S_FørOgNu_1915

FØR OG NF

N r . 21

1. NOVEMBER 1915

videre og supplere vore Kundskaber i stor Maalestok. Vi ser her saa godt som alle Frankrigs fremragende Billedhuggere repræsen­ terede, for det meste i deres Hovedværker, deriblandt saa berømte Arbejder som F a lg u ié r e s „Diana", „Tarcisius“ og „Ophelia“, A u g u ste C a in s Hundekobbel i Bronce, D u b o is ' Rytterstatue af Connetablen Anne de Montmorency, M e rc ié s Gloria victes, d’Ill- za ck s Racoczymarchen o. m. a. Der er her paa et Sted samlet on overvældende Rigdom af fortrinlig skøn Kunst, og mangen Gang vil man i en beskeden lille Buste i Terrakotta eller i en Broncefigur af ringe Dimensioner finde en Kunstværdi nedlagt, der staar paa Hujde med de store Værkers. Der er overhovedet i den franske Kunst — hvilket ogsaa gælder om Malerkunsten — en egen Evne til at gøre Arbejdet „færdigt"; det er som af én Støbning uden Lyde, og selv om man ikke kan sympatisere med eller endog maa misbillige forskellige Strømninger i denne Kunst med dens vidt drevne Realisme, dens Higen efter det nøgne under intetsigende Paaskud, dens Hang til blodige eller melodramatiske Scener dækkes denne Contrabande ikke sjældent under en for-

Kunstnerne til at se Skibet. — De Heste af Franskmændene havde aldrig før set Havet og endnu mindre et Krigsskib og var der­ for stærkt imponerede af de store Kanoner i Taarnene. Fransk- mænd har overhovedet en svær Respekt for Søen. Om Aftenen ved Bordet holdt Chefen. Admiral M a c D o u g a ll, Talen for Frankrig og sammenlignede det med „Venus fra Melos“ „La France beile comme la statue, mais, hélas, mutilée comme elle !“ Og saa sendte „Helgoland“ sine Lyskasteres Straaler ind igen­ nem Salens Glasvæg og fordunklede Lysekronernes Skin; — jub­ lende blev Skaalen drukket for Frankrig. Man sejlede hjem paa en af Øresundsdamperne, og skønt den vippede lidt, dansede de franske Damer tappert paa Dæk­ ket. „Berlingske Tidende“ for 18. Maj 1888 skriver bl. a.: Den franske Udstilling er som sagt meget omfattende, og det vil være nødvendigt at besøge den mange Gange, før man kan lære den at kende tilbunds. Det er ikke alt Guld, hvad den

F ot. Juncker-,Tenaen.

Fra M arinens A fd elin g paa U d stillin g en i 1888.

rummer, men der findes udmærkede Ting som B a st ie n-Lep ages Tigger, D u b o is ’, D e la u n a y s og C a ro lu s D u ra n s Portrætter, berømte eller i hvert Fald i sin Tid meget omtalte Billeder som Ger ve x: ...lurymedlemmerne ved den franske Kunstudstilling“ og hans just ikke tiltalende nøgne „Kvinde med Masken“, præg­ tige Landskaber af Au ble t, P r ot ais, Japy, Couran t og mange andre. Der mangler endnu enkelte Billeder, og Here ventes i en nær Fremtid, saaledes at den franske Udstilling efter al Sand­ synlighed vil blive the grea t a t tra c t io n for Kunstvenner i Sommerens Lob. Den mangler vistnok endnu noget af det cen­ trale, en Kærne, hvorom det hele kan samle sig, eller det, man herhjemme kalder „Toppen paa Kransekagen“ for fuldt ud at til­ fredsstille; kommer dette til, vil den lille antike Bygning imid­ lertid blive Løven udenfor Udstillingens Territorium, som den russiske Afdeling vistnok vil blive det i selve Udstillingspaladset. Skulpturafdelingen frembyder utvivlsomt for Øjeblikket størst Interesse; den viser ogsaa — som Sandhed er at der hersker et vidunderligt Liv i den franske Plastik, og at denne Nations Sans for Linier, Form og legemlig Skønhed overgaar alle andres. Takket vane det kostelige Glyptotek staar vi i det Hele ogsaa mere forstaaende overfor den franske Skulptur; man tør nok sige. at Dubois ligefrem er populær herhjemme; én sværmer for Aizelins „Mignon“, en anden for Delaplanches „Musiken", ja, enhver københavnsk Dreng kender Chapus „Jeanne d’Arc“ til Punkt og Prikke og véd, at den tager sig bedre ud i Profil end en face. Hvad Glyptoteket har opdraget paa os er værd at takke for, og nu gives der os pludselig Lejlighed til at komme et Skridt

tinet og fuldkommen Tekniks Flag. Man føler sig altid tiltalt af de fuldkomne .Midler, selv om de er bievne rettede mod et uheldigt Maal; man tager Hatten af for Mesteren, naar han et Mester, selv om man ikke synes om hans Værk. Det kan dog ikke paa nogen Maade siges om den franske Kunst i det hele, at den forveksler Midler og Maal; hos dens bedste Mænd staai Mesterskabet, den fuldkomne Teknik eller den Evne at kunne male ikke som noget, der højrøstet fordrer Anerkendelse; det sei tvertimod ud, som om denne Dygtighed var selvfølgelig, noge > der forud var givet. Med andre Ord: don kunstneriske Meddelelses^ form træder udenfor Impressionismen ikke udfordrende op og siger: „Se paa mig, hvor mageløs jeg er; det er mig, der ska beundres. Spørg ikke om hvad, men hvorledes!“ Den franske Udstilling vil sandsynligvis bidrage til at k al adskillige Spørgsmaal, som netop i den sidste Tid er bievne rejs • Den vil give rigeligt Stof til Studium og vistnok kunne aa,n Øjnene for meget. Foreløbig staar det fast, at man i ^ra! F endnu ikke har strøget Flaget for Impressionismen og paa j,aa og Unaade overgivet sig til en tyrannisk moderne Form- eg *^,r' givning, som. naar alt kommer til alt, neppe er mere en< aandfuld Teori. O b s e r v a n d o 1 ... . \ i har hidtil af forskellige Grunde ikke pagineret Tidsskri men agter at gøre det fremtidigt. Der er siden 1. Januar - 1— 20) udkommen 200 Sider, hvorfor vi begynder dette Num med Pagina 201.

212