S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1915

med og kendt. Thi det var en gammel Skik, at alle Sommerens Artister lod sig forestille for den berømte Mester, som jo desuden var Direktør for Akrobatforestil­ lingen paa Plænen. Hans i Ungdommen vældige Styrke bevarede han til en høj A l­ der. Alan havde, da han var henved de 70, set ham tumle to opsætsige Mænd paa en Gang, som havde listet sig ind til det aarlige Funktio­ nærbal i Koncertsalen..Orden og Disciplin vilde han have. Og det fik han indført i al sin Gerning. . . . Sin nervesvage Hustru plejede han i 16 lange Aar. Tilsidst blev hun apoplek­ tisk og krævede den yder­ ste Omhu, som den gamle Mand med rørende Omhu ydede hende. Hun døde i 1885 og Ægteskabet var barnløst. . . . Allerede i adskillige Aar havde Volkersen gaaet og klaget over Gigtsmerter hist og her i Kroppen, i Vinteren 1892 slog der sig Kræft til, som omsider gjor­ de Ende paa hans Liv. Han gjorde, hvad han kunde, for at komme sig, og underka­ stede sig blandt andet paa igen, men efter hvilken han helt maatte opgive at „falde“ paa Scenen. I den Periode — i Begyndelsen af Sommeren — kunde man om Formidda­ gen daglig se ham færdes ved sit kæreTheater, i Reglen med et Barns Haand i sin. Mager og bøjet saa han ud, men for­ nøjelig som altid var hans glade, venlige Hilsen til Ven­ ner og Bekendte. Sidste Gang, han spillede Pjerrot, var en Aften i Juni Maaned 1893 i „En Tur til D y­ rehaven“; siden da svandt Kræfterne mere og mere og ingen af hans nærmeste troede, at han vilde opleve Jubilæet d. 15. August, for hvilket han næ­ rede en brændende Interesse. Men hans Energi sejrede. Den 14. kunde han deltage i Tivolilejernes Frokost i Ba- zaren, og paa Festdagen selv kunde han paa Tivolis Kon- - tor modtage den brillantpry­ dede Guldmedaille samt Be­ styrelsens og Kammeraternes overvældende Hyldest. Og saa om Aftenen, da Pantomimen var spillet, stod han for sidste Gang paa den Scene, hvis Ry han havde skabt. Rystende af Svaghed og Bevægelse tog han imod den

Der var over denne Udstil­ ling noget festligt og over­ vældende, der gjorde et uforglemmeligt Indtryk paa dem, der besøgte den. Kom man ind gennem Indgangs­ portenmod Vesterbro, havde man foran sig den mægtige lyse Hal, der dannedes ved, at kele Gaardpartiet, i alt et Fladerum paa henved 1/z Td. Land, var overdækket afGlastag, baaret af 30 Alen høje Søjler. Udstillingen i 1888 var vel mere omfangs­ rig, spændte over et større Areal, men de fleste, der har oplevet dem begge, vil sige, at der alligevel var no­ get mere imponerende ved den i 1872. Som det ses af Billedet, var Bastionen, hvor Lucie- møllen stod, draget ind un­ derUdstillingsterrænet; her varrejstenMængde Træbyg­ ninger, der efter Udstillin­ gens Slutning atter blev fjernede. En interimistisk Bro over Stadsgraven forbandt dette Parti af Udstillingen med Hovedbygningen. Niels Henrik Vö lke rsen var født den 2. Marts 1820. Handødeden31. August 1893. var konfirmeret, flyttede Fa ­ milien til København, hvor saavel han som Broderen sat­ tes i Bogtrykkerlære. Men dette stille Liv passede slet ikke den livlige Knøs, alle­ rede i 1838 ser vi ham som Akrobat, og fem Aar senere har han sin vellykkede De­ but i Tivoli. Om hans Artistliv er talt i forrige Nummer, som Privat­ mand var han Bravheden og Hæderligheden selv. Kun faa Mennesker har været saa af­ holdt som han. Underordnede som Overordnede, Kolleger og Slægtninge, nærmere og fjer­ nere Bekendte, alle har de bun Ros og Tak til hans M in­ de, alle fremhæver de hans ualmindelige Elskværdighed, hans Beskedenhed, Høflig­ hed, altid redebone Hjælp­ somhed og stilfærdige, hygge­ de Væsen.

tistliv og om de Tusinder af Kunstens fa- Kommunehospitalet en Operation, som for rende Svende, han havde truffet sammen en Tid satte ham i Stand til at optræde

Faderen var Skolelærer paa Landet i Om­ egnen af Skelskør. Da den unge Volkersen

Om Aftenen efter Panto- m‘men kunde man træffe ham 1 Tivoli, i Reglen i Haven 0s „Md. Meyer“, hvor han effer det tarvelige Aftens- ™aaltid nød sin Kognak og and i en g re(js af gamie ^enner. Og dér kunde han ,paa sin lune Maade for- °m sit mangeaarige A rFru H elga B luhm e.