedigedes. Hun blev gift med F ab rik an t M u lle r. 1840 18 2 debuterede Theodorus Robertus Findanus Rasmussen som Raoul i „Anno 1000“, f. 17/s 1814, f 21A 1893. Theodorus Rasmussen havde en uheldig Debut i Synge- stykket „Anno 1000“, og Overskou tilskriver tildels denne ■ Debutant, at S tykket faldt igennem. Overskou kalder ham en Ridder af bedrøvelig Skikkelse med en høj, smal Figur ; og en Tenorstemme, der var ganske svag og utilstrække- sigt skolet, og bebrejder T heatret, at det lod ham prøve sin Uformuenhed paa endnu en Rolle, som Raimbaud i „Robert af N orm andiet“, istedetfor straks a t give ham den Afsked, som syntes ham vis allerede fra første Færd. Dette sidste Forsøg var af den Beskaffenhed, a t enhver Tanke om at lade Debutanten prøve Skæbnen endnu en tredje Gang m aatte opgives. Senere blev han en anvendt Skue­ spiller i Christiania, Provinserne og paa Casino, hvis Di­ rektør han var i nogle Aar, og dér sam lede han i hvert Fald én Gang hele Kjøbenhavns Opmærksomhed paa sin Person, nemlig da han i „ G r e v in d e n o g h e n d e s S ø ­ s k e n d e b a r n “ foredrog Visen: „Jeg hader den, der steg fra Dybet bedækket med et Folks Fo rag t“. Th. Rasmussen var gift med Skuespillerinden V ilh e l- m in e f. L u p i au og Fader til H e lg a B lu h m e . — 28 /4 debuterede Jens Carl Stephanus Bruus som Ruy Gomez i „Man kan, hvad man vil“, f 10/s 1895- Bruus er i Theatrets H istorie et h elt forglem t Navn. Han var i Besiddelse af en god Talestemme og et ret be­ hageligt Ydre, der skulde synes a t kunne gøre ham skik­ ket til at indtage en Plads som anden Elsker. Han fik da ogsaa Lov til at forsøge sig i enkelte, lan g tfra ubetydelige Roller, men opnaaede dog kun a t blive R utinier og — endte som Dampmøller. 1841 12/n debuterede Gunder Emanuel Gundersen som Willis i „Richard Sarage“, f. 23/s 1817, kgl. Skuesp. Jan. 1847, afg. Decbr. 1876, f 27 t 1890. Gunder Gundersen var Elev paa T h eatret sam tidig med Michael Wiehe, og den højvise D irektion, hvem Vorherre havde skænket Embedet, men uden a t forlene den med Forstand paa dram atisk Kunst og slumrende Evner hos kejtede Begyndere, saa et frem tidigt Lys i Gundersen, me­ dens den nærmest lod den unge Michael W iehe have Lov til at blive ved T heatret af Hensyn til hans Afstamning fra den berømte Rosing'ske Slægt. Men efterhaanden bleg­ nede Gundersens Stjerne, medens W iehe skred frem i stedse større og stæ rkere Glans. Gundersen blev fortrinsvis be­ n y ttet i det komiske Repertoire, men han hørte til den Art af Komikere, der egentlig røber mere Lune og sm it­ tende Humør udenfor Scenen end i deres Kunst. Han var blandt Kammeraterne bag Kulisserne altid sikker paa et taknemmeligt Auditorium, en ypperlig Fortæ ller og fuld af de pudsigste Indfald, som han var. Men paa Scenen svigtede oftest hans Humør. Der var han tør, Stemmen af en kedelig Klang og hans1Person uden Sympathi. Han vedblev hele sit lange Theaterliv igennem at staa i de Meniges Række, og han gjorde med redelig Vilje sin Pligt, indtil en Sindssygdom standsede hans beskedne Virksomhed. — 7 12 debuterede Peter Ludvig Nicolai Schram som Bertram i „Robert af Normandiet“, f. 5/a 1819, kgl. Skuesp. Juli 1845, f 7 t 1895. P eter Schram var en betydelig Operasanger og samtidigt, hvilket er sjeldent, en betydelig Skuespiller. Og hans Ev­ ner spændte vidt — fra den mægtige Pathos til den bur­ leske Komik. Men Fantasien var hans største Kraft, Kær­ nen i hans Kunst baade som Operist og som Skuespiller. Hans prægtige Skikkelse, det sloltbaarne Hoved med de store Træk og hans prægtige, udmæ rket skolede Basstemme gjorde ham hurtigt til en af Operarepertoirets Bærere. Hans Leporello i „Don Ju an “ og hans Mefistopheles i Gou- nods „Faust“ var monumentale Adelser, der vilde have væ ret til Ære for enhver europæisk Scene. Og det var in tet Under, at den store Opera i Paris vilde tilbyde ham Engagement paa gunstige \ Tilkaar. Flere Gange fristede man ham med lokkende Tilbud fra Udlandet, men han blev Danmark tro, og skriver man Operaens Historie i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, skriver man sam­ tidig Schrams. Her er ikke Plads til a t opregne hans sang­ lige Triumfer, — vi vil blot nævne hans Jacob i „Joseph og hans Brødre“, Sachs i „Mestersangerne“, Brause i „So- vedrikken“ og Don Bartholo, hvor hans Lune fejrede en

1838 Vs debuterede Ludvig Bernhard Sahlgreen som Strolofl i „Lestocq“, t 2l/io 1866 som Synge-Sufflør. Ludvig Sahlgreen besad en smuk Tenor og et stateligt Ydre, men trak sig tilbage, vistnok i egen Erkendelse af, a t hans dram atiske Begavelse stod i Misforhold til hans gode ydre Fortrin. Da han opgav Stillingen som udøvende Kunstner, overtog han Embedet som T heatrets Syngesufflør og indlagde sig i denne Egenskab virkelig Fortjeneste. Han var gift med Sangerinden L o u is e R u d o lf in e S a h l ­ g re e n f. M a rc h e r. — S5/s debuterede Jfr. Pauline Charlotte Frederikke Lichtenstein, senere Mad. Rung, som Rachel i Op. „Jødinden“, f. 2 7j 1818, kgl. Skuesp. Juli 1841, afg. Juni 1857, f WU 1890. Jfr. Lichtenstein, der i 1842 ægtede Theatrets Syngeme- ster, Komponisten Henrik Rung, var født Berlinerinde og var i Følge med et tysk Skuespillerselskab kommen til Kjø- benhavn og havde vundet Bifald som en køn, talentfuld og stemmebegavet Elskerinde i Vaudevillefaget. Fra Kjø- benhavn drog hun til Provinserne, hvor hendes Stemme naaede til fuld Udvikling. Rygtet om hendes udmærkede Egenskaber, baade i Retning af Skønhed og Talent, bragte hende i Forbindelse med det kgl. Theater, der i 1887 til­ bød hende Engagement, skaffede hende Undervisning i Sang og dansk Tekstudtale og lovede sig en Del af hendes Med­ virkning i Syngestykker og Vaudeviller. Hun overtraf langt de Forventninger, der knyttedes til hendes Fremtid. Hen­ des Stemme voksede i Volumen og Velklang, hun røbede aandfuld Opfattelse af Foredragets Kunst og en rig Fø­ lelse og N aturlighed i sit Spil, og hendes sydlandske Skøn­ hed, hendes jom fruelige Ynde og hele Frem træden gjorde hendes sceniske Personlighed saare tiltrækkende. Det blev da i Operaen og ikke i det lettere Sangstykke, hun fik sit V irkefelt. Som Rachel i „Jødinden“, i „Fidelio“, som Elvira i „Don Ju an “ og som „Liden K irsten“ viste hun snart k raftig Pathos, snart den blideste Ynde og varmeste Følelse. Mad. Rung indtog i en Række af Aar en frem ra­ gende Stilling ved Operaen, og den Dialekt, der mindede om hendes fremmede Afstamning, gav hendes Frem stillin­ ger, i Publikums Mening, en Ynde mere. Efter en om trent tyveaarig Virksomhed trak hun sig til­ bage. Jevnlige Sygdomsforfald havde hæmmet hendes V irk­ somhed, men Publikums Yndest bevarede hun til det sid­ ste. Hun blev Moder til Kapelmester F r e d e r ik R u n g og til Kgl. Kammersangerinde Fru S o p h ie K e lle r . — 27» debuterede Jfr. Anna Henriette Petrine Andersen som Fanchette i „De to G renaderer“, f. 28/ø 1818, kgl. Skuesp. Juli 1842, sidste Optr. Va 1881, f V* 1881. H enriette Andersen var D atter af en Skibsfører, der døde, medens hun endnu var Barn. Med sin Moder, der, for at tjene Brødet lod sig engagere som Skuespillerinde i Provinsen og ægtede D irektør Orlamundt, blev hun tid ­ ligt fortrolig med Scenen og havde allerede som en lille syvaars Pige sin Debut i Odense 1826. E fter en Del Om­ flakken i Danmark og Norge havnede hun i Kjøbenhavn, hvor hun paa det kgl. Theater fik en Debut, der ikke sva­ rede helt til de Forventninger, man nærede om hende. Men hun indfriede dem ved sin næste Optræden som „Pariserdrengen“ i Bayards yndede Lystspil af dette Navn og spillede i sit mere end fyrretyveaarige Theaterliv paa det kgl. Theater baade i Skuespillet og Lystspillet en Række alvorlige og komiske Roller, som sikrede hende en aner­ kendt Stilling, om end sjeldent i første Plan. 1839 s'/i debuterede Hans Wilhelm Lange som Luceval i „Frie­ rens Besøg“, f. 18/i 1815, sidste Optr. V* 1839, f 29A 1873. Det var Professor Molbech, som havde Fortjenesten af at skaffe den smukke Provinsskuespiller Lange en Debut paa det kgl. Theater, men da W ilh. Holst lagde fuldt Be­ slag paa alle Elskerrollerne, drog Lange atter ud til sine Sejre i Provinserne. Men han var mere Forretningsmand end Kunstner, og hans Ærgerrighed var a t blive Theater- direktør. Ved Kronprins F r e d e r ik s (d. VII) Hjælp opnaa- ede han en Bevilling i 1844, og Aaret efter begyndte han i Provinsbyerne sin dygtige Ledervirksomhed, der i 1848 førte ham til Kjøbenhavn som Casinotheatrets første Direktør, hvor han styrede til 1855. Frederik VII satte megen Pris paa ham, vistnok mest fordi han smigrede G re v in d e D a n n e r, og indrømmede ham til Heibergs Harme H oftheatret, hvor Lange i den berømte Sæson 1855—56 samlede et dygtigt Personale omkring Oppositionens Førstemænd Michael Wiehe og Høedt. Da Heiberg var styrtet, og de betydelige Skue­ spillere vendt tilbage til deres rette Virkeplads, aabnede H. V. Lange — der af sin Konges Naade i Aarenes Løb var blevet Kammerraad og Ridder af Dannebrog — i 1857 Folketheatret paa Nørregade, som han styrede til sin Død. I nder al denne Foretagsomhed var Lange ingenlunde ble­ vet en rig Mand; hans Død skaanede ham maaske for den ^ dmygelse at m aatte forlade det Theater, som skylder ham sin Tilblivelse. Lange var to Gange gift, første Gang med Skuespillerinden J u l ia n e M a rie M ic h e ls e n , der blev Moder til Skuespillerinden Fru A g n es N y ro p , anden Gang med den afholdte komiske Skuespillerinde J u l ie L um b y e , som efter Langes Død blev gift med en Søn af Kammer­ sanger Hansen, Skuespiller Carl Hansen.

144