S_FørOgNu_1915

15. APR IL 1915

FØR OG NU

N r .

{m&m 1SP

C. Ferslew &Co.

Originaltegning.

Den projekterede nye Børnehusbro, som bygges for Tiden.

længe siden. Jeg gaar rask gennem Bro­ gade og vender m ig ikke ved Hjørnet. =!: Fra Brogade bøjer man om i Strandgade. Nr. 6 her er det Sted, hvor T o r d e n s k j o ld boede; et Par Værelser er endnu bevarede som i den store Søhelts Dage. Et Stykke længere henne finder man det lille mærke­ lige Hus med Tag i tre Afsatser, som for Tiden kaldes „Kafé Dokken!“ Og naar man saa kommer ud i W ilders- gade, Dronningensgade, St. Annægade . . . Især W ildersgade er uudtømmelig paa ma­ leriske Virkninger. Karnapper, Kviste, fremspringende Tag­ skæg, Gavle, Skorstene, aabenstaaende Luger danner hvert Øjeblik det mest pittoreske Virvar. Man lægge Mærke f. Eks. til de to Steder Nr. 41 og Nr. 43 — nederst den lange hvidkalkede Mur [med dens sorte Luger — og derover de højtopstigende Gavlkviste med fremspringende Kraner. Eller man stille sig ved Kanalen for Enden af W ildersgade og se, hinsides det grønne Vand, det store, enligtstaaende, gammeldags Hus løfte sig — med brede, mangetavlede Rudeflader med røde Tagstriber, der skæres og brydes af Gavle og Kviste, og med meget ubestemme­ ligt, men malerisk Skrab op omkring ., . . Der er stille i disse gamle christianshavn- ske Gader. Gaa en Gang ind i en af de gammeldags Gaarde, hvoraf man finder saa mange derude — med Svalegange og V in­ duerne tæ t op til hverandre i Vægge af Fjæleværk. Der er ganske stille derinde; ingen færdes ad de gamle skrøbelige Fri- trapper eller over de faldefærdige Svale­ gange. En Svend viser sig ved et Værk­ stedsvindu, i Færd med at tømme sin Bajer, og en Kat lister hen ad Svalegangens Ræk­ værk. Fra en grøn Elm inde i en Nabo- gaard lyder svag Fuglepippen, og nogle Fluer snurrer uforstyrret i en Krog, hvor Solen skinner. Og udenom det altsammen ligger saa, som en grøn Ramme Christianshavns Vold med sin sivfyldte Stadsgrav. Lad være,, det er en lidt slidt Ramme her og der — Børn og Bøller, brave Folk og fulde Folk har af­ gnavet den. Den er dog med sine brede, skyggefulde Træer, sine store grønne Flader det fattige, forfaldne Christianshavns Som­ merglæde. I Middagsstunden ser man smaa Arbejder-Klynger fra Burmeisters Værksted sidde i det grønne Græs paa Voldens Kant, spisende, snakkende og rygende; andre har strakt sig paa Ryggen og sover, med Hatten

over Øjnene, de Retfærdiges Middagslur; i ærbødig Afstand derfra snuser en Vagabond eller Drukkenbolt med rødblaat, skægstub­ bet Ansigt. Men naar Aftenen kommer, da fyldes alle Bænke af Christianshavnere, som trækier frisk Luft. Og er det Skærsommer, saa dufter Hvidtjørnen langs Stadsgravens Rand, og Nattergalen synger i det duggede Krat, og unge Mænd og unge Kvinder drømmer, med Blikket paa den store Guldmaane, som stiger i den violette Luft langt ude over Amagerland. Den nye „Børnehusbro“. Kun to Broer fører — fraset Wildersbro — over Christianshavns Kanal, nemlig „Snorrebroen“, der forbinder de to Partier af St. Annagade, og „Børnehusbroen“, der fører fra Lille Torvegade til Torvet. Begge Broer stammer fra Christianshavns første Tid, men er gentagne Gange bievne om­ byggede og forbedrede. I de sidste Aar har der været stærk Trang for en Udvidelse af „Børnehusbroen“, der var for smal til den Trafik, der efterhaan- den er blevet ad denne Hovedvej til Ama­ ger, og der er nu endelig taget fat paa en Ombygning, medens en interim istisk Bro skal optage Færdselen, saa længe Arbejdet staar paa. Den nye Bro, hvoraf vi bringer et Bil­ lede, vil blive I 2 V 2 Meter bred (den gamle var 8 Meter), heraf bliver de 7 V 2 Meter Kørebane. Den kommer til at hvile paa 4 Hjørnepiller af ru Granit, der samtidig bærer Sporvejsmasterne, og 4 Bropiller, der springer et Stykke frem, saa de danner smaa Altaner, hvorfra man ugenert af Færd­ selen kan nyde Udsigten over de maleriske Kanalpartier. Det gamle, enkle Jernge­ lænder bibeholdes. Broen, der vil komme til at staa godt til Omgivelserne, er teg­ net af Stadsarkitekt W right. v Til Reproduktion ønskes et Billede af den gam le Bugelske Købmand gaard (nuværende Frederiksholms Kanal 1® —18), tidligere kendt under Navnet det Knuthske eller Plessiske Hotel. G. Bugel Hartmann, Fredr. 6tes A lle 5.

Forfatteren, Professor Johannes Jørgensen om Christianshavn. I „Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses“ Medlemsblad Nr. 5 for 1912 findes under en Artikel­ serie „Streiftog“ nogle Indtryk fra Ch ris ti an sli avn af Prof. Johannnes Jørgensen, hvoraf vi hid­ sætter nedenstaaende: Q a a længe vi ikke kender Christianshavn, behøver Københavnerne hverken at rejse til Rothenburg eller Briigge. Tag derud en Gang, men nødigt med Sporvogn eller i Au­ tomobil. Nej, lad Dem saAte over af Færge­ manden, hvis Baade ligger fortøjede ved en Flydebro tæt ind imod Havnens Stensæt­ ning . . . Man glider hen over Havnens irgrønne uigennem sigtige Vand. Midt ude bølger et frisk Pust af Saltvand om En. Paa de op- ankrede Jagter inde langs Børsgade lader Sødrenge de nøgne Ben dingle over Ræ lin­ gen, raaber til hverandre og ryger Tobak. Saa lander man, entrer op ad en Træ­ trappe og staar i Brogade, den lille, stille, lidt tilbagetrukne, provinsielle Brogade, hvis Beboere i de lune Sommeraftener samles ved Bolva'rket, spytter i Vandet og fører lang­ sommelig Snak . . . Jeg har selv en Gang for mange Aar siden boet herude i Brogade — det var, da Voldene stod, der hvor nu Raadhuset knejser, og da man kunde sidde om Morgenen og læse i Kirsebærgangen, om­ trent der, hvor Videnskabernes Selskab nu har sit Pragtpalads . . . Jeg boede i Bro­ gade den Gang, og jeg husker de lyse Som­ meraftener ved Bolværket, naar Svalerne skreg under den blegnende blaa A ftenhim ­ mel. og Havnens grønne Vand fik Himlens Farve, og Maanen steg stor og gylden frem over Dampmøllen paa den anden Side Van­ det . . . Det var Aftensejlturenes T id ; i en lejet Baad roede vi langt ud i Kalvebod- strand, og Maanen slog sin gyldne, gyngende Drømmebro ud for os, og forbi vor Baad gled andre Baade med lyse Kjoler i Bag­ stavnen og raske Gutter ved Aarerne, og hen over det svagt bølgende, blanke Vand lod en følsom Sang til en langtrukken M elodi: Og hor saa, Ellen, hvis Du vil, kom ned paa Tømmerflaaden, saa lægger jeg med Baaden til, og saa gaar Du i Baaden . . . Atten Aar v.ar jeg den Gang — det er

KBHVN.* NIELSEN&LYDICHE (AXEL SIMMELKlÆ"’