S_FørOgNu_1915

1. JANUAR 1915

TILLÆG TIL N r . 1

FØR OG NU

gydelse. Kong Valdemar havde, jævnsides med sine andre fremragende Egenskaber, en udmærket Evne til at snakke sig til Rette. Det kan vel ogsaa nok siges, at

det tilfredsstillede ikke Prælaterne, som stadig gjorde deres Fordringer gældende. Men saa kom Reformationen og med denne blev der gjort en brat Ende paa de lang-

Hoved- og Residensstad for de den Gang forenede 3 nordiske Riger — og hermed var Spiren lagt til Stadens raske Opblom- stren. Naar København blev Residensstad

Forholdene just paa dette Tids­ punkt var ham gunstige; Gejst­ ligheden stod i Taknemligheds­ gæld til ham og den daværende Roskildebisp, Jo­ hannes, var hans personlige Ven. Men „noget for noget, naar Ven­ skab skal holdes“. Kongen forlangte ikke, at Bispen skulde overlade ham København for ingen Ting — Herligheden var jo heller ikke Bis­ pens egen. Han lovede Biskop Jo­ hannes Slottet Sø­ borg med 5 Her­ reder mod at faa Hafn overdraget paa Livstid, og des­ uden forpligtede Kongen sig til at som Pantesikkerhed for 7000 Mark var gaaet over til Kong Magnus Smek i Sve- rig. Biskop Johan­ nes døde snart ef­ ter at Overdragel­ sen var kommet i Stand, men det ly k ­ kedes Kong Valde­ mar at faa den for­ nyet af Efterman­ den, Biskop Henrik, og nu lod han ind­ til videre, som om han var hjemme i København. Han rev Absalons Borg ned og byggede et me­ re tidssvarende Slot 1361. Gejstligheden blev rigtignok tem ­ m elig forskrækket over, hvad han til­ lod sig, og indgav Klager over ham, men de førte ik ­ ke til noget i hans Levetid, og

betød det, at en stor Del af de tre Landes Adel ogsaa m aatte have faste Boliger i Byen, og med dem kom der Haandværke- re, Handlende,Em- bedsmænd, kort sagt det, der ska­ ber en By. Sin Indvielse som Danmarks faste Kongeborg fikSlot- tet i 1445, da Kong Christoffer holdt Bryllup med Do- rothea, Datter af Markgreve lians Guldmager af Brandenburg. Det blev en Fest, til hvis Pragt der a l­ drig var set Ma­ gen i Kongens Ri­ ger og Lande. Der mødte foruden vo­ re egne og de sven­ ske Adelsmænd, Fyrster fra Tysk­ for Vor Skyld reder Eder kostel igen ud med kostelige Klæ­ der, Smykker og an­ dre saadanne Styk­ ker og med Eders forspændte Karm og faure Heste og veludredede Svende og gøre Eder glade med Os den I id over“. Pragtfuldt skulde det altsaa være, og pragtfuldt blev det, men det værste var, at en stor Del af de fornemme Gæ­ ster aldeles ikke morede sig. danske og svenske Adelsmamd drog derfra med B itter­ hed i Sindet, fordi den tyskfødte Konge under hele F estlig­ heden synlig fore­ trak sine tyske Gæ­ ster for dem.

Slottets Brand 26. Febr. 1794 (Tegning, Frederiksborg) varige Stridigheder til Fordel for Konge magten. Kongerne havde, til Trods for Besiddel

land og Afsendinger fra Hansestædorne. 1 et Brev til Else Otto Rosenkrans skriver Kongen: „Vi beder Eder kjærligen, at I

betale den Sum, for hvilken Christoffer 11 uden videre havde pantsat Staden til Grev Johan af Holsten, en Fordring, der senere

Slottets Brand 26. Febr. 1794, set fra Marmorbroen (Stik af Lahde).

Endnu en Bryllupsfest kom Dronning Do- rothea til at fejre paa Slottet, idet hun nem lig allerede i1449, efter Kong Chri- stoffers Død,ægtede Christian I. D er,m el­ des ikke noget om, at der ved denne Lej­ lighed udfoldedes nogen særlig Pragt, men saa meget mere var dette Tilfæ ldet, da Kong

sen af København endnu ikke fast Bolig paa Københavns Slot, roen boede skiftevis her, paa Riberhus, Koldinghus, Skander­ borg, Vordingborg eller Roskilde Slotte. Først Christoffer af Bayern tog i 1443 den Beslutning at tage fast Ophold paa Slottet i København og ophøjede dermed Byen til

hvad hans Efterfølgere paa Tronen angik — Dronning Margrethe, Erik af Pommern og Christoffer af Bayern —, saa havde de alle lært, hvor vigtigt det var for dem at holde paa den Skat, de en Gang havde faaet i Hænde. Et Vederlag fik G ejstlig­ heden ved et Slags Mageskifte i 1443, men

Made with