S_FørOgNu_1915

NR. 4

FØR OG NU

15. FEBRUAR 1915

Æske m rkt.: „Amatør“, Navn og Adresse. Vi forbeholde os Ret til at beholde P la­ derne som vor Ejendom. Obs. Vi udsætte herved 5 Præmier å 6 Kr. kontant for de for vort Blads Formaal sig egnede Optagelser og give derved alle vore dygtige „Amatører“ Anled­ ning til at „gaa paa Jagt“ efter de ønskede Alotiver.

et ganske anderledes fyldigt B illedstof efter originale Fotografier af det forsvundne Kø­ benhavn, end T ilfæ ldet er nu. Det v i ønsker er: Billeder af maleriske og interessante Par­ tier, Bygninger, Pladser, Park-, Vold- og Kanalpartier, som have givet Byen sit Sær­ præg, og som ifølge Byens Udvikling maa frygtes at forsvinde i en nær eller fjærnere Fremtid. Som „Afotiver“ for Konkurrencen henregne

III. En halv Time efter befandt to reddede Søfolk sig paa Amerikanerens Dæk. Den tredje havde udaandet under Nattens Ræds­ ler. Det varede flere Timer, før den yngste af de to kunde tale. „Har vi ikke set hinanden før?“ spurgte Kaptajn Cushman og saa paa ham som paa en Aabenbaring fra den anden Verden. „Jeg ved ikke, Kaptajn,“ svarede Alanden. „Alen det forekommer mig, at Deres Ansigt er mig bekendt.“ „Har De maaske for været her om Bord?“ „Nej. Jeg har aldrig været paa dette Skib før.“ „Er De vis paa

Konkurrence-Optagelserne maa komme os ihænde senest 28. Februar og haabe vi da

i det udkommende Nummer 1. April at kunne gengive de præmierede B ille­ der, selvfølgelig for­ synet med Navn og Adresse m. m. Pladernes Størrelse maa helst være 10 X 15, dog modtages ogsaa mindre eller større Plader, saa- som 0 X 1 2 og IB X 18. % En straffet Kokette. bel Lorne, bønfal­ dende hende om et eneste lille Ord, der kunde give ham Haab, som den Døds­ dømte beder, før han slæbes til Guil­ lotinen. Hun var vant til disse Scener, kun forbavsede det hen­ de, at denne Mand var saa voldsom i sin Lidenskab. „Jeg kan ikke gi­ ve Dem, hvad jeg ikke har,“ sagde hun koldt og trak sin Haand ud af hans. „Jeg har in­ tet Hjærte. Misfor- staa mig ikke,“ til­ føjede hun, da hun saa Skinsygen flam­ me i hans Øjne. „Det er ikke saa- ledes at forstaa, at jeg har skæn- ket det til nogen anden. Jeg har O i. scar Howard stod foran Isa-

det? Jeg tror, Vor­ herre har sendt Dem til mig en Gang for ikke længe siden.“ Den unge Sømand stirrede forundret paa Kaptajnen. „Gaa med mig ned i min Salon,“ sagde Kaptajnen. De fulgtes ad ned i den elegante Ka­ hyt, og næppe var de komne derned, før den unge Aland saa’ sig forvildet omkring. „Jo,“ sag­ de han, „jeg synes, jeg h a r været her en Gang før, men hvornaar kan det have været? Der laa en Bog paa Bor­ det; og — ja, De laa der paa Kana­ peen og røg. Jeg maa have drømt det!“ „Det var vist in ­ gen Drøm!“ sagde Kaptajn Cushmann højtideligt. Den bedste Juvel paa en skøn Finger er et Fingerbøl, sag­ de en klog Aland for­ leden. ¥ Alan har ved Gua­ temala fundet en Fisk med to Par Øjne. Det ene Par synes at gøre Tjene­ ste ovenover Vandet, medens det andet passer paa, hvad der er underneden.

Købmagergade.

Ferdinand Petersen (Tyroler-Ferdinand). vi ogsaa: originale Gadefigurer, Torvesce­ ner, Gadehandlere, hjemvendende Skolebørn, Valgagitation paa Gaden, kort sagt alt, hvad der kan karakterisere vor By, og som for Efterverdenen vil have Interesse at se autentisk gengivet i Fotografi. De præm ierede Fotografier vil blive gen­ givet en Gang om Maaneden paa en frem­ trædende Plads i Bladet, — men vi forbe­ holde os ogsaa Retten til at gengive de ikke præmierede Billeder, som vi finde egnet dertil. Pladen og et Aftryk af samme maa frem­ sendes til Konkurrencen, indpakket i en

Chr. Neuhaus Eftfl. Alle Amatør-Fotografer indbydes herved til en Præmiekonkurrence om Billeder fra „Det nuværende „gam le“ København“. F lere af vore Læsere har opfordret os til at foranstalte en saadan Konkur­ rence blandt de mange dygtige Amatør- Fotografer her i Byen, og beklage ligesom vi, at disse ikke for en Alenneskealder siden have eksisteret i Forbindelse med en Aland eller Institution, som havde interesseret sig for at samle disse Billeder. — Vi havde i saa Fald kunnet glæde os og Læserne med

intet Hjærte at give bort. Jeg tror aldrig, jeg har haft noget. Mændene er kommet til mig og har bedet mig om det samme, som De beder om; de har fortalt mig den samme Historie, som De fortæller. De har talt som De taler, om Følelser og Lidelser, der er ganske fremmede for mig, og som jeg ikke kunde dele med nogen, selv om jeg vilde.“ Oscar Howard tog ikke sine Øjne fra den bedaarende skønne Kvindn, der talte til ham — hvor var hun smuk, netop i sin lidenskabsløse Ro, som en Skovsø en stille Sommerdag. Han løftede Øjnene mod Him­ melen, som om han vilde nedkalde en For­ bandelse over dette hjærteløse Væsen. „Deres Tid vil komme!“ sagde han med dirrende Stemme og gik uden at sige Farvel.

Made with