S_FørOgNu_1917

1798 Gengi velsen af Shakespeares Skikkelser vilde han ikke møde disse Hindringer. Og i at levendegøre dem satte Foersom sit højeste kunstneriske Maal. Og her kom hans fine K ultur og udmærkede Kundskaber ham virksomt til Hjælp. I 1808 indleverede han sin Oversættelse af „ J u ­ li u s C æ s a r“, derefter „ H a m le t“, „K o n g L e a r “, „Ro­ m eo og J u l i e “ og tilsidst „ M a c b e th “. Det var udmær­ kede Fordanskninger, der gjorde ham den største Ære. Først i Maj 1813 opnaaede han den rige Glæde a t se en af Shakespeares T ragedier gaa over den danske Scene. Foersom spillede selv Hovedrollen. Det var i „ H a m le t“, at han vandt sine Sporer som Skuespiller. Fremstillingen af denne Verdensrolle blev det Højeste, han naaede i sin Kunst. E fter at have bivaanet Forestillingen udbryder Digteren P ra m begejstret: „Det var dog en mageløs For­ nøjelse, a t se den herlige Foersom iaften. Han brænder ogsaa af lu tte r Gnist. Spiller han H am let fem Gange i den samme V inter, er han Pinedød Aske, inden han ser V aaren !“ Tre Aar efter spiller Foresom „K o n g L e a r “, paany en udmæ rket kunstnerisk Ydelse, paa det nær, at den alle­ rede sygelige Skuespiller maa lade det skorte paa legem­ lig K raft. Og da „ M a c b e th “ gik over Scenen i det føl­ gende Aar, blev det givet sammen med „ F o e rs om s M in d e “ til Fordel for hans E fterladte. Da var nemlig Foersom død, endnu ikke fyrretyve Aar gammel. Som Skuespiller staar Foersoms Billede tegnet med mere ideale Træk end de fleste sceniske Kunstneres. Og sit ideale Standpunkt hævdede han ogsaa som Menneske; det for Personligheden ofte deprimerende Liv i Theatrets T je­ neste, Misundelse, Avind og gemene Intriger var hans ædle, retlinede N atur en Modbydelighed. Sine Kaldsfæller havde han ikke synderlig Omgang med. Højest satte han sin elskede Mester og Lærer Rosing. Han var mest i sit Hjem, hvor han ivrigt syslede med L itteratur, baade med Oversættelser og selvstændig D igtning. At han i saa ung en Alder skulde rives bort, var et sto rt Tab baade for Publikum og Theatret, men ikke m indst for sine Kolleger, blandt hvem han i hele sin Færd, baade som Kunstner og Menneske, var et Mønster, værd a t efterfølge. — I 1910 istandsatte Dansk Skuespillerforbund hans forfaldne Grav paa Assistents K irkegaard. 1799 15U debuterede Jir. Johanne Marie Nick, senere Mad. Lange, senere Mad. Spindler, som Emmy i „Falsk Undseelse“, f. 27ø 1784, kgl. Skuesp. Maj 1799, afg. 20U 1807 som Mad. Lange, optr. paany 21/a 1812 som Mad. Spindler, afg. Juni 1829, f I2/s 1861. Det er en ret eventyrlig Livsbane, baade p a a T heatret og u d e n f o r T heatret, der betegnes med Navnet M ad. S p in d le r . Som J f r . N ic k kom hun som en fem tenaarig, meget smuk og meget livlig Pige fra B alletten til Skuespillet og gjorde strax Lykke, uden a t man dog dengang anede, hvor stort hendes T alent i Virkeligheden var. Hun giftede sig først med en Amtsforvalter og fik Navnet L a n g e , og se­ nere, da en hovedrig Vestindianer, der under et Ophold i Kjøbenhavn havde forelsket sig i hende, fik hun Navnet S p in d le r . Hun vilde være bleven sit T heater til uberegne­ lig Nytte og Ære, om hun ikke i sit ubundne Væsen og med sit sarkastiske Vid og sin skarpe Tunge havde modarbejdet sig selv. Hendes private Liv var i mange Aar en Skive for Angreb fra dem, hun havde fornærmet, og et staaende Samtaleemne for Byens Sladdersøstre. Navnlig da hun havde ægtet den formuende Spindler, gik det lystigt til. I hendes herskabelige Lejlighed med det store Tjenerskab, Heste og Vogne, var der hver Ugedag aabent Bord for gode Venner. Mad. Spindlers H jerte og sorgløse Natur kunde d aarligt sige Nej til Anmodninger om Hjælp og Laan, og lidt efter lid t tøm tes den fede Pengekasse. — De muntre Piger og de vittige, pikante Soubretter var Mad. Spindlers Hovedfag. De passede jo godt til hendes egen livlige N atur og altid slagfærdige Vid. Men ogsaa udenfor dette Rollefag viste det sig, a t hun sad inde med ualm indelige Evner. Hendes Talent var smidigt og omfangsrigt. Susanne i „ F ig a r o s G i f t e r m a a l “ blev dog Typen for hendes Kunst i dens fuldeste Udfoldelse. Her kom al hendes sprudlende Ynde og V ivacitet helt til sin Ret. Der er ikke mindste Tvivl om, a t Mad. Spindler i det ældre Fag vilde være bleven en Skuespillerinde af betydelig Rang, men hendes drilske Vid, der ikke heller paa nogen Maade skaanede den høje Direktion, havde des­ værre den Følge, a t man ved Rollebesætningerne ofte søgte at undgaa hende. Man kunde ikke tilgive hende det dristige Frisprog, der ikke kendte Hensyn.

1797 Lykke, at man endogsaa nærede Ha,ab om, at hun skulde kunne erstatte Savnet af de store Tab, Skuepladsen i den senere Tid havde lidt. Men — ak — de skønne Haab bristede hurtig t og i en forbausende Grad. Man kom til Erkendelse om, at hun var nærmest umulig, og tre Aar efter sin Debut blev hun endogsaa udhysset i den samme Rolle, hvori hun havde vundet Publikums enthusiastiske Bifald! Mere end de fleste kom hun til at føle Sandheden af, at a u r a p o p u la r is er en svigefuld Vind! — 1798 18/i debuterede JSr. Johanne Catrine Ebbesen, senere Mad. Foersom, som Louise i „Den værdige Fader“, f. ,6/s 17,79, kgl. Skuesp. Febr. 1798, afg. Juli 1821, f 9/s 1850. Jfr. J o h a n n e E b b e s e n var en purung og smuk Figu- rantinde. Men hendes Stemme var tynd og udtryksløs. Hun havde den ikke usædvanlige Lod: i Begyndelsen af sin Løbebane som Skuespillerinde at blive anset for yndig, gratiøs og fuld af Følelse, hvorfor hun fik en venlig Mod­ tagelse af Publikum, for senere mere og mere a t skubbes tilside som en kedsommelig og talentløs Frem stillerinde af Roller i anden og tredje Plan. Men som den betydelige Shakespeareoversæ tter, Skue­ spiller P e t e r F o e rs o m s udmærkede Hustru vil hendes Navn dog blive bevaret fra Forglemmelse. — — 19/i debuterede Jean Pierre Pio som Spatzieri „Virtuosen Nr. 2“, f. 18A 1778, kgl. Skuesp. Marts 1798, afg. Juli 1811, t 17/s 1867. E fter nogle Aars Forløb trak J e a n P i o sig tilbage fra Skuespillet, træ t af den uretfæ rdige og chikanøse Tilside­ sættelse, for hvilken han var Genstand. Han havde væ ret en af Danseskolens mest lovende E le­ ver, da han forsøgte sig som Skuespiller med mere end alm indeligt Held. Han havde et fortræ ffeligt Ydre, en sjelden skøn og malmfuld Talestemme og var i det Hele udstyret med udmærkede Midler og viste sig tillige i Be­ siddelse af saa betydelige Evner, at han sikkert vilde være bleven T heatret til overordentlig Nytte, om man havde agtet mere paa hans sande Værdi. Han viste et afgjort Talent i Roller af den mest forskellige Art og erhvervede sig stor Yndest hos Publikum . Selv Partier, hvori en Schwarz og Gjelstrup havde brilleret, viste han sig voxen. Men netop derfor søgte de, hvem han stod i Vejen, og som havde Alderens tvivlsomme Præ rogativ, ved alle mulige Intriger a t hindre hans Fremgang, saa at han efterhaanden fik færre og fæ rre Opgaver tildelt, og da han ikke følte sig anlagt til a t tage den ulige Kamp op og ikke vandt den fornødne Medhjælp hos D irek­ tionen, takkede han af. — Pio blev Danselærer paa Offi­ cersskolen og døde som Krigsraad i 1867, 89 Aar gi. Den senere Skuespiller af samme Navn var ikke af hans Slægt. — 15/a debuterede Magnus Stoud Constantin O’Donnel som Berg- strøm i „Chinafarerne“, f. 1777, t Vs 1809. O’Donnel havde en Tenorstemme af en sjelden Velklang og Bøjelighed, men han var i sin Aktion saa kold og stiv og k ejtet baade i ydre og indre Forstand, a t han umuligt kunde skabe sig en Position, hverken som Operist eller — endnu langt mindre — i Skuespillet. Han blev kun 82 Aar gi. Skuespillerinden L o u is e O’D o n n e l f. T h o m s e n var hans Hustru. — 18/io debuterede Peter Thun Foersom som Jacob i „Gamle og nye Sæder“, f. '10ti 1777, kgl. Skuespiller Jan. 1799, sidste Optr. 8/i 1817, f 24/i 1817. P e t e r F o e rs o m var en jysk Præstesøn og blev Student fra Ribe Latinskole, hvis Rektor, en Broder til P. A. Hei- berg, sikkert har paavirket ham i litteræ r Retning, hvor­ ved Foersom hævede sig til det høje Dannelsestrin, der senere skulde udmærke ham blandt Standsfællerne. E fter et utvungent og lystigt Studenterliv meldte han sig i Slutningen af det 18de Aarhundrede ved T heatret, hvor han debuterede uden synderligt Held. „Hr. Foersom er ikke morsom“, var i nogen Tid et Rim, der var i Alles Munde, og som hæmmede hans Mod og bidrog til, at et tankeløst Publikum forholdt sig køligt til hans Bestræbel­ ser efter a t vinde frem. Jo højere Foersom satte sit Maal som Kunstner, desto mere modløs m aatte han blive lige- overfor den Modstand, han mødte. Allerede et P ar Aar efter sin Debut var han ved at opgive Kampen. Han søgte Pladsen som Sufflør og følte det som en Skuffelse, at han ikke fik den. Men eftersom Rosings Svagelighed tiltog, fik Foersom Lejlighed til a t overtage en Del af hans Repertoire, og man fik Øjnene op for, at han var mere end en Brugbarhed. Saa kom Oehlenschlagers Skuespil, og i dem var Foersom med sin Følelse og sin fine In tel­ ligens paa Plads, selv om lians ydre Betingelser ikke til­ fredsstillede, naar det gjaldt Frem stillingen af en nordisk Helt. I „H a k o n J a r l “ var han Olaf, i „A x el og V a l ­ b o rg “ Axel, i „ H a g b a r th og S ig n e “ H agbarth og i „ C o rre g io “ Antonio. I den sidste af disse Roller p er­ sonificerede Foersom ganske D igterens Tanke med sin varme Følelse, sit drømmende Sværmeri og sin letvakte Lidenskab. Det var dog en dybere og mere sammensat K arak ter­ fremstilling end Heltens og Elskerens, Foersom higede efter at give sig i Kast med. Han kendte meget vel den Be­ grænsning, som hans ydre Midler satte i hans Kunst. I

Engang skæmtede hun i Logen med Collin og Rahbek, der begge var rødhaarede og begge havde et lille Svær­ meri for Skuespillerinden Mad. Andersen, der netop op- traadte, og hvis Spil hun sam tidig tillod sig a t kritisere skarpt. Hendes Naboerske i Logen, Mad. Clausen, riposte­ rede med en Spydighed, idet hun paastod, at der dog ial- fald ikke var noget at sige paa Mad. Andersens moralske Vandel. Mad. Spindler forstod Spydigheden og manglede * ikke Svar. „Nej, det tror jeg nok“, sagde hun hurtigt, „hun har jo da ogsaa to Rødhæ tter til at værne om sin D yd!“

114