S_FørOgNu_1915

1. MAJ 1915

FØR OG NU

N r . 9

1. MAJ 1915

FØR OG NU

N r . 9

Under den Stilstand i Byggeriet, der fulgte efter den lidt for livlige Byggeperiode, da Møntergadekvarteret, Farvergade- og andre nye Kvarterer rejstes, fik 12 Haandværks- mestre med den bekendte Murermester E r n st J e n s e n i Hellerup den Ide, at købe Lyse­ støberiets Brandtomt og opføre et moderne Beboelseshus paa Grunden. De har haft Glæde af Ideen. Der kom et m eget smukt og hyggeligt Kompleks ud af det. Det be- staar af to Sidefløje og et tilbagetrukket Midtparti med en Grønnegaard foran. B e­ liggenheden mod Volden, skraas overfor Skydeskolen, er ideel, og de ca. 100 B e­ boelseslejligheder var da ogsaa saa godt

han var en kendt Besøgende paa Strandings- auktioner omkring i Landet. Kort efter Langebroes Ombygning forsvandt Bomhuset og ikke længe efter afgik Fischer ved Dø- den. Hans Enke fortsatte Restaurationen i et af de lave Huse i Langebrogade, hvor der blev indrettet et lille Tagaglæg for Gæsterne. Da Sukkerfabrikkerne købte dette Parti af Langebrogade for at opføre det store Bygningskompleks til sin Virksomhed, der nu er rejst paa den gam le Applebyes Plads, forsvandt ogsaa denne Beværtning, og Enkefru Fischer har nu trukket sig til­ bage til Privatlivet.

— slutter Indsenderen — bliver en Vædde­ løbsrute ogsaa nødvendig, og da kan denne Vejstrækning ved Afspærring egne sig ud­ mærket hertil.

Fabrikker her, hvis der skulde vise sig Van­ skeligheder ved at afsæ tte Varerne til deres gamle udenlandske Kunder fra de hjemlige Fabriker. Til det forsvundne Christianshavn kan man regne Etablissem entet „Vennelyst“, den gamle Varieté paa Hjørnet af Kløvermarks­ vej og Amagerbrogade, som Københavns Kommune købte i 1913. Det var oprindelig et Landsted, som til­ hørte en Murermester Lindhardt. I 21 Aar var den Forlystelsesanstalt, drevet af to Mænd, nem lig først af Søren Nielsen og de sidste 15 Aar af Restauratør Aagesen.

os. Men Eftertiden har en anden Dom; for den er alle personlige Tilfæ ldigheder ude­ lukkede, den ser paa vort Arbejde med et Overblik, som vi ikke ejer, og muligvis vil den engang stemple vor Samtids Byg­ ningskunst med et Præg, om hvis kunst­ neriske Værdsættelse vi foreløbig ikke har nogen Anelse. Blandt de Navne, der for et Hundrede Aar siden var knyttede til Christianshavn, samtidig med Jacob Holms, er Fam ilien B u n tz e n s . Købmand A n d r e a s B u n tz e n havde efter sin Fader, der var Brygger, ar-

„ K ø b e n h a v n s V a r t e g n “.

Paa Kortet over Havnen 1794 i Bladets Nr. 7 for 1. April ses angivet et „Vartegn“ m idt i Strømmen. Det er Christian IV.s bekendte „Københavns Vartegn“, der bestod af en Søjle, hvorpaa var anbragt en Figur, forestillende Leda med Svanen. Der har i den nyere Tid været Tale om at genrejse dette Vartegn. Afdøde Brygger Jacobsen havde tilbudt at opstille det paa Vestre Boulevard; men Slotsarkitekt Thorvald Jør­ gensen, som i Forening med Arkitekt Mag- dahl N ielsen har udarbejdet et Forslag til en Ordning af Pladsen mellem det nye kgl.

H a v n e n o g d e n s B y g m e s t r e .

At København er blevet en Storstad, ti Gange større end den By, der her i Landet kommer den nærmest i Folketal, skyldes dens fortrinlige, af Naturen beskyttede Havn. Den laa saa at sige færdig fra Verdens Skabelse og Biskop Absalon, der grundlagde Byen, havde jo ogsaa med sit geniale Blik set, hvad den var værd. I lange Tider

Fotograferet til „Ffir og Nu". kunde den bruges som den var, kun med nogle prim itive Bolværker til de forholdsvis smaa Fartøjer, man brugte i hans Tid og langt ned imod Nutiden. Først da man byg­ gede Skibene større og da der fordredes flere Lossepladser maatte der Havnebygmestre til for at lede Uddybninger og Kajanlæg, og i den nyere Tid har der, som illusteret ved vore Kort over Havnen, sket betydelige For­ andringer for at holde Havnen, Københavns Livsnerve, paa Højde med Tidens Krav. Det ligger da nær, at skænke de Mænd en Omtale, som har haft Del i Havnens Ud­ vikling, og vi skal derfor i nærværende Nu­ mer,, af vort Blad give nogle biografiske Data om de Havnebygmestre, der har vir­ ket i København i de sidste 50 Aar. Det er i det hele kun 3. nem lig F. V. W. L il­ d e r s, C. K. Ø llg a a r d og H. C. V. M ø lle r . F. V. W. L iid e r s var født i 1827 paa Blangstedgaard ved Odense. Han deltog i den første slesvigske Krig som Sekondløjt­ nant i Flaaden, bl. a. som Chef for Kanon­ chalup 15, og tog efter Krigen polyteknisk Eksamen i Mekanik. Efter endt Eksamen

„ . ,v>cn- Forandringer paa Vestervold-Siden. Den nye Langebro (Chr. IXs c 6 * ,

Fot. Christensen.

Hensigten med Kommunens Køb af Ste­ det var at gennemføre den Vej, der løber langs Flyvepladsen i lige Linie med Ama­ gerbrogade. En Indsender fremsatte i Dagbladet „Bør­ sen“ under Mærket B i l i s t for et Par Aar siden det Forslag, at man burde anlægge en A u to m o b ilv e j fra Amagerboulevar­ dens fremtidige Endepunkt ved Krudttaar- nene og Forterne — i lige Linie til Dragør. Landet her er fladt og Jorden billig, siger han, og Omkostningerne kunde ikke blive for store, naar man gik ud fra, at et saa ekscellent Trækplaster snart vilde rygtes blandt Bilisterne Europa rundt, og Europa er virkelig ikke større, end at en saa for­ træffelig Attraktion i umiddelbar Nærhed af en By som København maatte øve sin Indflydelse og lade „Velhavere“ bile hertil og hver bruge nogle Tusinde Kroner. En Bilist sætter megen Pris paa to Ting, uhin­ dret Passage til stærk Fart og samtidig frisk Luft med fri Udsigt. Før eller senere

vet Gaarden paa Hjørnet af Overg. o. V. og Baadsmandsstræde. Han var en rig Mand med mange Skibe i Søen. Gift med den bekendte Komponist du Puy’s Datter førte han et selskabeligt Hus, hvor Datidens Skøn- aander mødtes. En Halvkusine til ham var P. A. Heibergs Hustru, den senere som For­ fatterinde bekendte Fru Gyllembourg-Ehren- svard, Moder til Johan Ludvig Heiberg. Købmand Buntzens Forretning blev haardt ramt under Krigen med England, idet hans Skibe med de rige Ladninger opbragtes det ene efter det andet, og i 1826 gik Firmaet fallit. Der er dem, der venter, at der efter Ver­ denskrigen vil opstaa en Del nye Fabriker i Danmark for Tilvirkning af Varer, som hidtil er kommet fra Tyskland. Skulde Fjendskabet mellem de krigsførende Mag­ ter vare ved nogen Tid efter Fredsslutnin­ gen, vil der være en Chance for Fabrikan­ ter i de udenfor staaende Lande. Det for­ lyder, at tyske Industridrivende har set paa Grunde paa Amager for eventuelt at lægge

B ibliotek og Rigsarkivet, foreslog gennem Prof. Kampmann Brygger Jacobsen at lade det opstille paa denne Plads. Der foreslaas nem lig et Anlæg med et stort Vandbassin i Midten, og i dette tænkte man at Var­ tegnet passende kunde anbringes. Det v il­ de da komme til at staa midt i Pladsen for Chr. IV.s gam le Havn lige indenfor det Sted i Havnen, hvor det oprindelig var opstillet. Brygger Jacobsen gik med Glæde ind paa Ideen og man nærer det Haab, at den vil blive bragt til Udførelse til Trods for, at han siden den Tid er afgaaet ved Døden. En betydelig Forretning paa Christians­ havn var L. P. H o lm b la d s Lysestøberi i Prinsessegade, hvorfra de fleste Stearinlys, vore Forældre brugte, var fabrikerede. P e­ troleumen og de stadig forbedrede Lamper og tilsidst Elektricitetens Anvendelse som Belysningsm iddel gjorde im idlertid Stearin­ lysene overflødige, og for et Par Aar siden brændte den gamle Fabrik og gik dermed ud af Sagaen.

som udlejede inden Bygningen var helt fær­ dig. Komplekset staar i ca. V 2 Million Kr.

Bygningerne i det nye Parti af Christi­ anshavn, der møder En, naar man kommer over den nye Langebro til Islands Brygge, har fra visse Sider været stærkt kritiserede. Arkitekturen tilfredsstillede ikke. Arkitek­ ten har tild els gjort det samme som den Arkitekt, der byggede Møntergade-Kvarte- ret: han har taget Motiver fra danske Herre- gaarde. A lting kan jo kritiseres, men naar alt kommer til alt, talte Professor] Erik Schiødte vist ikke helt usandt, naar han i Foreningen „Fremtidens“ illustrerede Værk om gamle københavnske Bygninger sagde, at vi Nutidsmennesker maaske havde fuld­ stændig Uret naar vi talte saa meget om Stil og tænkte os, at man i Fortiden, i hver enkelt Stilperiode, arbejdede efter bestemte, fastslaaede Principer. Jeg tror, sagde han, at det er fuldstændig forkert; jeg tror, at man dengang, ligesaalidt som nu, anede, hvorhen man drog, man arbejdede kun ud af sit Hjertes Trang og Lyst, og hvad man naaede dengang, var rim eligvis for de Paa­ gældende ligesaa lidt tilfredsstillende, som vore Arkitekters Arbejde den Dag idag er for

„Bomhuset“, som vi bragte B illede af i forrige Numer, var en af Københavns ejen­ dommeligste Beværtninger, idet den, lig e­ som Tivoli, talte alle mulige Mennesker blandt sine Gæster. Det vil sige, der var inden Døre kun Plads til m eget faa; det var om Sommeren, naar Fortoget toges med og et Par Lysthuse oppe paa Voldskrænten, at den kunde tage imod det store Besøg. Kendte Kunstnere som Emil Poulsen og Holger Drachmann har været Stamgæster her. Den sidstnævntes Søn, Maleren Jens Drachmann, boede i Bomhusets sidste Aar scm Gæst i et lille Gavlværelse, medens han optog Studier i Nærheden. Det var et morsomt Syn at se Værten, Fischer, som var en m eget høj og bred Mand, staa ved sit lille bitte Hus. Forøvrigt var Be­ værtningen en Biforretning, idet Hr. Fischer ligesom sin Fader var Entreprenør og hand­ lede med Skibsartikler, i hvilken Anledning