S_FørOgNu_1915

Telefon Central 3788.

u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r ia e , k u l t o r v e t 16 .

1ste Aargang. Nr. 5.

,u- „i

Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal, enkelte Numre 10 Øre og bestilles gennem Expeditionen, Kultorvet 16 , eller

i .iii

1 lV iilf ’t'Q 1 Q 1

Bladet faas i alle Bladudsalg (Kioskerne og paa de

hos Boghandlerne.

*

A C rivF»

kjøbenhavnske Banegaarde).

O v e r d r e v e n R e l ig i ø s i t e t . Dommeren: Af hvilken Grund dræbte De Deres Kone? Arrestanten: N^adigste Hr. Dommer, jeg kunde ikke andet; vi levede et ulykkeligt Liv sammen. D.: Saa kunde De jo have søgt Skilsmisse. A.: Det strider imod mine religiøse Over­ bevisninger. V e lk o m m e n B og. A.: Hvad skal jeg give min Kæreste i Fødselsdagspresent? | Jeg har tænkt paa en Bog, men jeg ved ikke, hvad det skal være for en. B.: Giv hende en Sparekassebog - den vil hun blive mest glad for. Fruen: HanFiskehandleren sendt de Hum­ mere, vi bestilte? Den ny Pige: Jo, Frue; men jeg sendte dem rigtignok tilbage igen med det samme og sagde, at det Skidt vilde vi ikke have — de var ganske sorte. I n g e n F a re. Præsten: Du er vel ikke paa Vejen til Værtshuset, Mads? Mads: Jo, det er lige, hvad jeg er. P.: Ved Du, at naar Du gaar i Værts­ huset, følger Djævelen med. M.: Det gør ingenting. Vil han ha’ noget, maa han betale det selv, j e g gi’r ikke noget. F ra K lo n d y ke. Jim: Hvorfor blev Samuel Briggs lynchet? John: Han havde forfalsket Sukker ved at blande Guldstøv i det. Ik k e d a a r l ig k la r e t . Olsen: Du var nok paa Jagt igaar. Du noget? Petersen (sejg): Om jeg fik noget? Jeg kom hjem med tre store dejlige Harer. . O. (polisk): Jeg synes nok, jeg saa Dig komme ud af en Vildthandlerbutik med dem. P.: Det er meget rigtigt. Jeg skal sige Dig, jeg skød s’gu 6; men hvad Fanden skulde jeg med alle dem; derfor gik jeg ind til Vildthandleren og solgte de tre. „Saa gid Fanden havde det!1 sagde Veksel- falskneren, „der har jeg siddet en hel Maa- ned og øvet mig paa at efterskrive Silber- steins Haandskrift, og saa læser jeg i Avisen til Morgen, at han er gaaet fa llit!“ Bladet udgaar 2 Gange maanedlig nemlig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig, og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. Tegn strax Abonnement. (Send Rekvisition til Kontoret, 16 Kultorvet, eller til Deres Boghandler). Fik

Jeg har selv plukket nogle Champignons. Kan De sige mig, hvordan jeg bedst skal se, om der ikke er giftige Svampe imellem? Kog dem, lad en anden spise dem og læg Mærke til, hvordan han befinder sig B r il l a n t C iga r. Jensen: Kunde Du lide den Cigar* jeg gav Dig forleden? Svendsen: Den var brillant. Jeg fik saa ondt af den, at Chefen gav mig to Dages Ferie. F ilo s o f i. A.: Alle Mennesker tror paa Lykken, til de har tjent Formuen. B.: Og hvad tror de s a a paa? A.: Paa dem selv. F æ r d ig . Smidt: Har De spurgt hendes Fader om hans Samtykke? Dick: Det er ikke nødvendigt. S.: Hvordan det? D.: Hun har lige givet mig Kurven. Oda: Skriver Din Forlovede nu regel­ mæssig til D ig?1 Ella: Nej, undertiden faar jeg kun et Brev om Dagen. F or m e g e t. Kære Ven, kan Du ikke laane mig nogle Penge? Gerne, saa mange Du vil! Nej Tak, saa mange behøver jeg ikke. Professoren: Nu skal De nok snart til Eksamen? Studenten: Ja, og det hele staar for mig som en Ørken. P.: Aa, der er vel nok nogle Oaser. S.: Ja, men saa kommer det an paa, om Kamelerne kan finde dem. M o d e rn e F r ie r e . Grossereren: Saa De kunde lide at blive min Svigersøn? Flot-Petersen: Ja, Hr. Grosserer, hvis De har Raad til det. A.: Hvad er Forskellen paa en Kleptoman og en alm indelig Tyv? B.: Den en» iever for at stjæle, og den anden stjæler for at leve. Adjunkten: „Hvem har hjulpet Dig med det R egnestykke?“ Disciplen: „Ingen, Hr. Sm idt11. A. (snærrende): „Ingen! Jo, der skal vi have det. Lad bare være med at fortælle mig Historier — Din Broder har hjulpet Dig, har han ik k e? “ D.: „Nej, han h ja lp mig ikke. Han lavede det hele.“

C h a r i v a r i . Brandere, Anekdoter, Smaahistorier, Epigrammer, Ordsprog etc.

Redaktionen indbyder lierved Bladets Læsere til at indsende O riginale Bidrag til denne Afdeling. Det af de indsendte Manuskripter som efter vort Skøn er det bedste, præmieres med Varer efter eget Valg til en Værdi a f 6 Kr o n e r fra Zacliariaes Magasiner Kultorvet i 6. Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt. "Charivari « og til Redaktionens Efterretning være forsynet med indsenderens Navn og Adresse. Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at aftrykke alle indsendte Bidrag. Bidrag modtages indtil 15. Marts 1915. Præmien er tilkendt følgende „Chari­ vari'1, som er sendt os af Grossereren selv, — som dog ikke ønsker sit Navn nævnt: H an v a r d e t s i d s t e — ! En Grosserer, som i sin Sommerferie havde boet med sin Fam ilie paa Landet i en Bonde- gaard, modtog for nylig et Brev fra Ejerens Hustru, som bad ham paany at leje hos dem til Sommer. Grossereren svarede, at dervar forskellige smaaUlemper, han ønskede fjærnede, forinden hans Fam ilie vilde be­ stemme sig til at bo paa Gaarden, — han fandt f. Ex., at det var i høj Grad usundt at have Hønsegaarden og Svinestien lige udenfor sine Yinduer. _Nogle faa Dage senere fik han følgende Svar: „Jæ unnerretter dem herve om a vi ha obgivet a liolie Høns mere, — aa vi ha heller itte hat non Svin paa Gaaren sien Herren reiste til Byen i September.1 D e t b i l li g ste . Jensen: Hvad, Du tilbød godvillig at laane ham 5 Kroner? Svendsen: Ja, ser Du, jeg var bange for, at han kom for at laane 20. Petersen er en m eget vantro Herre. Hvad ban ikke kan se, faar De ham ikke til at ho paa. har han aldrig rendt paa en Gynge- sto] i Mørke. , Betjenten (standsende en Cyklist): Maa Je8 bede om Deres Navn og Bopæl. De børte jo paa den gamle Dame derhenne.^ Cyklisten: Maa jeg spørge: Er De gift? Betj.: Ja, hvad saa? *■: Den gam le Dame var min Svigermoder. Betj.: Hm! Naa, saadan; men vær nu al- jlgevel lidt forsigtigere en anden Gang — farvel!