S_FørOgNu_1915

15. OKTOBER 1915

RØR OG NU

N r . 20

ikke rigtig an, Publikum vilde have muntre Festarrangementer hvorfor Direktionen resolut lukkede Udstillingen, for en Ugestid senere at aabne Terramet igen med et nyt Festarrangement, der kaldtes „Rosen b lu s s e r“. Det havde mere Held med sig. Om Efteraaret benyttedes atter Bygningerne til „Damernes Ud­ s t i l l i n g “. Den sidste af de store Udstillinger blev afholdt i September- Oktober 1913 og var en Bo h a ve u d st i 11i n g, arrangeret af Fælles­ foreningen af danske Snedkere. Fyrvæ rkeriet. I)et har fra Tivolis første Dage været en staaende Regel, at hver Festaften maatte ende med et Fyrværkeri; førend den sidste Raket og den sidste Bombe havde sendt sin funklende Regn af Gnister udover den tæt sammenstuvede Mængde, og førend de obligate tre Kanonskud havde sat Punktum for det Hele, kunde ingen god Københavner tænke paa at gaa hjemad. Tivolis første Fyrværker hed H ø g h -G u ld b e r g og var titulær Overkrigskommissær, han afbrændte Fyrværkeriet 1843 paa Car­ stensens Benifice, og fra den Dag var han i nogle Aar Leverandør ved alle Festerne i Tivoli. Saa vilde Tilfældet, at Carstensen paa en Rejse til Rom, i denne By gjorde Bekendtskab med en ung italiensk Fyrværker, ved Navn G ae tano Am ic i; med denne Mand, med hvis Evner paa det py­ rotekniske Omraade Carstensen havde haft Lejlighed til at gøre sig bekendt, sluttede han Kontrakt paa et Aar, og Amici kom til København. Han fortrængte snart helt Guldbergs Fyrværkerier, som langt fra kunde maale sig med Italienerens Farverigdom og Variationsevne, og Amici holdt Stillingen til sin Død i 1882, be­ undret af Københavnerne og benaadet af den danske Konge med Dannebrogsmændenes Hædertegn Efter ham kom F r it z Busch. I de første Aar var det jo en temmelig vanskelig Sag for den unge danske Begynder at følge i sin udlærte Forgængers Fodspor; men Busch gav ikke op; Aar for Aar arbejdede han sig frem, og stadig blev hans Farver klarere og hans Bomber højere i Flugten. Da for et Par Aar siden en Privatmand lod afbrænde nogle store engelske Fyrværkerier paa Vognmandsmarken, var Busch derude og gjorde Studier, og det var ikke lidt han dér lærte og forstod at udnytte paa det lille Terræn, han har i Tivoli til sin e „ Ild f e s t e r “ ; hans Farver og hans Præcision overgaar endog, hvad man kan se i Udlandet under langt storre Forhold. Kun i 1888 var man ikke ret tilfreds, da blev det ham forbudt af Hensyn til Brandfaren ved Udstillingen at sende Raketter til Vejrs, og Fyrværkerierne maatte derfor, netop et Aar, hvor mange Udlændinge var i København, indskræn­ kes til „Sole“ og „Glober“ anbragt paa høje Stativer. Fritz Busch er endnu Tivolis højt skattede Kunstfyrværker, og i Tusindtal er de Bomber og Raketter, som han i sin lange Virk­ somhed har glanlet Tivolis Publikum med. Endnu iaar har hans Fyrværkerier indeholdt saadanne Virkninger og Overraskelser, at man har Lov til at vente sig meget, naar Etablissementet omet Par Aar skal fejre sit eget Jubilæum. Sæ rlige Festligheder. Naar Byen København har været Skuepladsen for en større offi­ ciel Fest, en international Kongres el. lgn., har det saa godt som altid været en Selvfølge, at Tivoli, i det mindste for en Aften, skulde være Samlingsstedet for Festdeltagerne, og Etablissemente har da ved saadanne Lejligheder iklædt sig sin skønneste Drag af Lys og Farver. , Ved det s k a n d in a v is k e S tu d e n te rm ø d e i 1862 var saale es Glanspunktet en Fest i Tivoli; et Par Aar senere fejredes o®1 derj yd e rne s Besøg derinde. I 1883 sejlede Deltagerne i store Læ g e k o n g re s gennem Havnen til Tivoli, hvor de be modtaget med Illumination og Fyrværkeri, som endnu nun e. Ved H a a n d væ rk e rfe s te rn e i 1904, hvor det største Voj?®°j> Byen nogensinde har set, bevægede sig fra Ridebanen til l 'v0 ’ var Etablissementet i tre Dage Festlighedernes Midtpunkt og sa< fremdeles. , rj Ved den store internationale P r esse kon gr es i Juni. forrige Aar, umiddelbart inden Krigens Udbrud, var der i 10 ^ havn samlet Repræsentanter fra de fleste Nationer; Festens slutning foregik ogsaa da i Tivoli, efterat Deltagerne i s& Optog og under Fakkelbelysning fra Spejderkorpset var marsc ^ fra Paladsteatret, den gamle Banegaardshal, hvor Banket en afholdt, ind gennem Tivolis illuminerede Portal til den ies dede Have, hvor Mængden trængtes for at give Plads. Denne mindeværdige Aften var en pragtfuld Afslutningstes ^ det internationale Besøg, — desværre udviklede Forholden hurtigt saaledes, at der sikkert vil gaa lang Tid inden en gelse kan finde Sted, Et Par meget store Velgørenhedsfester har Tivoli °"sa‘^p'n 23. Skuepladsen for i de senere Aar. Den ene af dem var Septbr. 1900, efterat Tivolis Porte var lukkede. HerniaF? n des til stillede sig da i Spidsen for en stor Fest, der skulde a .R .0b af Fordel for de Fattige; Indtægten skulde benyttes til 1 ^ Kul. Med den Energi, Bang var i Besiddelse af, ^orniaanriffter. i Løbet af et Par Dage at samle en Mængde Førsterangs. j.reret der medvirkede i Koncertsalen og paa Teatret, og m 1

kunde faa Isbjerge til at smelte, dersom de ikke havde været lavet af Carl Lund. At nævne alt, hvad der paa denne Maade er fremstaaet hver Sommer paa Tivoli, tør vi af Pladshensyn neppe indlade os paa, men næsten altid har det været Carl Lund, som har været Direk­ tionens trofaste og sikkre Hjælper, og altid har han formaaet at skabe nyt og vække Beundring. Hvem erindrer saaledes ikke den vidunderlige lille „ S k ræ p p e sk o v “ i 1809 eller hans „Mare- o ram a “ i 1900, det store Vandretæppe, som paa en udmærket illuderende Maade gengav en Hejse fra Københavns Havn til Helsingør og Kronborg. U n d e rve rd e n e n i 1901 og Festen i G ra n a d a samme Aar, hvor „Konfetti“ første Gang kom i Anvendelse, idet Direktøren, der netop var kommen hjem fra Karnevalsfesterne i Paris, mente her at have fundet noget for Tivoli. Det store Friluftspanorama S chw e itz bør ogsaa erindres, og Bagdad , P ia z z a del Popo lo og det pragtfulde Æ g y p tis k e Sc e n e ri, som blev bygget ved Søen i 1911. Dengang tik Tivoli endnu Lov at udføre sine Friluftsarrange- menter paa den lette teatermæssige Maade af Lærred og Træ, som deres kortvarige Eksistens maatte berettige dem til; men de store Antal Mennesker, som de trak til sig, gjorde Brandvæsenet betænkeligt, og Fordringerne med Hensyn til Stabilitet og Brand­ sikkerhed blev strammet fra Aar til Aar. De sidste Arrange­ menter som B o rg e g a a rd i 1912, F o rum i 1913 og nu den gam le K ø b sta d i 1914 og 15 har været udført paa langt soli­ dere Maade end hidtil, den sidste endog med virkelige Tage, Tømmerkonstruktion og pudsede Murflader, saa at den meget godt kunde have en Levetid af en halv Snes Aar eller mere, om det var nødvendigt. Men Publikum kræver stadig Nyt, og Nedriv­ ningen af den gamle Købstad, det bedste, som Carl Lund maaske nogensinde har skabt, er nu i fuld Gang; om nogle Dage er den ogsaa en S a g a blott. T ivo lis Monumenter. Det er jo saare naturligt, at de tre Mænd, hvis Navne uløseligt er knyttet til Tivolis Historie, har faaet deres Monumenter rejst i Haven. C a rste n se n s B u ste blev rejst i Tivoli paa Etablissementets 25 Aars Stiftelsesdag 1868 og er udført af Professor Peters. Det smukke Monument staar nu med en pragtfuld Baggrund af et Par store Hængepile, om hvilke Sagnet fortæller, at de skal stamme fra Napoleons Grav paa St. Helena. For Troværdigheden af disse Træers Historie tør vi ikke indestaa, men den lyder i hvert Fald smuk og kunde jo alligevel være sand. Da H. C. L um b y e døde i 1874, besluttede Bestyrelsen for Tivoli straks at rejse ham et Monument i Nærheden af det Sted, hvor han i saa mange Aar havde været Midtpunktet i Sommerens Musikliv. Foran den gamle Koncertsal knejser Søjlen, som bærer hans Portrætbuste, den blev indviet d. 12. August 1874 ved en lille Højtidelighed og med en for Lejligheden skreven Kantate. Den 20. Juni 1896 afsløredes en tredje Mindestøtte paa Tivoli. Den staar paa Bakken foran Pantomimeteatret og er rejst til Ære for N ie ls H e n r ik V o lk e rse n , Tivolis geniale Pjerrot­ fremstiller, hvis Liv og Virken indgaaende er bleven omtalt tid­ ligere her i Tidsskriftet. Monumentet, der foroven bærer en Buste af selve Pjerrot- figuren, er modelleret af Billedhugger A k s e l Hansen. Paa Sokkelen findes en udmærket Portrætmedaillon af Volker­ sen med hans Navn og Aarstal. Udstillinger i Tivoli. Siden Tivoli blev stiftet har der, om ikke hvert Aar, saa dog med ret korte Mellemrum været afholdt Udstillinger i Haven. Det begyndte med Blomster- og Frugtudstillinger, saa kom Høns- og Fjerkræ til og dernæst Hundeudstillinger. Det har dog næsten altid været private Foreninger eller Komi­ téer, som arrangerede saadanne Udstillinger, og Tivoli afgav kun Plads eller Hus til dem, enten i selve Sæsonen eller umiddelbart for eller efter denne. Af storre Udstillinger, hvortil Tivoli har afgivet Terræn, skal anføres følgende: 1899 fra 10.— 14. M a j: Havebrugsudstilling ved Alm. dansk Gartner­ forening. 1903 fra 4.— 6. Septbr.:Blomsterfest med Korso. 1905 fra 31. Maj— 24. Septbr.: Dansk Koloniudstilling, 1906: Tivolis Dukke- og Legetøjsudstilling samt en Blomster­ udstilling. 1907 fra 28. Septbr.— 7. Oktbr.: International Automobiludstilling. 1908 fra 26. Septbr.— 5. Oktbr.: International Kogekunst-ogFor­ plejningsudstilling. 1908— 1909 og 1912 afholdt Møbelindustriforeningen nogle meget omfattende Udstillinger, under Navn af „Moderne H jem “, i Koncertsalen og nærliggende Bygninger. Sammen med Industriforeningen opførte Tivoli i Sommeren 1911 et stort og dekorativt Bygningskompleks paa den saakaldte Fest­ plads i Hjornet ved Tietgensgade og Bernstorffsgade. Der blev samlet en omfattende T u r is t - og S p o rt s - U d s t illin g i disse Lokaler, og Carl Lund udforte et prægtigt Diorama af en dansk Bøgeskov med Anemoner og rislende Bæk. Udstillingen slog dog