S_FørOgNu_1915

15. MARTS 1915

15. MARTS 1915

FØR OG NU

N r . 6

FØR OG NU

N r . 6

Burmeister & Wain. Naar det for vort Land saa betydnings­ fulde Firma, hvis Navn staar over disse Linier, fik Plads paa Christianshavn, var det i god Samklang med Christian IV ’s Plan. Han havde nem lig ogsaa tænkt paa Skibsbyggeriet. Paa Kortet over Grundene i den af ham planlagte By vil man længst tilhøjre mellem Kongensgade (W ildersgade) og Overgaden n. V. ud til Kanalen finde Navnet D a n ie l S in c h e l. Det var den

Ak tie se lskabe t Burmeister & Wain begyndte 1. Januar 1872 efter at det havde købt sam tlige de to Chefers Ejen­ domme, Maskiner og Inventar for 907,250 Rdl. Aktiekapitalen bestem tes til 3 Mil­ lioner Rdl., senere udvidet med 1 Mill. Rdl. Opgaven var nu at finde et passende Sted til Anlæggelsen af det nye store Maskin- og Skibsbyggeri. Tuborg og Refshaleøen blev bragt i Forslag og Resultatet blev, at Selskabet af Havnevæsenet købte 145,500 Kvadratalen af Landdannelsen paa Refs-

nu af arbejdede sig rask fremad til den onestaaende Stilling paa Maskin- og Skibs­ byggeriets Omraade, som Firmaet nu ind­ tager. Snart fordrede Virksomheden langt mere Plads, end der var i Møntergade, og de to Kompagnoner købte da 1846 for 12,000 Rdl. det gam le Væverherberg eller „den Kjær- ulfske H ave“ paa Hjørnet af Sofiegade og Overg. o. V. paa Christianshavn af Spore­ rnagermester J. L. Otto og flyttede herud. Saa kom Dampskibenes Tid, og Firmaet,

Den 12. April 1874 lob Skibet af Stabelen sammen med Dampskibet „Christiania“, under en stor Festlighed, der overværedes af Kongefam ilien. I 1875 foretoges endnu et Ejendomskøb paa Christianshavn, idet Selskabet af Kommunen erhvervede det ud­ for Ejendommen liggende Gadeareal i Over­ gade for 40,000 Kr. Paa Refshaleøen har, som alle bekendt, Virksomheden haft en smuk Vådest og der er inddraget nye Fabrikationer under denne, vi skal bl. a. nævne en betydningsfuld Del

Bygning paa Hjørnet af Sofiegade, hvor Cheferne boede paa 1ste Sal og havde et Værksted i Stuen. Men stadig krævedes der Udvidelse, man købte eller lejede de til­ stødende Arealer; i 1852 købtes saaledes Naboejendommen Matr. Nr. 171 for 9000 Rdl. af Snedkermester Seehusen. Samme Aar som Trædampskibet „Her­ mod“ (1854) byggedes det første Jernskib — „Troppetransportfartøjet Nr. 1“ — til Marinen, og herefter fulgte en Række Be­ stillinger fra Marinen paa Maskiner til Or-

købe ..Saltkompagniets Paknus“ af Fortifi­ kationsvæsenet for 20,000 Rdl. I 1865 op­ fordrede han sin mangeaarige Ven, Under­ direktør ved Orlogsværftet W illia m W a in , til at indtræde som Deltager i Firmaet, og den 11. Maj 1865 anmeldtes Firmaet Bur­ meister & Wain til Magistraten. W illiam Wain var født 31. Marts 1819, Søn af en Ingeniør i Bolton ved Manchester. Medens han i en ung Alder var Mester i en Fabrik i London, som havde standset sin Virksom­ hed, „opdagede“ Orlogsværftets daværende

Udsigt over Firmaet Burmeister & Wains Etablissementer n>set fra Overgaden oven Vandet. Til venstre „Holms Huse“.

heraf: Centrifugefabrikationen, der be­ gyndte 1880. Den 1. Maj 1882 døde W illiam Wain efter en 38aarig Virksomhed i sit nye Fædreland. Burmeister fik en ny Medarbejder i Inge­ niør David H a lle y fra Glasgow. Af Be­ stillingerne i de paafølgende Aar kan næv­ nes det russiske Kejserskib „Standard“. Med Udgangen af 1890 trak endelig Bur­ meister sig tilbage i en Alder af 70 Aar, men vedblev at va*re Medlem af Selskabets Bestyrelse. 8 Aar efter, den 8. Decbr. 1898, afgik han ved Døden. Direktør Halley var nu Enedirektør, men trods den store Energi, han lagde for Dagen, var det ham umuligt alene at lede saavel Værft som F ab rik ; han sled sig op i Selskabets Tjeneste, og det er utvivlsomt, at hans tidlige Død, 4. Januar 1895, i en Alder af kun 45 Aar, skyldtes Overanstrengelse. Hans Afløser blev Orlogsværftets tekniske Direktør, Kommandør K. C. N ie ls e n . Den 1. September 1897 ansattes Etatsraad Mar­ tin D e s s a u som Selskabets merkantile D i­ rektør, og den 1. Oktbr. s. A. rykkede Under­ direktør Ivar K n u d se n op til at blive Selskabets Maskindirektør. T il Slutning skal vi nævne, at Selskabet, som bekendt, fra 1898 med Held har op­ taget Fabrikationen af Dieselmotorer. Burmeister & Wain er nu et Verdens­ firma, der beskæftiger over 3000 Mennesker. Det er saaledes en for Landets Velfaird meget betydningsfuld Institution, og alene af patriotiske Grunde maa man ønske, at Selskabet, der har vist, at det heldigt kan konkurrere med Udlandets Værfter, frem­ deles maa trives og vokse.

haleøen samt et til dette hørende Vand­ bassin paa 59,000 Kvadratalen for 146,500 Rdl. Landarealet udvidedes ved senere Køb og Leje, og endelig i 1904 ejede Sel-

Chef, Prmlt. N. E. Tuxen ham og fik ham I knyttet til Orlogsværftet. De Aar, i hvilket Interessentskabet Bur­ meister & Wain bestod — 1865 til 1872 — var en fortsat Blomstringstid; der byggedes i disse Aar 30 Skibe samt udførtes andre større og mindre Arbejder for Ind- og Ud­ landet. I disse Aar byggede Firmaet og­ saa, som om talt i et tidligere Nr. af Bladet, Knippelsbro, hvortil Overslaget og Tegnin­ gerne var leverede af Wain. Udviklingen krævede stadig Udvidelse af Værkstedsloka­ ler. I 1867 købtes Snedkermester Leon- hardtsens Ejendom i W ildersgade for ca. 11,500 Rdl., 1868 Bødkermester Brydes Ejendom i Overgaden for 60,000 Rdl., i 1869 Lille Sofiegade af Kommunalbestyrel­ sen for 6000 Rdl. og endelig i 1870 „Gamle Laboratorium“s store Grund af Staten for 115,000 Rdl. Burmeister & Wain var nu Ejer af hele det Areal, der mod Øst be­ grænses af P. N. Heerings Gaard og Kirke­ pladsen, mod Syd og Vest af Christians­ havns Kanal og mod Nord af Jensens Plads, ialt ca. 60,000 Kvadratalen eller adskilligt over 4 Tdr. Land. Dette var im idlertid ikke nok, der mang­ lede Plads til Skibsbyggeriet, der havde en stor Fremtid for sig — Dokker og Opha- lingsbeddinger til Reparationer o. s. v. Fir­ maet besluttede sig da til at følge T iet­ gens Raad, at overdrage Virksomheden til et Aktieselskab. De to Chefers ideelle Samarbejde blev ikke dermed hævet, men fortsattes under andre Former til Held for dansk Industri i sin Helhed og til Gavn for den store Arbejderbefolkning, hvis Ud­ komme sikredes gennem Virksomheden.

der hurtig fik Bestillinger paa Dampskibs­ maskiner, besluttede snart at anlægge et eget Skibsværft. Det lejede derfor af Jacob Holm & Sønner den saakaldte „Engelsk-

skotske Adelsmand Daniel Sinchel eller Sinclar, som var Skibsbygger, der fik denne Grund anvist, og netop her ligger nu Bur­ meister & Wains Plads. Oprindelsen til „ B u r m e is t e r & W a in s M a sk in - o g S k i b s b y g g e r i “ var et Ma­ skinværksted, som Hans Heinr. B aumgarten (født 1806 paa en Bondegaard i Holsten) ved Hjadp af et rentefrit Laan paa 400 Rdl. af det Rejersenske Fond anlagde den 18. Februar 1843 i et Baghus paa Købmager- gade Nr. 5 (nuv. Nr. 46). E tablissem entets første Leverance var et Murerlod, som b e­ taltes med 1 Mark. P engestykket er endnu i Fam iliens Eje. Baumgarten fik dog hur­ tigt flere og større Bestillinger, bl. a. paa Maskiner til Bogtrykkere, Bogbindere og Sadelmagere. Efter halvandet Aars Forløb beskæ ftigede han 30 Arbejdere og m aatte have et storre Lokale. Saa flyttede han til Bagbygningen i Grosserer N. Adlers Ejen­ dom i Møntergade (den nu forsvundne „V ismergang“). For bedre at kunne vare­ tage sin voksende Forretnings Interesser, sogte han en Kompagnon og fandt denne i Kleinsmed Joh. H. W inther. Kompagni­ skabet varede kun et Aarstid, saa udtraadte \\ inther efter venskabelig Overenskomst, og efter Samraad med H. C. Ørsted hen­ vendte Baumgarten sig derefter til den unge Polytekniker B u r m e is t e r , soir. den Gang opholdt sig i Paris for at uddanne sig som Maskinbygger. Carl Chr. Burmei­ ster var født i København 7. Januar 1821, Son af en fra Mecklenburg indvandret vel­ havende Restauratør og dennes Hustru Ma­ rie Hansen fra Kjong paa Sjælland. Han indskød 4000 Rdl. i Forretningen, som fra

logsskibene, foruden Kanonbaade og flere Troppetransportfartøjer og en Dampmaste- kran m. m. Da man var naaet til Aaret 1866, havde Firmaet bygget ia lt 32 Dampskibe og 16 Jernsejlskibe og med Bestillingerne fulgte Kravet om nye Udvidelser. 1855 og 56 køb­ tes af Vognmand Kummeis Enke og Oberst- løjtn. v. Gosch Ejendommene, Matr. Nr. 104 og 109 i Sofiegade for ca. 13,000 Rdl., og Firmaet var nu Ejer af sam tlige de til Sofiegade grænsende Ejendomme. Paa de nyerhvervede Grunde opførtes 1856 en stor Bygning, der strakte sig fra Overgaden til W ildersgade, og i hvilken der er indrettet Kedel- og Maskinværksted, og sam tidig fik Firmaet T illadelse til at afspærre den Del af Overgaden, der laa udenfor disse Ejen­ domme. I 1859 købtes endvidere Frederiks tyske Kirkes Skolehus mod W ildersgade for 6000 Rdl., i 1860 Landm ilitæretatens Ejendom, Matr. Nr. 172 og 173 B for 13,000 Rdl., og endelig i 1861 Ejendommen Matr. Nr. 168 i Overg. n. V. af Fuldmægtig J. G. Kaas for 15,000 Rdl. Grundarealet an­ drog nu 1 Td. Land, og Virksomheden, som i 1846 var begyndt med 30 Mand, be­ skæ ftige nu 450 Mand — under 6 Værk­ førere — som tilsammen oppebar ca. 3000 Rdl. om Ugen eller i Gennemsnit 772 Rdl. (15 Kr.) pr. Mand. I 1861, umiddelbart efter det sidste Grund­ køb, trak Baumgarten sig tilbage for at nyde en velfortjent Hvile efter sit rastløse Arbejde. Han døde den 3. Marts 1875, 69 Aar gammel. Burmeister var nu alene i nogle Aar. I 1862 udvidede han Etablissem entet ved at

Hans Heinrich Baumgarten. 1806—1875.

Carl Christian Burmeister. 1821—1898.

skabet det hele Areal, hvor Skibsværftet nu ligger. I 1873 lagdes her Kølen til det første Skib — Burmeister & Wains Nr. 84 — det var „det Forenedes“ Damper „Christian IX“.

mandens Plads“ imellem Kanalen og Hav­ nen, og her byggedes i 1854 det første Skib, Trædampskibet „Hermod", der var bestilt af Postvæsenet. Der opførtes en Række Værkstedsbygninger, deriblandt den store