S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. OKTOBER 1915

N r . 20

gelse fastsat, at Udstillingens Garantifond skulde være mindst af samme Størrelse, og denne Garantifond søgtes da straks tilveje­ bragt. Man udsendte en Række Henvendelser om at komme Udstil­ lingen til Hjælp ved at tegne sig paa Portioner a 500 Kr., idet det meddeltes, at der i Udstillingskomitéen selv var tegnet 30,000 Kr., og at Industriforeningen havde tegnet sig for 50,000 Kr. Med hvor stor Interesse Udstillingen omfattedes, viste sig paa den eklatanteste Maade, idet der paa ganske faa Dage var tegnet et betydeligt større Beløb end de fordrede 200,000 Kr., og Ga­ rantifonden kom i det hele til at tælle 329 Deltagere med ialt 346,500 Kr. Det største Bidrag efter Industriforeningens kom frå Landhusholdningsselskabet, der tegnede sig for 10,000 Kr. Som det sikkert vil være mange af vore Læsere bekendt, stil­ lede Forholdene sig saaledes, at der ikke blev Tale om at kræve en eneste Øre af Garantisummen. Efter Garantibevisernes Ordlyd skulde Udstillingskomitéen inden 3 Maanedersdagen efter Udstillingens Lukning ved speciel Under­ retning til hver enkelt Garant reservere sin Ret, saafremt den vilde gøre den gældende, — men den 2. Januar 1889 forløb, uden at der i den Anledning udsendtes et eneste Brev, og dermed var altsaa Garantien bortfalden. Det varede ikke længe, før Udstillingskomitéen fik de fornødne Penge til Raadighed, og det viste sig snart, at de Summer, man indkasserede, oversteg dem, man paa Budgettet havde kalkuleret. Udstillingens Bank var Landmandsbanken, der i Skrivelse af 9. Februar 1887 havde erklæret sig villig til at aabne Udstillingen en løbende Konto, saaledes at der for de Beløb, Udstillingen fik indestaaende i den, godtgjordes den 3 % i Rente, medens Banken beregnede sig 4 % for de Beløb, som Udstillingen kom til at skylde den. — Efter at man havde faaet Vished om, at Udstillingen omfatte­ des med Interesse i Norge og Sverrig, anmodede Komitéen Inden­ rigsministeriet om velvilligt at foranstalte, at der udgik Indby­ delse til disse to Landes Regeringer. Norge var øjeblikkelig beredt. Noget langsommere gik det for Sverrigs Vedkommende. Regeringens Forslag, om at bevilge 50,000 Kr. til Formaalet, forkastedes i den svenske Rigsdag. Hermed var Sagen officielt falden. Men en nystiftet Forening, „Sverriges allmånna Exportforening“, der havde Kronprinsen til Præsident, tog den resolut op igen, hvorefter Alt gik i Orden. For Norges Vedkommende meldte sig ialt 612 Udstillere, for Sverrigs 954. Af repræsentative Navne, der i denne Sammenhæng paakræver Interesse, kan vi for Sverrig nævne Carl L. Bendix, nuværende Hofintendant, der senere blev Generalkommissær ved den baltiske Udstilling, og som i Udstillingskredse er meget kendt og afholdt, og for Norge, blandt andre, Dekorationsmaleren Vilh. Krog, For at paavirke ikke-nordiske Lande til at deltage i den store nordiske Udstilling, foretog Philip Schou i 1886 sammen med den ovennævnte Maler Schmiegelow en Rejse til London, Paris, Wien og Berlin. Man henvendte sig i disse Storbyer til de derværende kunst­ industrielle Selskaber og Musæer. Udstillingen tilbød her even­ tuelle Deltagere at betale alle Genstandenes Transport fra nær­ mere bestemte Havne og tilbage igen, endvidere at overtage baade Sø- og Brandassurancen, at opbevare Emballagen under Udstillingstiden og endelig at yde den tilstrækkelige Arbejdskraft til Varernes Udpakning, Opstilling og Indpakning. Til Gengæld forlangtes det, at de paagældende Genstande var af udsøgt Kvalitet, og at de forskellige Lande sendte hver sin Kommissær, der maatte paatage sig Afdelingernes Ordning. Efter en Del Vanskeligheder, der en Tid syntes at skulle stille sig hindrende i Vejen, gik alt ogsaa her i Orden, og til oe nævnte Lande sluttede yderligere Rusland og Italien sig. Da den nordiske Udstilling aabnedes, stod baade den franske, russiske og engelske Afdeling væsentlig fuldt færdige. Den , Juni aabnedes den italienske, og den 7. Juli endelig den tyske Afdeling. Baade for Englands og Tysklands Deltagelse havde vor davæ­ rende Kronprins — senere Kong Frederik den 8de — haft den allerstørste Betydning. Ved sin Nærværelse i London under S®v bryllupshøjtidelighederne for Prins Edward og Prinsesse Alw andra, og ved sin Nærværelse i Berlin ved gamle Kejser Wilhelm Begravelse, lagde han sit Ord iVægtskaalen, og bibragte i 01 lykkelige Løsning. ^ y Det siger sig selv, at den livligeinternationaleDeltagelse Sav Udstillingen en egen Charme. f Den fik et ganske særligt og ejendommeligt Udtryk ved skellige Lejligheder, f. Eks. da Ruslands Afdeling indviedes ' en kirkelig, pompøs Højtidelighed. I fuldt Skrud messede ^ herværende russiske Præst sammen med et Sangkor og bes æ^ kede Afdelingens Facadebygning og Udstillingsgenstandene ni^ Vievand, og efter denne gribende Ceremoni meddelte den r siske Kommissær, at den russiske Storfyrsttronfølger havde o\ taget Protektoratet over Afdelingen. , py. Ligeledes gav de fremmede Tungemaal og de fremme e ^ siognomier, der stadig hørtes og saas paa Udstillingen, et væ ligt Bidrag til dens Karakter. ^ • j10j Endelig forstærkedes Udstillingens internationale Præg Grad ved den af Brygger Jacobsen som et privat Fore,a^.ende genialt gennemførte franske Kunstudstilling, der fandt en e',(i]irp. og udelt Beundring. Som man kunde vente, havde der se '

bestyrelse for at erfare, hvorvidt en paatænkt nordisk Udstilling i 1888 turde paaregne at faa overladt Terrænet mellem Vester­ brogade og Vestervoldgade, Ny Vestergades Forlængelse, Bern- storffsgade og Tivoli til Brug for Øjemedet. 1 Begyndelsen af 1885 indløb et imødekommende Svar paa denne Forespørgsel, og der stod da nu kun tilbage at sikre Ud­ stillingstanken Sympati hos en fremragende og af hele den danske Nation højt anset Personlighed, hvis Navn kunde varne Samlingsmærke under de herskende, stærkt splittede politiske Forhold. 1 Lensgreve 0. E. Krag-Juel-Vind-Frijs blev denne Mand funden, og den 13. Juni 1885 afholder saa Udstillingskomitéen sit første konstituerende Møde, til hvilket der i alt var indbudt 31 Mand som Delegerede, og hvor Interessen straks viste sig saa stærk, at man fik et levende Indtryk af, at den kommende Udstilling utvivl­ somt vilde blive et nationalt Foretagende af vidtrækkende Be­ tydning. Dette Indtryk bestyrkedes yderligere ved den Omstændighed, at den vordende Komités Rammer bestandig maatte udvides, saa­ ledes at den i sin endelige Skikkelse kom til at bestaa af ikke mindre end 68 Medlemmer, hvortil endvidere 33 Tilkaldte slut­ tede sig, og organiserede sig under en Præsident — ovennævnte Grev Frijs — og tre Vicepræsidenter, Direktør Philip Schou for Indu­ strien, Lensgreve Danneskjold-Samsøe for Landbruget og Etats- raad Heinr. Hansen for Kunsten. Og da Hs. Maj. Kong Christian den IX i Marts 1887 havde vist Udstillingen den Velvilje at overtage Protektoratet, var hele det foreløbige ydre Apparat bragt i en lykkelig Form, og den paa­ følgende Dag blev Udstillingens Afholdelse endelig vedtaget. Det var et ganske fortrinligt Terræn, Udstillingen havde er­ hvervet sig, og det blev af den største Betydning, at den i August 1886 indgik Kontrakt med Københavns Sommer-Tivoli, hvorefter Udstillings-Komitéen overtog Tivolis Drift for Regnskabsaaret No­ vember 1887 til 31. Oktober 1888. Enhver skillende Grænse mellem Udstillingen og det verdens­ kendte Etablissement bortfaldt, — med andre Ord: Tivoli ind­ lemmedes helt og holdent i Udstillingsterrænet. Arkitekt Martin Nyrop blev udset til at skulde være Udstillin­ gens Bygmester. I Begyndelsen af 1887 stod allerede hans Tegne­ kontor færdigt, og snart arbejdedes der paa det vidtstrakte Ter­ ræn som i den travleste Myretue. Det første Skridt maatte være at udbyde Opførelsen af Hoved­ bygningen, der ligesom alle de øvrige Udstillingsbygninger skulde være af Træ, til Licitation mellem et begrænset Antal Tømrer­ mestre. I Marts 1887 aabnedes Licitationstilbudene, og Tømrermester Vald. Petersen, der havde givet det laveste Tilbud — 159,520 Kr. - blev den Sejrende, og allerede den 12. Marts nedrammedes ved en lille Festlighed — iøvrigt i en forrygende Snestorm — den første af de Pæle, der skulde bære den mægtige Bygning, hvis Kuppel naaede op over Rundetaarns Højde. Den 3. September fandt Rejsegildet Sted, og paa det øvrige Terræn havde der samtidigt været arbejdet med en saadan Ihær­ dighed, at man snart saa Udstillingsbyen rejst. For at give vore Læsere et Begreb om dens imponerende Størrelse, vil vi blot no­ tere, at alene Bygningernes Grundfladeareal havde en Udstræk­ ning af 145,644 □ Alen. Det Terræn, man havde faaet overladt af Magistraten, befandt sig i en højst forskellig Tilstand, — en Del var afgravne Vold­ stykker, andre Dele var den opfyldte Stadsgrav, hvoraf selvfølge­ lig fremgaar, at de maatte underkastes en meget omfattende og meget kostbar Behandling. Københavns Kommunes Gartner, Ove Høegh-Hansen, var den, der fik Æren af at bringe Orden og Skønhed over dette Kaos. Før vi slutter Afsnittet om Udstillingens Tilblivelseshistorie, er det kun simpel Retfærdighed at nævne et Navn, der i denne Forbindelse kun kan mindes med Vemod: Malermester E. Schmie- gelow. Han var i Januar 1886 bleven indvalgt i Udstillingskomitéen som Byggeudvalgets Formand, og det bør særlig erindres, at det var ham, der udpegede Arkitekt Nyrop som den, der burde være Udstillingens Bygmester. 1 sin Stilling som Byggeudvalgets Formand indlagde Sclimie- gelow sig betydelig Fortjeneste, indtil Sygdom i November 1887 tvang ham til at forlade sin Post. Han erfarede paa sit Døds­ leje, at den Udstilling, om hvilken alle hans Tanker kredsede til det Sidste, og som han i Aarevis havde skænket alle sine Kræf­ ter, skred frem, stod færdig og aabnedes under Nationens begej­ strede Tilslutning. Men selv fik lian den aldrig at se. Den 5. Marts 1887 faar Komitéen en Skrivelse fra Københavns Kommunalbestyrelse med det glade Budskab om, at dens Andra­ gende om 200,000 Kr. bevilges, og den 15. April samme Aar viser det sig, at Indenrigsministeriets Budget for 1887— 1888 indehol­ der et Tilskud til Udstillingen paa 300,000 Kr., og paa denne sidstnævnte Datum aabnes Udstillingens Bureau. I begge de lykkeligt bevilgede Andragender — til Kommunal­ bestyrelse og Indenrigsministerium — er følgende vigtige Bestem­ melser fastslaaede: for det første, at Udstillingen ikke vil be­ regne Pladsleje af Udstillerne, for det andet, at man vil søge at skaffe en Garantifond dannet, og endelig, at det eventuelle Over­ skud af Udstillingen i sin Helhed skulde komme offentlige Industri- og Landbrugsmusæer tilgode. I Magistratens Bevilling paa 200,000 Kr. var det som Betin­