S_FørOgNu_1917

1835 17/s debuterede Jfr. Christiane Holst, senere Mad. Phister, som Agathe i „Jægerbruden“, L 28/o 1811, kgl. Skuesp. Juli 1839, t ” /* 1841. Jfr. C h r i s t i a n e H o ls t, som efter Charlotte Oehlen- schlagers Død blev Phisters anden Hustru, var en over­ ordentlig køn Pige, der ved sin Debut vandt stæ rkt Bifald. Hun havde en fortræ ffelig Sopran, som hun bestræbte sig for at uddanne yderligere med stor Flid, men hendes dra­ m atiske Evner holdt ikke Skridt med Stemmens Fremgang, og nogen stor Betydning for Operarepertoiret fik hun ikke. Alligevel var hendes tidlige Død et Tab, som T heatret i længere Tid havde vanskeligt ved at faa e rstattet. Blandt denne Sangerindes betydeligere Roller nævnes særlig Elvira i „Don Ju an “, Anna i „Hans H eiling“ og Pam ina i „Trylle­ fløjten“. — 10/4 debuterede Jfr. Louise Amalie Petrine Petersen, senere Fru Phister, som Anna i „Fornuftgifterm aalet“, f. 21/ 1 1816, kgl. Skuesp. Juli 1839, afg. Juni 1895, f 12/i 1914. I Jomfru L o u is e P e t e r s e n , der skulde blive Ludvig Phisters tredje Hustru, og med hvem han opnaaede at fejre Guldbryllupsfest, fik Navnet Phister ogsaa paa Personalets Spindeside en varig Glans. Hun var en attenaarig, smuk Pige, opvoxet i et fattig t Hjem, der tidligt havde m istet sin Forsørger, og til hvis Opretholdelse hun snart kom til a t yde sin vigtige Skærv. Hun frem stillede sig, dreven af en intuitiv Trang til sce­ nisk Virksomhed, for T heatrets Syngemester Siboni, der prøvede hendes Sangstemme, som ikke paa nogen Maade var mæ rkbar; men da han fandt stort Behag i den unge, livlige Pige, i hvem han med sit sikre T heaterinstinkt anede en tilkommende Skuespillerinde, henviste han hende til den udmærkede Kunstner N. P. Nielsen, i hvis Hus hun fan d t Optagelse, og hvor hun i den elskelige og højt begavede Skuespillerinde Anna Nielsen fandt en anden Moder, der baade kunstnerisk og menneskeligt blev hendes kærlige Opdragerinde. Hvad hun skyldte dette Hjem, hvor hun tra f sammen med Samtidens aandfulde Mænd og og Kvinder, følte hun med dyb Taknem lighed til sit sidste Aandedrag. Som Siboni havde spaa,et, blev det som Skue­ spillerinde og ikke som Sangerinde, hun vandt sine Laur­ bær paa den tredsindstyveaarige Kunstnerbane. Som Lud­ vig Phister personliggjorde Holbergs udødelige Henrik- Skikkelse, blev hans Hustru en straalende Pernille, køn og graciøs, skelmsk og slagfæ rdig,indtagende og vittig. Og da Alderen meldte sig, overtog hun Magdelonerne, lige­ som hun alt længe før, i det øvrige Lystspilrepertoire, havde spillet gamle Jom fruer og Matroner med Lune og bred Sufficance. Hun bevarede i sin høje Alderdom, nær ved de hundrede Aar, den samme Begejstring for den Kunst, hun havde elsket fra sin Barndomstid, dengang hun som en lille, fattig Pige fra Galleriets bageste Pladser saa ind i T heatrets Trylleland, hvor hun længere end nogen anden Skuespillerinde virkede til Gavn for den danske Scene. I April 1901 gæsterede hun tre Aftener paa Casino som Fru Terensia i „Den forvandlede Brudgom“ — 66 Aar efter sin Debut. — 29/4 debuterede Jfr. Erhardine Adolphine Rantzau, senere Mad. Hansen (Kammersanger Chr. H a n s e n s Hustru) som V aleria i „V aleria“, f. 23/ø 1815, kgl. Skuesp. Marts 1840, sidste Optr. 30/s 1861, f 10/o 1893. Jfr. E r h a r d i n e R a n tz a u , der senere blev den for­ gudede Kammersanger Chr. Hansens Hustru, havde et for­ træ ffeligt Theaterydre, en smuk, rank Skikkelse og noble Ansigtstræk, men disse Fortrin kunde ikke dække over en væsenlig Mangel i Sangstemmen, der vel havde K raft og Klang, men aldrig fik den fornødne Skole, og en Tale- stemme, der var haard og dyb. Hun anvendtes en Del i Repertoiret, baade i Oehlenschlågers Skuespil, som Gulnare i „A laddin“ og i „Knud den Store“, og i den Heibergske Vaudeville og i Lystspillets Elskerinder. Senere levnede Fru Phisters om fattende Repertoire hende ikke Plads. Hendes D atterd atter er Skuespillerinden Fru Jonna Neiien- dam. — 4/s debuterede Georg Frederik Anton Seest som Zampa i „Zampa“, kgl. Skuesp. Aug. 1835, afg. Juli 1844, t 12/? 1888. I Juli 1834 havde et slesvig-holstensk Hoftheaterselskah aabnet en Række tyske Opera- og Skuespilopførelser med Boyeldieu’s „Johan fra P aris“, hvori Georg Seest spillede T itelrollen. Han var en lille, vims Fyr med et godmodigt Ansigt, uafladelig i Bevægelse, med et knejsende Hoved, runde Manerer og Affektation baade i sit Udtryk for Glæde og Sorg og med en tør og sietskolet Tenorstemme, — en løjerlig Frem toning i E t og Alt, ulig hvad man paa Scenen var vant til ellers at se. Hans stæ rkt forcerede Væsen frem­ kaldte hos den bedre Del af Publikum M ishagsyttringer, men den og kritikløse Del, der altid er Overtal, overdøvede Hysserne med Jubel. I den lille, paagaaende Herres Bevæge­ lighed fandt man Udtryk for indre Ildfuldhed og i hans ublufærdige Syngenløs et brillant Foredrag. Og for den offentlige Mening m aatte Theaterdirektionen give efter; han fik Indpas paa den danske Skueplads, optoges paa Sibonis Syngeskole og modtog Undervisning i Dansk. Men det gik, som man kunde vente. Seest følte sig trykk et

1832 fra naa.ede frem i første Række. Han ejede en usædvan­ lig k raftig Basstemme, men saavel over dens Klang og i dens Benyttelse savnedes den Kultur, der ellers prægede hans menneskelige Personlighed. Heller ikke hans Skikkelse gjorde ham anvendelig i Roller af ædlere Støbning, og han benyttedes derfor hovedsagelig i det komiske Repertoire, hvor han til Tider præ sterede virkelig god Kunst baade i Syngestykker og Skuespil. B landt hans bedste Ydelser nævnes altid hans Smedesvend Madsen i „Genboerne“ og hans svedne Bonde Per i „Eventyr paa Fodrejsen“. Men ogsaa hans Jacob Skomager i „Jeppe“ og hans Arv i „Ma­ skeraden“ viste hans solide Evne til at karakterisere. Som Regissør fungerede han efter Stage i en Aarrække og var i denne Post, ikke mindre end som Skuespiller, sit Theater en hæderlig og paalidelig Embedsmand. — 22/12 debuterede Mad. Charlotte Phister f. Oehlenschlåger som Josepha i „Armod og Høimodighed“, f. 2lU 1811, sidste Optr. 18/4 1833, t 12/s 1835. Adam Oehlenschlågers D atter Charlotte havde efter sin Moder arvet Heger’nes udprægede T alent for Efterligning, en Evne, der ofte er blevet forvekslet med Evnen til sce­ nisk Fremstilling, og som derfor i Tidens Løb har krævet mange Offre. Charlotte, der, i Æ gteskab med L u d v ig P h i s t e r , kom til at bære dennes berøm te Skuespiller­ navn, blev et saadant Offer. Hendes Debut var uheldig. Den stæ rke Individualitet, der særprægede hende som Menneske, var paa Brædderne næsten ganske udvisket. Heller ikke hendes næste Optræ­ den, i Syngestykket „Fanchon“, faldt ud til hendes Fordel. Tiltrods for at hun var Phisters Hustru og den nordiske Digterkonges D atter m aatte den bitre Sandhed frem: Hen­ des Evner var for ringe og hun var, teknisk set, altfor umoden til offentlig Optræden. Og da D irektionen efter de Prøver, hun havde aflagt, ikke var tilsinds a t imøde­ komme hendes Ønske om Ansættelse som Kgl. Skuespiller­ inde, og da ikke heller hendes direkte Anmodning til F re­ derik den S jette hjalp, tra k hun sig kræ nket tilbage og døde ikke længe efter i Barselseng — kun 24 Aar gammel. 1833 11 1 1 debuterede Frederik Ferdinand Jacob Christian Printzlau som Dick Rapid i „Den hjemkomne Nabob“, f. 3/ia 1814, sidste Optr. som Gæst 2/ii 1841, f 18U 1859. Den nittenaarige Printzlau var, da han debuterede som den lystige Dick Rapid, rig t udstyret fra N aturens Haand og var i sin ydre Frem træden saa forbavsende „fæ rdig“, a t man fik Indtryk af, at han var født og baaren til Sce­ nen. Men — desværre — bag al den ydre Færdighed sav­ nedes Aand, N atur og indre Evne. Og da han ikke vandt den forventede Paaskønnelse, tog han sin Afsked og ofrede sig for Provinsens Scener, hvor Fordringerne og Forstaael- sen af sand Kunst var mindre. Her vandt han sig en letkøbt Berømmelse som Elsker og lystig Galning og blev navnlig Damernes Afgud. I et P ar af sine P araderoller — „Kean“ og „Don Juan af Ø sterrig“ — optraadte han nogle Aar senere som Gæst paa den danske Skueplads. Hans Fader, F e r d . P r i n t z l a u var T heatrets Hovedkasserer og Udgiver af dets Repertoire sam t af Heibergs Blad „Den flyvende Post“. Han indlagde sig en sørgelig Berømmelse paa Grund af sit om fattende bedrageriske Forhold til The­ atrets Formue, som var ham betroet. 1834 10/s debuterede Jfr. Ulrica Augusta Kofoed, senere Mad. Stage, som Golette i „Jeannot og Golin“ f. 17/» 1816, kgl. Skuesp. Juni 1838, afg. Juni 1847, f 4/s 1894. Kun sytten Aar gammel debuterede Jfr. Kofoed som El­ skerinde i Syngespillet og modtoges med Bifald, køn og velvoksen, som hun var, og i Besiddelse af en Sopranstem­ me, der baade var omfangsrig og blød. Hun saas altid med Velbehag og fik sig snart en fast Position baade i Lystspillet og — navnlig — i Operetten og Vaudevillen, til hvis lettere Sangpartier hun var selvskreven. Men i Tidens Løb fik hendes Stemme ved hendes ihærdige Ar­ bejde paa dens Uddannelse et bestandigt større og større Omfang, saa a t hun blev en af de mest anvendte K ræ fter i Operaen. Som Mad. Stage (i Ægteskab med Skuespilleren! er hendes Navn kny ttet til en Række Fremstillinger, der baade dram atisk og musikalsk set var T h eatret til Ære. Hendes Rosina i „Barberen“, Papagena i i „Tryllefløjten“, Zerline i „Don Ju an “ — men fremfor dem alle hendes Susanne i „Figaros B ryllup“ var Mønsterpræstationer, der fremhød sand Kunstnydelse, og hendes Afskedsbegæring var Publikum en Sorg. I sin Ansøgning anførte hun en Halslidelse som Motiv. E fter kun tretten Aars Tjeneste trak hun sig tilbage, dybt savnet. Hun optraadte sidste Gang den 10de Maj 1847 som Juliane i „Røverborgen“. — ' ii debuterede Jfr. Emilie Lassen, senere Mad. Sichlau, som Trine Rar i „Aprilsnarrene“. Hun havde T alent og vandt Bifald, men da hendes Fag, de unge Elskerinder, var fuldt optaget, bl. a. af den unge Fru Heiberg, drog Jfr. Lassen til Provinscenerne, og baade dér, i Norge og paa Casino blev hun som M ad. S ic h l a u en yndet Skuespillerinde. Hendes Mand var Skuespiller S ic h la u , kendt for sin gode Sangstemme og fra 1841 ansat ved Christiania Theater.

138