S_FørOgNu_1915

u d g i v e t o g r e d i g e r e t a f z a c h a r i a e k u l t o r v e t 16 .

1. J a n u a r 1 9 1 5 .

i s t e A a r g a n g . N r. 1.

Slem T ilfø jelse. Faderen: Hvorfor tuder Du nu igen? Sønnen: Jo, for min ny Herre gav mig før en paa Øret og sagde, jeg var en Æsel og . . . Faderen: Du er ogsaa en Æsel. Hvad sagde han saa mere? Sønnen: Han sagde, at Æblet ikke falder langt fra Stammen! G o d t k la r e t . Herren: Hvorfor ser Du saa fornøjet ud, Johan? Tjeneren: Jo, jeg har drømt, Herren havde givet mig 12 Cigarer og Fruen et Pund Tobak. Herren: Jamen ved Du da ikke, at Drømme altid betyde det modsatte? Tjeneren: Naaja, saa giver Herren mig altsaa et Pund Tobak og Fruen 12 Cigarer. G e n s id ig N y s g e r r ig h e d . Alanden satte sine Fingre ind i Hestens Mund for at se hvormange Tænder den havde, og Hesten lukkede sin Mund for at komme efter, hvormange Fingre Manden havde. P a a N o r d b a n e n . Første Rejsende (til sin Sidemand, efter at nogle Passagerer er stegne ud ved Holte): Saa nu har vi Gud ske Lov kun tre Rødder tilbage. En af de andre Rejsende i Kupéen: Min H erre! maa jeg frabede mig .. . Første R ejsend e: Undskyld jeg mente naturligvis Birkerød, Lillerød og Hillerød. S la g f æ r d ig . H an : Jeg begriber ikke, hvor Du vil gaa med Haar, som en anden før D ig har baa- ret paa Hovedet. Hun: Du gaar jo med Handsker af Skind, som et andet Kvæg har gaaet med. A. Til sin Ven, der er vendt tilbage fra et Besøg i Sverrig. „Naa, Karl, hvordan stod’et saa til hjemme ?“ Karl: „Skidt Du! Begge de'gamle ere døde!“ A. (forbavset): „Aa, til Helvede!!“ Karl: Ja’a, — for tre Aar siden!“ Poesi. En amerikansk Avis beskriver et Kys paa følgende poetiske Maade: To Elskende gik sammen i den maaneklare Aften, deres Læber mødtes og man hørte en Lyd som naar en Ko trækker sin Fod op af en Pøl med tykt Aludder.

H ø g o v e r H øg. Hansen: Det skulde jeg mene var en flot Brudegave : Jeg giver et Spisestel til tolv Personer. Petersen: Jamen jeg giver et Sølv-Kaffe- cervise til 18 Personer. Hvad giver saa De, Meyer? Meyer: Jaj gi’er sgu en Thesi til 86 Per­ soner. Et Tilfæ lde, der ser ud som en Tanke, er nedenstaaende to efter hinanden følgende Notitser, som vi forleden fandt i et Dag­ blads Nyhedsspalter. — 30 ny medicinske Kandidater have i det forløbne Aar nedsat sig som praktise­ rende Læger her i Byen. — Til Behandling ved Borgerrepræsen­ tationens Møde i næste Uge er Forslag til en nødvendig Udvidelse af Byens Kirke- gaarde. M e g e t le t . Moderen: Ser Du, min Dreng, D u ,sk a l bare ikke bilde Dig ind, at det er saa Vanskeligt at lære Fransk. Istedetfor Flaske siger man ganske simpelt Bouteille — og saadan er det ogsaa med de andre Ord. D istrak tio n . „Hansen er voldsom distræt, — Du kan tænke Dig, at da han var forlovet med Frk. S., indbød han hende en Aften til at gaa i Theatret med sig, og købte kun én Billet. — Da Fejltagelsen opdagedes, und­ skyldte han sig med, at han var saa vant til, at de kun optog én Stol, naar de var sammen, at lian ikke havde tænkt derover. E n o r i g i n a l D ø d s a n m e l d e ls e . Alle deltagende Paarørende, samt A7enner meddeles den sørgelige Efterretning, at jeg den 22. dennes i mit virksomme Livs 67. Aar rolig er hensmuldret i min elskede Hustrus Arme. Da min dybtsørgende Enke forudsaa, at hun ikke kunde overtale sig selv til at kundgøre dette højst sørgelige Dødsfald, saa har jeg heller ikke v illet nægte hende dette sidste Bevis paa min Kærlighed, da jeg følte min Ende, med egen svag Haand, at sæ tte det paa Papiret, overladende hende at indføre Datum af min Dødsdag d e r i! Fred med mit S tø v ; Himlen trøste min sørgende Enke, hvis hun ikke gifter sig igen. Hos å Porta. Gæsten: Opvarter! jeg vil betale! er det Dem! Opvarteren: Nej, det er ikke mig!

C h a r i v a r i . Brandere, Anekdoter, Smaahistorier, Epigrammer, Ordsprog etc.

Redaktionen indbyder herved Bladets Læsere til at indsende o rig in a le Bidrag til denne Afdeling. Det af de indsendte Manuskripter som efter vort Skøn er det bedste, præmieres med Varer efter eget Valg til en Værdi aj 6 K r o n e r fra Zachariaes Magasiner Kultorvet 16. Manuskript maa indsendes i Konvolut mrkt. •Charivari« og til Bedaktionens Efterretning være forsynet med Indsenderens Navn og Adresse. Redaktionen forbeholder sig Ret til i Bladet at aftrykke alle indsendte Bidrag. Bidrag modtages indtil 31. Decbr. 1914. Præmien er tilkendt følgende Vittighed indsendt under Mærket „Thorvaldsen“. Gr isseri. Moderen; Det er nu fjerde Gang, jeg vasker Dig i Dag, og lige beskidt er Du, din Gris. Drengen; Fjerde — næ, kun tredje. Moderen: Naa, ja, saa tredje da. — Se paa mig, din Gris, jeg er slet ikke vasket. En sulten Rejsende kom til et Gæstgiver­ sted og spurgte, om man der havde Kyl- lingepostej.Jo, det havde man da. Om han saa m aatte'faa en god stor Portion? Den bragtes ham, og han stak med en meget betænkelig Mine i den serverede Ret med sin Gaffel. Saa kaldte han paa Opvarteren: — Hvad var det, jeg bestilte hos Dem, spurgte han. — Kyllingepostej! — Og hvad er det, De har bragt mig? — K yllingepostej! — Men der er jo ikke Spor af Kylling i den? — Nej, der er ikke Spor af Kylling i den! — Har man nogensinde hørt Mage: Naar det hedder Kyllingepostej, saa maa der da være Kylling i den, det kan da enhver be­ gribe. Nej, min Herre, hvis De bestiller Hundekager eller Hundekiks til Deres Hund, saa er der saamænd ikke en eneste Smule Hund i dem, det kan jeg forsikre Dem om. D et e n e er ik k e a l t i d en F ø lg e a f d e t a n d e t.

, Let var dog en forfærdelig lille Por­ tion Is! Ja, De vil vel ikke for 25 Øre have en Bortion, De kan løbe paa Skøjter paa?