S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1 OKTOBER 1915

V and-R utschbanen.

Plads ved Koncertsalens vestre Side, der hvor nu Festarrangemen­ terne opføres; men allerede et Par Aar efter, i 1904, flyttes den tilbage igen, dog saalades, at Tribunen, der nu fik en ny Omklæd­ ningsbygning og høje Jernmaster efter Tegning af Arkitekt A rn e - Petersen, kom til at ligge i „Plænen“s søndre Ende, vis å, vis Koncertsalen. Trangen til at udvide og forskønne indenfor Tivolis Grænser, be­ virkede at dette Arrangement atter blev fornyet i 1913, da den nuværende Kunstnerplæne blev opført i antik Stil efter Arkitekt

Revysange gennem C a rl A ls t r u p s og Foredrag hurtigt bleve meget populære. Lumbye, en Sønnesøn af den gamle Tonem > 1915 at overlade den til O tto Jacobsen, is . , i^iør gere Teaterdirektør V ilh . P e te rse n som >.c©nei_ . udenfor Restaurationen i dette Lokale saavelsom Andersen har i en lang Aarrække været overtaget af Hen . som samtidig har haft Kafeen foran Harmoniorkestret Midt i Tivoli ligger den saakaldte „ K un stne rp læ ne , hvor de overtog K n u d r p(ieisen f0r i .

Cajus No v i ’s Tegning og samtidig blev Jernmasterne ombyggede efter moderne og mere praktiske Fordringer. Koncertsalen, som den blev opført i 1902 efter Arkitekterne A rn e -P e - tersen og B e rgm a n n ’s Tegninger er Tivolis mest centrale Bygning baade med Hensyn til Sommerens musikal­ ske Ydelser og naar Illuminationen tændes paa Festaftenerne. Den 7. Maj 1902 fandt Indvielsen Sted, ved hvilken Lejlighed der blev opført en Kantate til Musik af Pro­ fessor C. E. H o rnem ann. Som So­ lister medvirkede Kgl. Kammersan­ ger Sim on sen og Fru Oda N ielsen . Orkestrets Dirigent var dengang Joa­ chim A n d e rsen , som kraftigt havde bistaaet Arkitekterne med Raad ved Salens Indretning og Konstruktion, og blandt andet ved sin Autoritet havde gennemført dens Dimensioner. Nærværende Tidsskrifts Redaktion har ij^a nogle Blade foran gengivet en Del Portrætter af Kunstnerinder, som i sin Tid har bidraget til at fremme Tivoli Variete’s Berømmelse. Desværre er Pladsen her for ringe til at yde en lignende Tribut til den Række af udmærkede vokale og in­ strumentale Kunstnere og Kunstner­ inder, som i Aarenes Løb har optraadt ved Tivolis Koncerter, saavel i den gamle, som i den nye Sal. Alene Listen over demvilde blive meget lang, og vi skal derfor blot anføre, at saa

af Direktionen engagerede Artister en a to Gange hver Aften samler et ■neget talrigt Publikum ved deres Fo­ restillinger. Oprindelig var denne „Plæne“ en aaben Plads, indhegnet med et lavt Stakit og i den søndre Ende forsynet med en høj Trægalge, hvorunder den Tribune var, paa hvil­ hen Artisterne optraadte. Et lille Skur, halvt skjult af Tribunen, tjente som Paaklædningsrum for de Optræ­ dende. I nogle Aar var der ogsaa paa Plænen indrettet en Manege, i hvilken 'irkelige Beridernumre forevistes; ■oedens et lille Musikkorps var an- ,ra?t ved Tribunens ene Side under aaben Himmel. Hele dette Arrange­ ment vises meget tydeligt paa foran- staaende Billede af Kunstnerplænen i 1870. ^n BaKfjerdserne Blev Forholdene enBol moderniserede, Trægalgen blev erstattet af et stort Stativ med Ma- 8 er ogOverliggere, medens selve Byg- Jl'ngen, som dannede Baggrunden for r>ounen, blev udført i Træbindings- 'ærk og Mursten efter Arkitekt ■ lhelm F rie d e ric h se n s Tegning, •enere fik Plænen endog sit særlige nf SMigsparti i maurisk Stil, tegnet Arkitekt Lendorph. y . da den nye Koncertsal blev >Sget, flyttede man Kunstnerplænen L-pj s'^ gamle Sted, hvor den dæk- nin» t0n mege^ ^or den nye Pragtbyg- & Hen blev da anbragt paa en

H. C. L um byes B uste.