S_FørOgNu_1915
N r . 6
FØR OG NU
15. MARTS 1915
alt i Forbindelse med Forevis ning af nye Fiskefangstmetoder fra de dygtigste Lande, Lys- og Mineobservationer etc. etc. — Lad nu alt dette være en smuk Fantasi, for saa vidt som Udstillingen som sagt næppe kan arrangeres i den første halve Snes Aar, saa er der i Forslaget givet Vink, der for tjener Overvejelse. Sundet Nord for København lader sig ikke mere benytte til ny, interes sante Projekter i Byens um id delbare Nærhed. Skal Køben havn lave sig et „Trækplaster“ for en Turiststrøm paa Basis af sin Beliggenhed ved Øre sund, maa Tanken henvendes paa Amagers Kyst, der endnu er nogenlunde uberørt. For fatteren tænker sig ogsaa Salt holmen draget med ind i Frem tidsplanerne, og der er heller ikke Tvivl om, at der kan ska bes noget smukt og godt ud af dette Terrain, hvilket natur ligvis ogsaa vil blive til Gavn for F re m t i d e n s Ch ri s t i a n s- h a v n . I denne Forbindelse skal vi ogsaa om tale en Sag, som en „Forretningsmand“ drog frem i Bladet „Børsen“ for et Par Aar
Skibsbyggeriet paa Refshaleøen anlægges.
Amagers Østkyst. D er har, som bekendt, i de nærmest fore- gaaende Aar været Tale om en stor Ud stilling i København, bl. a. med Henblik paa det raserede Jernbaneterrain inden det blev bebygget, hvilket jo var en god cen tral Plads for en Udstilling i Lighed med den i 1888. Imidlertid har baade Norge og Sverrig haft deres Udstillinger, saa der vil ikke være megen Rimelighed for at foranstalte en saadan i København i den nærmeste Fremtid. Verdenskrigen vil jo sikkert ogsaa for lange Tider øve sin Virkning paa Sam kvemmet m ellem Landene, og selv om der, som sidst foreslaaet, kun skulde være Tale om en s k a n d in a v is k Udstilling, er det klart, at den ogsaa m aatte regne med Besøg fra de nu krigsførende Lande. Ikke desto mindre har det sin Interesse at se, hvorledes en af de sidste Forslags stillere havde tænkt sig Udstillingen og navnlig dens Beliggenhed; han tænkte sig nem lig C h r is t ia n s h a v n og det nærmest liggende Parti a.f Amager ud til Øresund som særlig egnet dertil. Selv om Udstillings planen opgives, indeholder Forslaget Idéer, som mulig paa anden Maade kan realiseres, og derfor omtaler vi dem her. Vi har lig liggende for os en Kortskitse, hvorpaa Ud- stillingsterrainet er angivet, strækkende sig fra den nordlige Del af Christianshavns Vold (som delvis inddrages i Udstillingen), over Christianshavns Fælled og langs Kysten fra Batteriet Kvintus til Kastrupfortet. Enhver Udstilling, siger Forfatteren, kræ
Alverdens Lystyachter, er der en Ting, som kunde blive et stort Trækplaster, nem lig et „Panorama eller Terrarium paa Havets Bund.“ Omkring en „Aladdin-Sal“ eller et „Søslot“
siden. Han begynder med at fremhæve, at København med sin skønne og s j æ ld n e B e lig g e n h e d og ved sin Smag, sin v el fordelte Velhavenhed, sin Kultur og sine Kunstskatte, ved sin moderne Arkitektur og sin ligesaa moderne og dog rimelige P ietet for alt det gode ved det gamle, ved sin Befolknings Sindelag, der er baade sund naturlig demokratisk, d. v. s. ikke brov- tende og pralende, i det hele taget som en gammel og dog moderne Residensby i den saa passende Størrelse mellem en halv og en hel Million Mennesker — har udmær kede Betingelser for at trække til sig og huse ældre, velhavende Mennesker, ikke alene for selve Danmark, men fra et meget større Periferi, der ikke alene om fatter Syd sverrig, Sønderjylland o. s. v.; nej ogsaa velhavende Englændere og Tyskere og ame rikanske Skandinavere vil finde hertil, saa- fremt Byen byder de rette Chancer derfor. I Tyskland f. Eks. er Frankfurt a. M. ble ven et Sam lingssted i den antydede Retning og ogsaa mange andre Eksempler kan næv nes fra andre Lande. Nu hører jeg straks en Indvending — fortsætter Indsenderen — : U f! her i vort rædsomme Klima med idelig Blæst og Regn med snavsede Gader o. s. v. D e t p a s s e r ik k e ; selv om Byen just ikke ligger i Ca lifornien eller ved M iddelhavets milde Ky ster, saa er her baade sundt og godt. Nu kommer han til sit Forslag: Vil nu Kommunen, siger han, benytte denne Byens enestaaende B e lig g e n h e d , saa kan den yderligere forbedres ved noget, som kun meget faa store Byer vil kunne præstere; et Trækplaster, som netop Velhavere, d. v.
William Wain. 1819—1832.
kunde anbringes alle mulige Havdyr fra Alverdens salte Vande, selv en lille Haj paa en halv Snes Meter skulde det vel næppe være vanskeligt at faa fat i, ellers Grindler, Delfiner, Hvalrosser, Sælhunde,
ver un C lou , som f. Eks. Eif- fettaarnet i Paris. Denne Nød vendighed kan være kostbar og urentabel og ikke alt kan lykkes saa godt som Eiffeltaar- net, som baade direkte og in direkte har bragt Paris mange Penge. København har saadant C lo u f r a N a t u r e n s H a a n d , meget bedre og billigere end nogen anden europæisk Stor stad vil kunne skabe den for mange Penge. Idéen er H a v e t, nærmere betegnet det Stykke Øresund, der ligger mellem Kvintus, Mel lem fortet, Prøvestenen og Stri kers Batteri. Foruden alle de Ting, som turde stilles i For bindelse med Havet og Udstil lingen, som Ankerpladser for
Den første Stabelafløbning paa Refshaleøen, 12. April 1874.
Made with FlippingBook