S_FørOgNu_1917

1821 prøve sig som Ingenue, og Prøven lykkedes fuldtud. Men hendes N aturs Dybde krævede Opgaver af anden og større Art for at komme til sin Ret. Og hun blev fra nu af den selvskrevne Frem stillerinde af Oehlenschlagers nordiske El­ skerinder. Som Sophie i „ E r i k og A b e l “, som Signe og Valborg henrev hun ved sin rene Ynde, sin Kyskhed, sin fuldendte Sandhed og ved en Diktion, hvis Fuldkommen­ hed var naaet ved en lykkelig Forening af herlige N atur­ gaver og en brændende, begejstret Flid. Ogsaa i Shakes- peare og Schiller fejrede hun T rium fer ikke mindre end i det franske Lystspil. Og i alle Roller, hvori hun viste sig, bragte hun Poesien og Skønheden med sig i sit Følge. Men ogsaa i Operaen blev hun T h eatret til uberegnelig Nytte. Hendes Stemme var en ypperlig Mezzo-Sopran med en her­ lig Klang. Hun m aatte paa den lyriske Scene blive det frem ragende Mønster, saa sjæ lfuldt var hendes Foredrag, og saa højt stod hun i dram atisk Frem stillingskunst over alle sine Medspillende. Poetisk var hendes Udførelse af Agathe i „ J æ g e r b r u d e n “, hendes Adelaide i „ R ø ­ v e r b o r g e n “ og hendes „ F l o r i b e l l a “ i W e y s e s Opera af samme Navn og komponeret til hendes Æ re. Jfr. Brenøe var to Gange gift, først med den ligesaa ge­ niale som brutale Violinspiller W e x s c h a ll, senere med den udmærkede Skuespiller N. P. N ie ls e n , med hvem hun saa ofte, som Elskerinde i Oehlenschlager, havde fejret Trium fer. Det er det tragiske Repertoire, om hvilket Tan­ ken vel nærmest sam ler sig, naar Anna Nielsens Navn hævnes. I Oehlenschlager skabte hun den nordiske Elsker­ inde-Type, hvis Lige i Fylde og Skønhed aldrig er set, hverken før eller siden. Hendes tre Hovedegenskaber som Kunstnerinde var Fantasi, dyb Følelse og ædel Kvindelig­ hed. Endnu en Egenskab, der var nøje k n y ttet til hen­ des menneskelige Personlighed, bør ikke glemmes, — hendes fuldkomne Ringeagt for det store, uforstandige og overfladiske Publikums Dom. Hele sin Sjæl og al sin Flid lagde hun i sin Kunst, og dermed var hendes Samvittighed beroliget. Hun var som Kunstnerinde og Menneske, i Or­ dets bedste Betydning, en af sin Samtids stolteste Kvin­ der, sky for al Berøring med Smudset og kun lidet til­ gængelig for andre end dem, hvis Værd som Venner havde staaet sin Prøve. — 23/2 debuterede Jfr. Anna Petrine Flindt, senere Mad. Eisen, som Vilhelmine i „Kun sex R etter“, f. n/a 1803, kgl. Skuesp. Oktbr. 1822, afg. Juli 1839, f 25/s 1861. Jfr. P e t r i n e F l i n d t , senere M ad. E is e n , var en me­ get anvendelig Skuespillerinde gennem det meste af en Snes Aar. Hun arbejdede med ærlig Flid paa at udbedre sine Mangler, Stemmens haarde Klang og en altfor ube­ hjælpsom Diktion, saa at endogsaa Heibergs „N ina“ blev hende betroet. Mest, og endda en uventet, V irkning naa- ede hun som N atalie i K leist’s „ S la g e t v e d F e h r b e l l i n “. Hun var Jonas Collins Protegé og gift med Theatrets Syngesufflør, cand. jur. Eisen. — r"U debuterede Thomas Overskou som Jasmin i „Den paa- digtede Galskab“. Han betraadte første Gang Scenen i en ubetydelig Rolle d. 29. Oktober 1818; f. n/io 1798, kgl. Skuesp. Juli 1823, afg. Juli 1842, f 7/n 1873 som Professor. Ligesaa solid en Plads, der som dram atisk F orfatter til­ kommer T h o m a s O v e r s k o u , ligesaa ringe og ubetydelig var den Stilling, han med sine højst begrænsede dramatiske Frem stillingsevner formaaede at naa som Skuespiller. Gen­ nem Frydendahl blev han antaget som Elev ved Theatret og var i en Snes Aar k n y ttet til den Scene, som i flere Retninger er ham Tak skyldig. Da han i 1841 tog Afsked som Aktør, havde han forlængst som F orfatter vundet sig et Navn. Senere indlagde han sig som Theatrets Historio- graf stor Hæder. Blandt Overskous Roller kan nævnes Jeppe Berg i „ E ra sm u s M o n ta n u s “. Den var iøvrigt tillige hans sidste. Hans første Hustru, Danserinden og Skuespillerinden J u l i a n e O v e rs k o u f. K n u b , f. 1797, havde Talent, men blev endnu som ung nødt til at forlade Scenen paa Grund af Sygdom. Hun døde 1857. — Septbr. udnævntes Ole Selvog Rongsted d. y. til kgl. Skue­ spiller, f. 27/« 1798. f li 183.1. R o n g s te d d. æ., Hædersmanden p a r e x c e l l e n c e , der ogsaa som Skuespiller havde skaffet sig et hædret Navn, og som ved sin Død i 1823 havde efterlad t et Savn, navnlig i det Holberg’ske Repertoire, havde en Søn, der, efterat have væ ret Elev paa den dramatiske Skole, fik Ansættelse som Skuespiller først ved H oftheatret, senere ved det kgl. Theater. Han savnede baade tilstræ kkeligt T alent og tilstræ kke­ lig Flid til at faa nogensomhelst Betydning og døde for- øvrigt i en ung Alder. — 27/q debuterede Jfr. Jacobine Sophie Schaltz, senere Mad. Winsløw, som Fulbert i „Den lille Matros“, f. 29/n 1800, kgl. Skuesp. Sept. .1821, afg. Jan. 1859, f 2U 1876. Jfr. S o p h ie S c h a lt z havde en fortrinlig Altstemme og gjorde ikke ringe Lykke i den for kvindelige Syngespil­ debutanter saa yndede Mandfolkerolle Fulbert i „D en l i l l e M a tr o s “. Hun blev af virkelig Betydning for Sangspillet og var tillige en ofte beny ttet K raft i Skuespilroller, baade som Holberg’sk Pernille og i Soubrettefaget, og senere, som M ad. W in s lø w , i ældre Dame- og Kone’

1820 12/« debuterede Nicolai Peter Nielsen som Axel i „Axel og I Valborg“, f. 28/o 1795, kgl. Skuesp. Aug. 1820, sidste Optr. 24/2 1860, f ‘'Vs 1860. Som femogtyveaarig Prem ierløjtnant i A rtilleriet, mis­ fornøjet med sin m ilitæ re Stilling, debuterer N ic o la i P e ­ t e r N ie ls e n som Oehlenschlagers A x e l, og som Oehlen- schlagersk Elsker er det, at hans Navn vil blive beva­ ret i Theaterhistorien. Han var virkelig en Legem lig­ gørelse af Digterens Fantasibillede, mandig og djærv, ridderlig øm, barnlig, frejdig og elskovsfuld. Bournon- viIle, der havde et skarpt og fint Øje for al scenisk Kunst, siger, at uden at forurette hans Forgængere, tør man paastaa hestemt, at inden man havde set N ie l s e n ’s Axel, anede man ikke, hvorledes en Elsker fra den nordi­ ske Heltetid kunde tage sig ud paa Scenen, og at man gør sig ingen Ide om den Harmoni af K raft og Ømhed, som han forstod at lægge i sit tragiske Spil. Men N. P. Nielsen havde sandelig mere end den ene Streng paa sin Bue, selv om det foreløbig blev den ungdommelige Helt og den ridderlige Elskers Fag, han varetog bedst. V idunderlig skal han have væ ret som E jnar Tambeskælver, og i Boyes „ S v e n d G r a t h e “ henrev han til Begejstring ved sin storslaaede Deklamation af „Der er et Land, dets Sted er højt mod Norden“, — en Mester i Versfremsigelse, som han alle Dage var! Da han var ude over Ungdommens Aar, spillede han et stort og højst forskelligt Repertoire ligefra O v e r s k o u ’sk e Søulke til de fornemme Adelsmænd i „ B a d e t i D ie p p e “ og „ S ta t s m a n d o g B o r g e r “. Og det maa ikke forglem ­ mes, at Nielsen, navnlig i Begyndelsen af sit Theaterliv, fik betydelig Anvendelse som Sanger. Hans høje Bas gjorde fortrinlig Virkning endog i større P artier, naar der ikke stilledes Krav til Operasang i den største Stil. Hans Lepo- rello i „D on J u a n “ og hans Jacob i „ J o s e p h og h a n s B r ø d r e “ er i saa Henseende værd at notere. Maaske kan det siges om Nielsen med nogen Ret, at han for tidligt tab te det alvorlige kunstneriske Studium af Syne, idet han fornemmelig spillede paa sine store N atu r­ gaver, der bar ham i Trium f over alle Vanskeligheder. Stor Selskabelighed spredte hans Tid og Tanker, og hans frem trædende Kunstnerforfængelighed spillede ham mange Puds. Han var ikke saa lid t af en Hanprimadonna. Sin Deklamation udarbejdede han med megen Flid til den fine­ ste Pointering, og her kom den herligste af alle hans ydre Fortrin til ypperlig Hjælp, hans dejlige, malmfulde og dog saa vidunderlig bløde Organ. — Nielsen var sammen med Rosenkilde den første aktive Skuespiller, som blev Ridder af Dbg. Han var ogsaa den første Skuespiller, der ved sin Afsked blev Professor og modtog fremmede D ekoratio­ ner. Han var to Gange gift: Først med Sangerinden C a r o ­ lin e N ie ls e n f. W a lte r , som blev Moder til Skuespilleren A u g u s t N ie ls e n , anden Gang med den fremragende Skue­ spillerinde A n n a N ie ls e n (tidl. Wexchall), f. Brenøe, som omtales nedenfor. 1 8 2 1 i0/-i debuterede Jfr. Anna Helene Dorothea Brenøe, senere Mad. Wexschall, senere Fru Anna Nielsen, som Dyveke i „Dyveke“, f. 4/9 1803, kgl. Skuesp. Maj 1821, sidste Optr. sl/5 1856, f 2% 1856 i Fredensborg. Naar Johanne Luise H e ib e r g af den store Mængde og i den almindelige Mening anses og ansaas for den betyde­ ligste Skuespillerinde i Theatrets saakaldte Guldalderpe­ riode omkring Midten af det 19de Aarhundrede, er der — og var der — et stort Parti, og det ikke blandt de mindre Kyndige, for hvem Navnet A n n a N ie ls e n straaler, baade kunstnerisk og menneskeligt set, med ædlere Glans. For den, der skriver disse Linier, lyser hendes og hendes- Kunst­ broders, M ic h a e l W ie h e s , Skikkelser frem med uforgæn­ gelig Hæder i dansk Theaterliistorie, fordi de i deres P er­ sonlighed forenede Geniet og de fornemste menneskelige Egenskaber. In tet Under, at de i Livet knyttedes tæ t til hinanden ved et Venskab, der holdt ud til Døden! — Anna Nielsen’s Døbenavn var A n n a B re n ø e , og hun var D atter af Forældre, der havde kendt Velstand, men hvem Skæb­ nen efterhaanden hensatte i Fattigdom , en Omstændighed, som sikkert har sat sit Præg paa den unge Piges Væsen og K arakter. Sin Debut fik hun allerede som syttenaarig i Sam- søgs Sørgespil „ D y v e k e “. Den forløb glimrende, langt mere fordi Debutantinden røbedé de sjeldneste indre Egen­ skaber, end hun formaaede at bestikke ved ydre Fortrin. Hun var ingenlunde hverken smuk eller pikant. Hendes Figur var rank og høj, men endnu uudviklet, og Ansigts­ trækkene langtfra regelmæssige. Men der hvilede over hendes hele Frem træden en Sjælfuldhéd, en Kvindelig­ hed og medfødt aandelig Adel, der betog og greb T il­ skuernes H jerte. Den skønneste Kvindelighed lyste frem gennem de store, udtryksfulde, blaa Øjne og udtalte sig i en Stemme, som var blød og velklingende, — hvert Blik, hver Tone og hver Bevægelse tog Publikum fangen, og man lyttede næsten andagtsfuld til Dyvekes sværmerisk­ vemodige Tale. Og da Stykket var tilende, faldt hendes moderlige Lærerinde, den gamle, udmærkede Mad. R o s in g , hende om Halsen, grædende af Henrykkelse. Man fristedes ganske naturligt til a t lade denne unge, jomfruelige Kvinde

130