S_FørOgNu_1917

1779 „Balders Død“ som Loke naaede til Frem stillingen af selve det legem liggjorte onde Princip. Men da han havde naaet en virkelig anset Stilling, tog den Upaalidelighed og Lige­ gladhed, der var hans Natur, i den Grad Overhaand, at han forspildte sin Lykke. En Aften i 1792 udeblev han fra Forestillingen, og inden denne var forbi, erfarede man, at han hemmeligt havde forladt Byen med den unge Aktrice Jfr. Fredelund. De to Flygtninge vendte kort Tid efter tilbage til Byen, men da var selvfølgelig deres Stilling ved T h eatret for bestandig forbrudt. Jfr. Fredelund fik sin skam ferede Æ re repareret ved et Ægteskab, men for Preisler var der ingen Redning. Han forfaldt mere og mere, fristede et kummerligt Liv ved Undervisning i Sprog og Musik, optraadte stundom i Provinserne og ved forskellige nordtyske Selskaber, giftede sig paany med en tysk Skuespillerinde, og den kundskabs­ rige Mand, den i mange Retninger udmærkede Kunstner, m aatte prise sig lykkelig ved en Tid at blive Sufflør ved den Scene, hvis Pryd han burde have været. Han var nu en Ruin af sig selv, og da han gik bort i sit 55de Aar, var Døden en Befrielse. Skifteretten vurderede da hans Bo til — 9 Rdlr. og 5 Skilling. 1781 14/o debuterede Peter Rasmussen Saabye som Grev von Kron­ borg i „Greven af V altron“, f. Vs 1762, k g l. S k u e sp . M ai 1786, sidste Optr. 24/2 1810, f 8/s 1810. Den nittenaarige P eter Saabye vandt straks ved sin De­ but stæ rk t Bifald og hævdede i næsten en Menneskealder sin Stilling som Publikums Yndling, især af Damerne be­ undret for sin uimodstaaelig indtagende Personlighed, af Herrerne som et Mønster paa elegant Frem træden og Paa- klædning. Han var ogsaa i andre Retninger ypperligt udrustet. Hans Stemme var klar og velklingende, hans Figur smuktbygget, hans Ansigt fint og fuldt af Liv. Han besad yderligere en god Tenorstemme. Det falder derfor af sig selv, at hans T alent henviste ham, baade i Lystspil og Syngestykker, til de muntre Kavalleres, de flagrende Elske­ res og de elskværdige Galninges Rollefag, hvori han vandt stor og alm indelig Yndest. Saabyes Anstand og slebne Væsen aabnede ham let Adgang til de bedste Selskabskredse, en Undtagelse paa hine Tider fra den uskrevne Lov, der gennemgaaende ude­ lukkede T heatrets Kunstnere fra de Dannedes Omgang, en Omstændighed, der væsentlig skyldtes det slette Ry, hvori Personalets Moral stod i det alm indelige Omdømme. Det kan i denne Sammenhæng anføres, a t Direktionen, i Be­ stræbelsen for a t hæve Standen i Medborgeres Øjne, stun­ dom greb til Midler, som snarere fremdrog end dulgte de mislige moralske Tilstande bag Kulisserne. Saaledes var det mildest ta lt et uheldigt Paafund, da man tilkendte Jfr. E. Morthorst et G ratiale som en „Belønning for Dyd og ulasteligt Levned“, hvorved altsaa Theatrets øvrige Damer stilledes i en generende Modsætning til det præmi­ erede Dydsmønster. D irektionen kaldte i 1800 Saabye „en god Husholder“ og gav ham derved en Kompliment, som den desværre kun sjæ ldent havde Grund til at give hans Kolleger. 1784 21A> debuterede Jfr. Johanne Caroline Elisabeth Morthorst, senere Mad. Dahlén, som Charlotte i „Det foregivne Hexeri“, f. c. 1770, k g l. S k u e s p . M aj 1786, Afsked Juni 1827, f 28/ t 1845. Jfr. Morthorst, den senere Mad. Dahlén, i Ægteskab med den ved T heatret an satte svenske Danser af dette Navn, debuterede som fjortenaarig og viste sig i Besiddelse af en udmærket Stemme, en Sopran, der sæ rligt blev uddan-- n et for Koloratursang. Hun opnaaede ikke nogen Plads i første Række, da hendes dram atiske K apaciteter stod i Misforhold til hendes fortræffelige Stemmemidler. Hendes Aktion var for stillestaaende, hendes N aturel uden Tempe- rement. Hun fik nogen Anvendelse i Skuespillets godmo­ dige Ungpigeroller og var heldigst, da hun paa de senere Aar gik over i det ældre Rollefag, hvor hun blev en Del paaskønnet. Mest kendt blev hendes Navn derigennem, at hun tildeltes det i den foregaaende K arakteristik om talte G ratiale for „Dyd og ulasteligt Levnet“. — En af hendes Efterkommere er firv. Skuespillerinde ved det kgl. Theater Fru S o ffy W a ll e e n f. Rosenberg. 1785 18 /i 0 debuterede Jfr. Maren Kragh, senere Mad. Poulsen, som Miche i „Den døve E lsker“, f. c. 1773, k g l. S k u e sp . Aug. 17 92, f 2lA 1804. Jfr. Kragh havde Anlæg for Soubrettefaget, men opnaa­ ede aldrig nogen Position ved T heatret. Dertil var hendes ret usympathetiske Personlighed for fripostig og raffineret i sine Udtryk og hendes Udtale for snøvlende. Hun benyt­ tedes baade i Skuespillet og Syngestykket, men Overskou siger, at hun sædvanligvis spillede „med en Uforskammet­ hed og Plathed, som hendes lille, næsvise Person gjorde aldeles utaalelig “. Hun var Solodanseren L a rs P o u ls e n s første Hustru og blev kun 31 Aar gi. — 12 /i 2 debuterede Lars Ibsen som Buschmann i „Juliane von L indorak“, afg. Sept. 1801, f 21/2 1805. Lars Ibsen havde vakt Forventninger, der ikke blev ind­ friede. Han var en ru tin eret Privatskuespiller og havde en taalelig Sangstemme og et upaatvivleligt komisk Talent. Men han savnede Dannelse og Smag, Mangler, paa hvilke

1778 sikrede, at hans Besøg hos Jomfruen kun fandt Sted til Kunstens Fremme, og at det paa ingen Maade var hans Hensigt at indlade sig i intim ere Forbindelse med Damen. Tre Maaneder efter var han ikke destomindre forlovet med Jfr. Dewegge. Samtidig lod han sig forlyde med, at man havde opfordret ham til at gaa til Theatret, men a t han aldrig kunde tænke paa at foretage et saadant Skridt, der vilde lægge hans Moder i Graven. Tre Dage efter an­ søgte han om Ansættelse, to Maaneder senere giftede han sig, og det paafølgende Aar debuterede han. Æ gteskabet blev ulykkeligt, den letsindige unge Preisler svirede og drak. Denne stæ rkt bevægede Krise, Mad. Preisler saaledes gen­ nemgik paa forskellig Maade, havde h aft en gavnlig V irk­ ning baade paa hendes menneskelige og kunstneriske Væ­ sen, og den renere Luft, hun i Sam livet med Preislers dannede Fam iliekreds havde indaandet, havde vel ogsaa Del i hendes Udvikling. Hendes Skønhed fik et noblere Præg, hendes Intilligens skærpedes, og da der tilmed ved Fru W alters Bortgang tilfald t hende en Mængde Roller, der passede for hendes Naturel, vandt hun paany frem i Publikums Gunst og hørte i en halv Snes Aar til dets er­ klærede Yndlinge. I Fremstillingen af kokette Verdensdamer, af muntre og ildfulde Elskerinder, kom ingen hende nær. Hendes med­ fødte Talent gennemgik en rig Udvikling. Hun opnaaede i Lystspillet en Konversationsfærdighed, som var betydelig, og der var over hendes P ræ stationer en alvorlig Bestræ­ belse for a t yde det Bedste, hun formaaede. Blandt hen­ des fortrinligste Roller nævnes Lady Teazle i „B agtalel­ sens Skole“, Susanne i „Figaros G ifterm aal“, Grevinde Orsina i „Emilie G alotti“ og Opvartningspigen B irgitte i „K inafarerne“, hvori hun henrev Publikum ved sit Lune og indtagende Ynde. Men hendes Ægteskab var ikke skik­ ket til i det borgerlige Liv at give hende det moralske Rygstød, hvortil hun med sin overfladiske N atur træ n g te ; Ægtefolkene skiltes. Preisler indgik et nyt Ægteskab; og Mad. Preisler levede efter Skilsmissen et uordnet Liv og var bestandig Genstand for Rygter, der stillede hendes moralske Vandel i det grelleste Lys. Bekendt er den Maade, hvorpaa hun i 1797 fejrede sin seksogtrediveaarige Fødselsfest. E fter Forestillingen overraskede en Del af hendes mandlige Kammerater ved T heatret hende med et Besøg i hendes Hjem. De vilde sæ tte hende i Forlegenhed. Thi hvorfra skulde hun i sit uordnede Hus skaffe Aftens­ mad til de selvindbudne Gæster. Men Mad. Preisler vidste Udvej. Hun pantsatte i Hast alle sine Gæsters Overtøj hos en Jøde og bød dem paa et kosteligt Maaltid, som de saaledes selv havde betalt. Kort efter døde den engang saa forgudede Skuespillerinde. — 8/s debuterede Jfr. Inger Birgitte Aaslew, senere Mad. Clausen, som Lisette i „Kærlighedsbrevene“, f. 25/i 1762, afg. Juni 1828, f 21/ t .1843. Jomfru Aaslev debuterede i Sangspillet som en køn, sekstenaarig Pige med et P ar store, udtryksfulde Øjne, men en noget spæd Talestemme og en Sangstemme, der ikke var synderlig stæ rkere. Hun blev venligt modtaget, og Publikum saa hende med Behag i Komediens Ingenue- roller og i Syngestykkets mindre Partier. Som en af hen­ des bedste P ræ stationer fremhæver Rahbek Lisbeth i „Erasmus Montanus“, hvor han navnlig har bemæ rket hendes ypperlige Betoning af R eplikken: „Men er det mu­ ligt, at Rasmus Berg kommer hjem imorgen?“ P aa sin ældre Alder, som Mad. Clausen, brød et n a tu r­ ligt Lune mere og mere frem i hendes Spil, et Lune, der formede sig som virkningsfuld, tør Komik og gjorde hende til Indehaverske af et stort Repertoire af hoffærdige, indbildske Damer, Sladdersøstre og latterlige Madammer. — Hendes Mand var T heatrets mangeaarige Regissør H. A. Clausen. Selv tjen te hun T halia i 50 Aar. 1779 26/i debuterede Joachim Daniel Preisler som Leander i „Det unge Menneske paa Prøve“, f. 16/n 1755, k g l. S k u e sp . M aj 177 9, flygtet 18/4 1762, ansat som Sufflør 1801—02, t 2A 1809. Ovenfor, under Redegørelsen for Jfr. Dewegge, senere Mad. Preislers Løbebane, havde vi Lejlighed til ogsaa at om­ tale hendes Ægtefæ lle, Joachim Daniel Preislers Personlig­ hed. Her vil det da være tilstræ kkeligt a t notere, a t den sorgløse Letsindighed, der prægede ham som Menneske, præ ­ gede i lige Grad hans sceniske Virksomhed, hvilket var saa meget sørgeligere, som hans Evner og Opdragelse synes at have prædestineret ham til at blive en ypperlig Skue­ spiller, der kunde have gjort baade sin Stand og Theatret Ære. Hans Debut havde ikke væ ret absolut heldig. Hans smukke Ydre m aatte tiltale, men man fandt, at han mang­ lede om trent alle andre Betingelser for Scenen. Man kaldte hans Ansigt stereotypt, hans Person stiv og affekteret, Stemmen hæs og hans Spil uden ægte Natur. Men det varede ikke længe, før han gjorde disse strenge Domme tilskamme, da han havde erhvervet sig den fornødne Ru­ tine. Hans Skikkelse, der havde medfødt Anstand, og hans livfulde Temperament gjorde ham ypperlig egnet til at frem stille unge Yerdensmænd og lystige Intriganter, hvis glatte Ydre er parret med Elegance og en let Anstrøg af Komik. Fra Roller af denne Art gjordes Overgangen til de fuldt bevidste Skurke, som f. Eks. Tartuffe, indtil han i

104