S_FørOgNu_1915

u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e , k u l t o r v e t 16 .

T e le fo n Cen tral 3788.

1ste Aa rgan g . Nr. 4.

Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne, Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).

15. F e b ru a r 1915.

Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre og bestilles gennem Ekspeditionen, Kultorvet 16, 3.

gere har Ret til at gaa op i Magistraten og hente kontante Penge uden at yde Ar­ bejde derfor og uden at det betragtes som nedværdigende Fatsighjælp, er der ingen, der vil slide sig nøjsomt igennem som „Pe­ ter Rundetaarn“ eller som „Pudsepeter“, Hertil kommer selvfølgelig den almindelige Dannelse og den dermed følgende „honnette Ambition“, der er trængt ned i alle Lag.

vanvittig ved at se sin Fader og Broder dø under Guillotinen. Hun kendtes paa lang Afstand paa sin formidable Kysehat og det smalle Empirekostume, samt den kolossale Sypose, hun altid bar hos sig. Lidt senere kom Candidat Tønder til at spille en Rolle i Københavns Gadeliv. Han var Søn af en Admiral og skal være blevet den Særling, han var, paa Grund af en Uenig­

T il „det forsvundne København“, som det har Interesse at mindes, hører ogsaa en Række Gadefigurer, som har været med til at præge By­ ens Fysiognomi. Det var de Med­ borgere, som ved deres Udseende, Klædedragt og Optræden, bevidst eller

hed med sin fornemme Familie. Tønder udgav et Skrift „Gam­ melt og Nyt“, som han solgte ved Dørene. Ved nøjsomt Lev­ ned havde han samlet sig en lille Formue og, som det vil mindes, fristede denne Omstæn­ dighed en Mand ved Navn Vorin til under et Besøg i Tønders tarvelige Hjem ved Nyhavn at overfalde og kvæle ham. Til Originalerne regnede man den Gang ogsaa Mægler Be li­ ren t, mest vistnok for hans muntre Indfalds Skyld. En Gang, han vilde leje en Ride­ hest for at komme hurtigt til Roskilde i Forretninger — dot var før Jernbanernes Tid — spurgte han først Hestens Ejer, om den nu ogsaa var en god Traver. „Jo“, svarede Manden, „den gaar sine seks Mil i et Trav.“ „Saa kan jeg s’gu ikke bruge den“, sagde Behrent, „for saa kommer jeg to Mile for langt, jeg skal kun til Ros­ kilde“. Saa var der Jørgenson- Jomtou, der havde den fikse Ide, at være Kong Christian den Ottendes fortrolige Raad- giver, og som, da Kongen var død, truede med at sagsøge Kong Frederik den Syvende for sit formentlig tilgodehavende Honorar. I det Hele yndede han at anla*gge Søgsmaal, saa- ledes ogsaamod Vittigheds­ bladet „Corsaren“, fordi Bla­ det havde talt spøgefuldt om ham. Endvidere S tuden t Kalirs, der gerne vilde give sig Mine af at have Indflydelse

ubevidst, adskilte sig fra andre Mennesker og som man der for gav Fælles­ navnet Originalerne. Under Forberedelserne til det næste Numer af vort Blad, som vil blive en med originalt Kort fra Chri­ stian IV’s Tid, ældre og nyere Billeder samt spe­ cielt for Bladet optagne Fotografier rigt illustreret Beskrivelse af Ch r is ti­ anshavn fra den ældste Tid til vore Dage, udsender vi da nærværende Numer som et Mindeblad om

w m

Ii- c

c u u . • - É

K ø b e n h a v n s k e O r i g i n a l e r .

N aar et Par Mindeord skal skrives om de køben­ havnske Originaler, maa man begynde med at slaa fast, at de var brave Folk, der ikke fortjente den Haan, tankeløse Mennesker og navnlig Gadeung­ dommen viste dem; de dannede Københavnere mødte dem da ogsaa som Regel med et over­ bærende Smil, i Virkeligheden holdt de meget af dem, og det føltes som et virkeligt Savn, naar de en for en forsvandt fra vore Gader og „gik over i Historien“. Vor Tid vil ikke skabe Originaler i den gamle Forstand. Med Undtagelse af dem, der faktisk var lidt til en Side og mang­ lede Evnen til at holde Tankerne rigtigt sammen, var de fleste af Kategorien Men­ nesker, der med god Vilje stræbte at tjene til Livets Ophold paa en hæderlig Maade uden at ligge Samfundet til Byrde og for hvem Originaliteten var en Reklame. Nu­ tildags, da vi alle staar i et eller andet „Forbund“ og da en hel Klasse Medbor­

Fot. J o I ib . Petersen.

Karl Kattentid (Fløjtekarl) 1 sin bedste Alder. Det er ikke pænt at gøre sig til Nar, og er et Individ alt for afstikkende i sin Op­ træden, bliver der sørget for, at Vedkom­ mende anbringes i en passende human An­ stalt, og det er naturligvis ogsaa rigtigt. Men jo længere man gaar tilb a g e i Byens Historie, jo flere af de saakaldte Originaler vil man finde blandt dens Be­ boere. Vore Bedsteforældre har kunnet for­ tælle os om „Frøken Jean net te “, den franske Dame, der kom hertil sammen med andre franske Flygtninge under Pariser­ revolutionen. Hun var, sagde man, blevet

paa højere Steder og af og til fik naive Mennesker til at tro, at han kunde gøre noget for dem. Men da han, naar disse blev utaalmodige over, at der intet kom ud af hans Løfter, gav Svar som: „Jo, nu har jeg en fast Ansættelse til Dem: De kan tygge Knaldviskelær paa Løveapotheket“, gik det efterhaanden op for Folk, at man ikke skulde tage ham alvorligt. Noget i Slægt med Mægler Behrent var Loria, som ogsaa var bekendt for sine pudsige Indfald; det, man nu kalder Bran­ dere, hed i hans Tid „Lorianere“. Fra harn