S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. FEBRUAR 1915

men der gik en halv Snes Aar med Debat­ ter om Konstruktionen, Beliggenheden og hvad Byens „vise Mænd“ ellers kunde være uenige om i dette vigtige Spørgsmaal. Ende­ lig den 24. Juli 1867 sluttede Indenrigs­ m inisteriet Kontrakt med Burmeister &Wain,

sig for et i et daværende toneangivende Blad fremsat Krav om, at den nye Bro absolut burde ligge lige i Flugt med Slots­ holmsgade — af Skønhedshensyn. Det blev en dyr Fornøjelse. Broen var al sin Tid berygtet i Søfartskredse for den Fare, hvor­

Knippelsbro. Den første Bro, der fra Slotsholmen førte til Amager, blev bygget i Aaret 1620 og kaldtes Amagerbro eller Lange Bro. Naar den har faaet det ikke synderlig poetiske

med det i stærk Strøm var forbundet at sejle igennem den. I Aaret 1909 blev den nuværende Bro aabnet; den er, som den forrige en Hejse­ bro, men af en ny, sikker og hurtigt vir­ kende Konstruktion. Dens Bygmester er nuværende Havnedi­ rektør H. C. V. Møl­ ler. Den nye Bro fik Plads om trent hvor de ældre Broer har ligget, men denne Gang sørgede man for at faa den vin­ kelret over Strømmen og som Følge deraf kom dens Endepunkt paa Kristianshavn til at ligge tæ t ved Tor­ vegade, hvor den forrige Bro udmun­ dede. Broen fra 1869 blev omhyggeligt ad­ skilt og oplagt ved Sluseværket i Kalve­ bodstrand, hvor den

Navn „Knippelsbro“, kan ikke saa nøje si­ ges, ligesaa lidt som hvor Navnet er kom met fra. Der var en kristianshavnskRaad- mand Hans Knip, som i 1633 købte et Hus (den gam le Toldbod) ved Enden af Broen, men det var jo egen t­ lig ingen Grund til, at man skulde give Broen Navn efter ham. Andre mener da ogsaa, at det sna­ rere har været Knip­ lerne (runde Træstyk­ ker til at køre paa), som Broen var dæk­ ket med, der er tænkt paa, naar Folk kaldte den Knippels­ bro. Den efter Haanden temm elig stærkt tra­ fikerede Bro har na­ turligvis i Aarenes Løb undergaaet ad­ skillige Forandrin-

Tiiige fot.

Ældste Knippelsbro, — i Baggrunden „Gi. Holm“. som for en Erstatning af 704,800 Kr. paa­ tog sig at levere Broen færdig til Brug d. 1. Juli 1869. Det blev en Klapbro uden nogen Art af Udsmykning, naar undtages nogle ret stilfulde Lygtepæle, prydede med Delfiner. Hver af Klapperne, der løftedes ved Vandtryk, var 16 Alen lange og vejede 200,000 hver. Konstruktionen var ganske snild, men Broen var for det første for snæ­ ver og for det andet var den kommet til at ligge skævt over Strømmen, hvilket med­ førte idelige Paasejlinger og deraf følgende Reparationer. Om der forelaa en fejl B e­ regning fra deres Side, der havde Ansvaret, skal ikke her afgøres. Der er dem, der mener, at man var saa uforsigtig at bøje

ger. Den Hejsebro, man kender fra Billeder fra det forrige Aarhundrede, var en Rekonstruktion af den gamle Bro, som i Aaret 1816 foreto­ ges af daværende Havnebygmester Halkier. Broen var af Udseende ganske køn. Paa dens portformede Overbygninger fandtes 4 i Træ udskaarne 3 Alen høje Statuer, fore­ stillende de 4 Vinde. Da Broen tilsidst blev altfor snæver for Trafiken, baade den til Lands og den til Søs — Sejlløbet var knap 16 Alen bredt —, blev det nødvendigt at bygge en helt ny. Den 22. Jan. 1857 sendte Grossererne Adolph og Etatsraad Broberg Kommunalbestyrelsen et Andragende om at faa en saadan ny Bro. Sagen blev optaget til Forhandling,

venter paa at komme til Anvendelse et eller andet Sted en Gang ved Lejlighed. Ved Regulering af Kajerne paa begge Sider blev den nye Bro noget kortere end den fra 1869, nem lig 126 A len; den anden var 144. Sejlløbet blev 45 Alen bredt mod den gam les 28 Alen, og Broen blev 25 Alen bred, medens den gam le kun var 15 Alen. Arbejdet paa den nye Bro var denne Gang fordelt paa tre Firmaer, som hver for sig har Æren for, at det fra Udførelsens Side er en mønsterværdig Bro. Smith, Mygind og H iittemeyer har i Fællesskab med Fir­ maet „Titan“ udført Klapperne og de elek­ triske Maskiner til Hejseværket. Førstnævnte Firma udførte tillige Smedearbejdet paa den

Fr. Riise fot,

Den i 1868—69 under Opførelse værende „nye Knippelsbro1 i Forgrunden den gamle Bro.