S_FørOgNu_1915

1. FEBRUAR 1915

FØR OG NU

Chr. Christensen fot.

Men nu ser det ud til at være galt paa en anden Maade. Skulde vi i Øjeblikket eller i den nærmeste Fremtid have en Medborger i vor Midte, der kunde fortjene et Monu­ ment, har vi aabenbart ingen Kunstner, der kan lave det. Det lyder utroligt, men naar det, trods gentagne Konkurrence-Opraab, ikke har været muligt at faa en Skitse til et antageligt Mindesmærke for en Aands­ høvding af saa indgribende Betydning for vort Land som G r u n d tv ig , ja s'aa er det klart, at vi mangler Kunstneren. ■ Indtil videre maa vi altsaa nøjes med de Statuer, vi har, og for at holde os til de københavnske, hvorledes er det da med dem ? Lad os først se, hvad vi mangler. Tilrej­ sende spørger straks efter C h r is t ia n d e n F je r d e , som har gjort saa m eget for Byen. Kun faa ser ham nem lig paa det afsides Den nye Stormbro, Marmorbroen og Tøjhusbroen.

Sted, hvor han er stillet op (Nyboder). Han burde have staaet paa Strøget, hvor alle kommer, f. Eks. paa Storkespringvandets Plads; men ogsaa et Forslag, der er kom­ met frem, at stille ham paa Christians- havns Torv, er Overvejelse værd. Grundtvig faar altsaa foreløbig intet Mo­ nument. Det Ungdomsbillede af ham, der staar udenfor Frederikskirken sammen med andre Præster, er ikke det, han skulde have. S ø r e n K ie r k e g a a r d burde staa paa Ny­ torv, hvor han boede. Man har Hasselriis’ Statuette, hvor han sidder i en Lænestol, i Gipsmodel paa Kunstmusaæt. Den kunde vist godt gaa an, naar den blev gjort større. T o r d e n s k j o ld staar som en lille Kakkel­ ovnsfigur i en Krog ved Holmens Kirke. Han fortjente mindst lige saa godt som Niels Juel et Monument paa en fremtrædende Plads. Tænker vi paa de mindre betydende

Lys, som den Gang var noget nyt. Hol­ mens Bro blev først færdig, nem lig i Juni 1879, et Par Maaneder senere — August s. A. — aabnedes Højbro. „Tcjhusbroen“ eller „Prinsens Bro“, som fører til Ny Kongensgade, er anlagt 1682, „Stormbroen“, som fører til Stormgade, er nu væsentlig en Sporvejsbro. Den stam ­ mer i sin ældre Skikkelse, fra samme Aar som „Tøjhusbroen“. Som den nu præsen terer sig blev den bygget af Sporvejssel­ skabet efter Tegning af Raadhusets Byg­ mester Prof. Nyrop; den aabnedes i sin* ny Skikkelse i Novbr. 1900. „Marmorbroen“, som fører fra Ny Vester­ gade ind til Slottet, stammer fra det første Christiansborgs Opførelse 1739.

Lidt om Statuerne i vor By. Hr. Redaktør! Har Danmark virkelig haft saa faa store Mænd som det synes efter det ringe An­ tal Monumenter vi har i Sammenligning med andre Lande ? Man kan, hvis det er Tilfæ ldet, maaske forklare det ganske simpelt ved, at en Mands Virkefeldt i Danmark er for lille til, at han k a n b li­ ve stor. Imidlertid, nogle har der dog været og adskillige har ogsaa faaet, hvad der tilkom dem af Statuer, kun synes de temmelig planløst v a lg te ; nogle fore­ kommer En ufor­ tjente, andre, som burde have haft, har ingen faaet, og e t Par Stykker har t il Gengæld faaet

Mænd, som har faaet Monument, saa. er der jo forøvrigt man­ ge flere, som hellere skulde have haft. O e h le n s e h lilg e r hører til dem, der har faaet to: et af D ig t e r e n paa Fre­ deriksberg og et af K o n f e r e n t s r a a - d en udenfor detKgl. Teater. Saa er der H ø ­ r u p s Mohument i Kongens Have. Om en Menneskealder vil Folk spørge: Hvem er det ? Afdøde Bryg­ ger Carl Jacobsen sluttede en Gang en Tale i „Forskønnel­ sesforeningen“ med de Ord: „Hørups Raa- hedsmonument skal ud af Kongens Ha­ ve!“ Daværende Re­ daktør Ove Rode bad da om Ordet og sag­ de, at det burde blive staaende, for­

j Simongen fot-

. Havnedirektør Møller.

under Opførelse den “/g 1908. —Clichéen laant os af Hr.

liere.

Den nyeste Knippelsbro