S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 2

15. JANUAR 1915

idet Musæet først aabnedes den 18. Sept. 1848. Byggesummen blev 507,372 Kr., deraf udredede Kommunen 357,472 Kr., Resten dækkedes ved Subskription. Medens Op­ førelsen stod paa, døde Thorvaldsen — den 24. Marts 1844 —. Graven i Musæets Gaard, hvor hans jordiske Levninger skulde hvile, var endnu ikke færdig og hans Lig blev derfor bisat i et Kapel i Frue Kirke, indtil det den 6. Septbr. 1848 blev nedsat i Graven. Bygningens Hovedfacade mod Storm­ broen staar baade med sin Farve og sin Stil overordentlig smukt til Omgivelserne. Meget snildt har Bygmesteren ladet Slots­ kirkens Kuppel virke som om den hørte til Mu­ sæet, naar man ser det fra denne Side, som nødvendig Baggrund paaVictoriagruppen paa

Tag, der har 5 Lofter, paa Hjørnet af Ghri- stiansgade. D e t K o n g e lig e B i b l io t e k stammer fra Fredrik III. Det var til Huse i hans Bygning i Tøjhusgade, til man for faa Aar siden opførte et nyt Bygningskom ­ pleks for Biblioteket med Hovedfacade mod Christiansgade efter Tegning af Professor H. J: Holm. Endelig skal nævnes, at Sukkerraffinade­ riet „Fønix“ Bygninger ved Havnen stammer fra 1657. Thorvaldsens Musæum. Paa sin Vis ikke mindre beundringsvær­ dig end Børsen er en af Slotsholmens andre Bygninger, nem lig Thorvaldsens Musæum. A f en gammel Vognrem ise fra det første

Harsdorff syg, og Bygningen fuldførtes af Arkitekt Meyn. „For at Købmændene kunde gaa tørre derover“ , var Banken sammen­ bygget med Børsen. Det blev en forholds­ vis dyr Bygning, da den skulde hvile paa Pilotering i Kanalen. Man var fra første Færd højlig utilfreds med Bygningen, som var blevet altfor lille; im idlertid maatte man nøjes med den til bedre Tider. I 1866 —70 opførtes endelig den nuværende Byg­ ning paa Gammelholms Grund og N ational­ bankbygningen ved Børsen tilligem ed „Vagt­ huset“ i Slotsholmsgade (bag Børsen) blev derefter raserede. Kancellibygningen. Kancellibygningen — „den røde Gaard“ —

Ü IL IL

Udsigt fra Christiansborg Slot over „det gamle Bibliothek“, som endnu ikke er restaureret og delvis ombygget, samt „det nye Bibliothek“ i Tøjhusgaarden (omkring 1908). 1 Baggrunden Christianskirken.

Christiansborgs Tid, hvis tre Ydermure man lod blive staaende, gjorde Arkitekt M. Gottl. Bindesbøll det Mesterstykke at skabe et Tempel for vor udødelige Thorvaldsen i den rene græske Stil, der var Mesterens Ideal, en værdig Ramme om Kunstværkerne og til­ lige et stemningsfuldt Mausoleum over ham. Ved Testam ente af 5. Dcbr. 1838 havde Thorvaldsen skænket sine Kunstværker og Samlinger til sin Fødeby mod at denne opførte en Musæumsbygning dertil. Det følgende Aar tog man fat paa Byg­ ningsarbejdet, der stod temm elig længe paa, B lad e t u dgaa r 2 Gan g e m a a n e d lig nem lig hver 14de Dag. Der udkommer altsaa 24 Numre aarlig og Abonnementsprisen er 60 Ore Kvartalet. W T e g n s t r a x A b o n n e m e n t . (Send Kekvisitionen til Kontoret. 16 Kultorvet).

Taget. Der ankes ofte over, at Dørene i Façaden er lukkede, saa at der ikke er Indgang ad den brede Trappe, der pryder Hovedfaçaden. Om det har været Arkitek­ tens Mening, at Musæet skulde være aabent her i Besøgstiderne, ved vi ikke, men de, der staar for Musæets Styrelse, holder i hvert Fald paa, at der bør være lukket. Bygnin­ gen ligger ikke i Grækenland, siger de, men i det kolde Norden, hvor der ofte er Regn og Slud. Indgangen passer til Besøgende i Toga og Sandaler, men ikke til Folk, der kommer forpjuskede i Regnvejr med snavset Fodtøj og skal „bruge M aatten“. Desuden ligger Façaden mod Sydvest, hvorfra det næsten altid blæser. Anlæget foran Bygningen har ogsaa været kritiseret. Der tænkes vistnok paa at gøre en Forandring ved Beplantningen, saa at den smukke Façade kommer mere til sin Ret. Det vil antagelig ske, naar Slottet er færdigt, sam tidig med at Anlæget foran dette, hvor Rytterstatuen staar, bliver reguleret.

opførtesi 1716—21 efter Tegning af J. C. Ernst. Paa Grunden havde før været et Bold- og Værtshus. Værtshuset nedlagdes og blev Bolig for Hofmarskal J. Chr. Korbitz. Under Belejringen i 1658—59 interneredes de svenske Fanger i Boldhusets Kælder. I 1714 købte Kongen Huset og nogle tilstø ­ dende Gaarde for at faa Plads til den til­ trængte Kancellibygning. Senere er flere Gaarde i Slotsholmsgade blevet inddragne i K om plekset: det tidligere Generalpostamt eller Anna Sofie Reventlows Gaard, Lerches Gaard og flere. Andre offentlige Bygninger paa Slots­ holmen. I Forbigaaende skal vi om tale de vigtigste af Slotsholmens andre offentlige Bygninger. T ø j h u s e t er, som tidligere berørt, i sin første Skikkelse opfort af Christian IV. Samme Konge byggede det gam le „Bryg­ hus“, den store Bygning med det mægtige