S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. DECEMBER 1915

N r . 24

herske sig, — hun var mild, nedladende og venlig, og man fik Sympathi for denne Dronning, der bestandig var udsat for Stri­ digheder med U lfeldt’erne og den genstridige Adel, der altid var Folket imod. Alen den urokkeligste Popularitet vandt Kongeparret dog den Dag, da Uvejrsskyerne- samlede sig over Fædrelandet, og Fjenden stod for Døren, og da man tilraadede Kongen at bringe sig selv og sin Fam ilie i Sikkerhed ved at flygte til Norge eller Halland. Det mandige og stolte Svar, Kong Frederik den Bdie gav: „Nej - - j e g v il do i m in R e d e ! “ straaler endnu, halvtredje Aarhun- drede efter, som en Glorie over hans Navn. At Kongen virkelig har benyttet sig af de nævnte Ord, er der ikke ringeste Grund til at betvivle. Beretningen derom er opbe-

han foragtede et Hieger god \ in, men fordi hun var ængstelig for under Nydelsen at miste Herredømmet over sin Forstand og sin Tunge. Nuur Christian den ide var opbrusende i Harme og skaf­ fede den Luft i vrede Ord, slog Frederik den Bdies Vrede ind. Han forstod at gemme paa et stille Nag og pønse paa Hævnen. Og hans Herskerlyst viste sig allerede i en ung Alder. Han var paa Gluekshorg blevet ægteviet til den brunsvigske ¡'rinsesse S o f ie A m a lie , der just ikke af sin tilkommende Svi­ gerfadet havde faaet nogen synderlig varm Velkomst, ( ’hristian den Ide viser hende paa forskellig Munde, at Forbindelsen er ha af Hjtrftet imod, Foran Slottet, hvor Bryllupet fejres, havde han paa selve tlojtidsdagen ladet opstille den bekendte Gruppe „ H e s te n og L o v e n “, som nu stnar i Kongens Have, for at minde hende om, at den hninsvigske Hest mim ligge under for den dan­

IMsigt fra

mi le r NurregaOe) ad over Stadsgraven til „

.N orrebros A lleer"! i B aggrunden D o ssering en og N o rreb ro g ad e ( 1860 erne).

sk« Li

■

i Brunsvigerne som bekendt

varet i saa mange af Datidens skriftlige Vidnesbyrd, at Sand h ed en er uomtvistelig. Selve l’dtalelsen opfattes som Regel som et Citat fra -Job s Bog, det nittende Kapitels attende Vers, En Beretning, hvis Op­ havsmand er V i t u s B e r in g , gor gældende, at Kongen ved den nævnte Lejlighed skal have brugt en m indre kortfattet Udtryks- maade og sagt, at som de redle Fugle altid forsvarer deres Reder og Yngel mod Fjender og Rovere, saaledes vilde ogsaa han kæmpe for sin og i fornødent Fald do, hellere end fejjgt at flygte. Histo­ riske Forskere holder imidlertid fast ved den første Paastan d, idet de med Rette gor gældende, at Frederik den Bdie i sit tid ligere Liv kun havde været knyttet til København og dets Slot i saa ringe Grad, at han nappe vilde falde paa at betegne Byen som sin „Rede“, Hvorom Alting nu er: Befolkningen lagde den Betydning 1 Ordene, som var den rim eligste og smukkeste, og som under de forhaamlonvrerende fortvivlede Forhold ydede Opmuntring den moralske Slotte,, hvortil man saa h øjligt trængte, Kongen» stolte Ord var talt ud af det danske Folkehjerte. For Københavns Borgere var Byen en Rede, Det viste sig heldigvis ogs-a« snart,, at Kongens Uåraab i ' '

gu -t sig s:v\ lig FvuAtM ‘ V -‘¡.tu. i«-LL-,ni af Hostens B e ty d n in g i de c ¡h'imas'vi;ss kjf «g Løv emus i nået danske Vaaben havde Christian dhn -Me a®vr«wJt G r u p p e« paa en Skuepen go til Erindring om hV_-i: enheden. Og Surs vmalte kar fra Bøgv mlol-on tæppe havt Mide Fele [>er It«overfor sil »ve Fa trelaud. Og det paastans, at F rraitides ikke f o m a a d h at gene dem synderlig blidere. ' - sin Slægt, don welfcslke Slaimu-e i Retning a f Stolthed,, Herskesyge og Pragtlyst, Og koruW1-' i",ed fe Iw ,l>evrnghed luir sikkert ofte følt sig Ki k t i ved V fh a M g ig h ed en a f • o r f i t * 1 1 f o 1 d og L e o n o r e , der var h*»die iitdlerllg forhadt og hvem hun overså« paa Grund af den for hendes Betragtning m egle Pudse!. For del danske Folk i Almindelighed var Frederik den Bdie saa u i 11 '7 erklæret Sverrig Krig, tilskyndet a f sin Dronning* i hvem lian er stærkt forelsket, — uforberedt og uden Yaabenfæller, — en Krig, der ikke egnede sig til at gi«re h a n Folket forbunden. Melleiii K d m h a n m e var Kongeparret derimod godt bekendt og intskaffede sig hurtigt en vis Popularitet, Hed det sig end, aft DnMMtt^eni var »vemiiciJi* og stolt, forstod hun udfald at be­