S_FørOgNu_1915

© f t t t C H e « C l l S ê K l I F C ® UDGIVET OG REDIGERET AF ZACHARIAE KULTORVET 16.

Telefon Central 3788.

Iste Aargang. Nr. 2.

Bladet faas i alle Bladudsalg (Bog- og Papirhandlerne, Kioskerne og paa de kjøbenhavnske Banegaarde).

Bladet koster 60 Øre pr. Kvartal. Enkelte Numre 10 Øre.

1 5 . J a n u a r 1 9 1 5 .

M e d f ø le ls e . „Hvor er den tykke Brygger henne, som kom her saa ofte sidste Vinter, og som vejede 300 Pund? Lever han endpu?“ „Nej, han hviler for længe siden i Abra­ hams Skød“. „Stakkels Abraham!“ H a a b lø s t. Frøken Anna (er i Besøg hos sin Tante, en gammel Jomfru, de skal sove i én Seng): „Aa, kære Tante, se endelig under Sengen, om der ikke ligger en Mand skjult!“ Tanten (med et dybt Suk): „Ak nej, niit Barn; det har jeg for længe siden opgivet alt Haab om!“ En l i l l e A fb r y d e ls e . Den lille Peter knæler i sin Seng og fremsiger sin Aftenbøn. Hans lille Søster kan ikke modstaa Fristelsen til at kildre ham under Fodsaalerne. En Tid finder han sig i det, men da han ikke længer kan holde det ud, siger han midt i Bønnen: „Kære Vorherre, undskyld mig et Øjeblik, jeg skal bare stikke Ellen en Lussing!“ Ik k e sa a u n d e r lig t . „Hvorfor er De saa adspredt, Hr. Arki­ tek t? “ Arkitekten: „Aa, ti bare stille! Der løber tre Villaer rundt i Hovedet paa m ig“. D e r fo r . Cirkusdirektøren: Hvad er det dog, her lugter saa forfærdeligt af? Død og Pine, det er jo Kauschukmanden, der har sat sig op paa Kakkelovnen. N a t u r h is t o r ie . Kamelen kan arbejde otte Dage i Træk uden at drikke, fortalte en Mand sin Kone. Det er der ikke noget særligt ved, sva­ rede hun og saa skarpt paa sin Mand, jeg kender endog en Kamel, som kan. drikke i otte Dage uden at arbejde. Manden gik ganske forbløffet sin Vej. Eksaminator: Hvad springer Dem i Øj­ nene, naar De stryger en Kat mod Haarene. Eksaminanden: Katten. Bladet udgaar 2 Gange maanedlig nemlig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. Tegn s tr a x Abonnem en t (Send Kekvisitionen til Kontoret. 16 K ultorvet).

Om a t s k æ ld e ud. Har De aldrig skældt ud? — blevet skældt ud er De da vist i alt Fald; men har De saa lagt Mærke til, fra hvor mange forskellige Kilder, man henter sine Skældsord, det er ikke alene fra Dyreriget, Planteriget, M ine­ ralriget og mange andre Riger; men frade utro­ ligste Steder. Maa jeg give Dem nogle Prøver. Jeg vil kun i al Alm indelighed først gøre opmærksom paa, at man baade kan skælde ud og blive skældt ud for „et dovent Dyr“, „en dum Torsk“, „en gemen Æ sel“, „et K lokkefaar“, „en gammel Gnaver“, „en gif­ tig Snog“, „en Hundestejle“, „et forbandet Bæst“, „en Flynder“, „en Kamel“, „en Dro­ medar“, „en stor Abekat“ osv., og er det Individer af Hunkønnet, der skal diverteres med Skældsord, passer f. Eks. noget saadan som „et galt Asen“, „en Tiger“, „en Hyæne“, „en So“, „en Slange“, „en lille Puttehøne“, „Lam“ eller „Fedegris“, men nu skal jeg henlede Opmærksomheden paa følgende: Til Modejunkere kan man sige, sikke nogle „Kanelstænger“, til rige Bønder „Strutter“, til .Skolelærere „Fastekringler“, til Ammer „Rundstykker“, til Barnepiger „Kiks“, til Rigsdagsmænd i Reglen „Vrøvl“ og til Skyt­ ter „Sigtebrød“, til mange Ægtemænd „Horn“ og sommetider til Borgerrepræsentanter „Vandbakkelser“. Saa kan man ogsaa godt sige om Sangerinder, at de er „Vienerbrød“, gale Koner er „Sprutbakkelser“, Danser­ inder „Blondekringler“ eller «Flyvefisk“. A propos om Fisk, en rig Kæreste, det er en „Guldfisk“, Venstremænd kaldes for „Berg- fisk“ og Sæbesydere kaldes endnu den Dag i Dag for „Ludfisk“. Skræddere er aaben- bart „Klipfisk“, medens en Frisør absolut maa kaldes en „Klipnakke“. Mange Kammerjunkere er „Østers“, Malere „Oddere“, Slagsbrødre „Skaller“, Bogholdere „Blæksprutter“, ligesom Formanden i Folke­ tinget en Gang Var „en Krabbe“ og en her­ værende Skolebestyrer en „Krebs“. Dumme unge Piger kan man meget godt kalde for „Gæs“ og arrige Svigermodre for „Kalkuner“, gamle Frøkner for „Lageagurker“, Redak­ tører for „Andejægere“, og der er ikke en Smule i Vejen for at kalde Soldaterne paa Fælleden for „Græshopper“. Om Militær- musikanter kan man godt sige, de er „Horn­ fisk“ og Gendarmerne bliver altid kaldte „Forglemm igejer“, Chansonettesangerinder det er „Hylebær“, Apothekerlærlinge er „Lakritsrødder“,* Folk uden Nattelogi det er „Skovbund“, gamle Pebersvende det er „Rønnebær“ og Syjomfruer „Naaletræer“, Folk, som stjæler, det er „Raps“, Stenhuggere, som laver „Gravmonumenter“, det er „Gra­ venstener“, Diakonisser er „Søsterkager“, mange Opvartningspiger er „Kaskelotter“, men man kan ikke kalde alle W ieher for „Charlotter“. Men om Forladelse! Jeg er bange for at træ tte ærede Læsere; De kan jo benytte ovenstaaende til at samle et lille Leksikon til Brug ved givne Lejligheder.

C h a r i v a r i .

Brandere, Anekdoter, Smaahistorier, Epigrammer, Ordsprog etc.

Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til at indsende o rig in ale Bidraq til denne Afdeling. Det af de indsendte Manuskripter, som efter vort Skøner det bedste, præmieres med Varer efter eget Valg til en Værdi a f 6 K r o n e r fraZachariaes Magasiner Kultorvet 16. Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt. 'Charivari« og til Redaktionens Efterretning være forsynet med Indsendei-ens Navn og Adresse. Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at aftrykke alle indsendte Bidrag. Bidragmodtages indtil 31. Januar 1915. Præmien er tilkendt følgende Vittighed, indsendt af: Axel Henning Andersen, Strandboulev. 141. — Hvorledes gik det til, at Tobakshand­ ler Petersens Datter igen blev forlovet med Løjtnanten, som bun havde slaa.et op med? —Jo, det er meget romantisk. En Dag snuser hun ham op, skraar over Gaden og fyger i hans Arme. >Tørgen Cold, H. C. Ørstedsvej 42. A. til B.: „Du — der kommer Grosserer Pierre med sin Datter — hun er ligesaa forkælet som grim — han gi’er hende alt, hvad hun peger paa". B.: „Død og Pine — lad os vende om — tun er jo i Stand til at pege paa m ig.“ P a a G ly p t o t h e k e t . En Herre til Opsynet: Er Professoren tor endnu? ~~ Nej, Hr. Etatsraad, Professoren er ?aaet fra S a m lin g e n . E k s a m e n . Lærerinden: Men hvad sagde saa Isak til waham? Pnns: Her er Brændet, Fader, men hvor r Tændstikkerne? S k u f f e ls e . Lisker Du mig, lille Mary? — Ja, Hans! Kan jeg stole paa det? — Vist kan Du V ~~ Og vil din Fader give Dig et godt %r, hvis jeg gifter mig med Dig? — >H^ns. — Og han vil tage mig til Kom- gnon i Forretningen? — Ja, Hans. — Og Noder vil kun komme, naar jeg ind- ¡Jer hende? — V ist saa, Hans. — Og Dine skende ligeledes? — Naturligvis. — Og ®tader vil betale min Gæld? — Det vil nok, kære Hans. — Kæreste Engel, vil “ave mig til Mand? — Nej, Hans! T p