S_FørOgNu_1915

1 . SEPTEMBER 1915

FØR OG NU

Nr. U

kunde vist forlange 20,000 Kr. for den. Broderen saa stift paa ham, og der blev en lille Pause, under hvilken Rasmus P. stod og skammede sig over, at han havde været saa begærlig, men endelig eksploderede Krigsassessoren i et: „Er Du gal, Rasmus! Vi skal mindst have 50,000!“ Forretningen og Ejendommen var utvivlsomt Pengene

Restauratør Rasmus Petersen. En Mand, der i en Aarrække kom til at spille en Rolle i Tivoli, var en af Etablissementets Restauratører, den populære R asm u s P e te r s e n . Han var efterhaanden bleven Indehaver af omtrent to Tredjedele af Tivolis Aktier og maatte paa Grund

værd, men sikkert skal det være, at Rasmus Petersen trak sig tilbage og overlod Brode­ ren at ordne Sagen, h a n skulde ikke være med til noget, der efter hans

heraf betragtes som Anstaltens egentlige Chef. Efter hans Datter Annas Giftermaal med Grosserer T. S. Thrane overtog denne Hvervet som „Tilsynsførende“ i Tivoli.

Opfattelse smagte af Optrækkeri. Den lille Kafé kunde, foruden Søgningen fra de tæt ved lig­ gende Slagterboder, tælle

Thranes Virksomhed som saadan og senere som Direktør har vi omtalt andetsteds; her blot nogle Linjer om R. Petersen. I Broderens, Kopist i Krigsministeriet, senere

Gæster fra alle Samfundets Lag. Mangen Embedsmand i Provinsen og adskillige Forretningsmænd, der senere fik „et Navn“,

Krigsassessor Erik Peter­ sens lille, provinsielle Hus, Lille Kongensgade Nr. 46, havde han grund­ lagt den bekendte Ka­ fé, som trods Tidens Omskiftelser staar uforandret endnu. Hvad der gjorde, at dette beskedneVærts­ hus fik en enorm Søg­ ning, var hos Datidens Københavnere be­

har sendt en venlig Tanke til de to Stuer i Lille Kongensgade, hvor de i de yngre Aar, da Pengene var smaa, søgte hen for at begynde Dagen med „Kaffe-Peter­ sen“« vederkvægende Mokka. Man hører jævnlig Tivoligæster lade fal­ de en Bemærkning

i

kendt nok: Man fik hos „Kaffe-Petersen“, som Værten alminde­ ligt kaldtes, en Kop Kaffe, der var lige saa god som de fine Schwei­ zer-Kaféers, medens P ri­ sen svarede til de billigste Beværtningers. I Tredserne overtog Petersen den saakaldte „Skovpavillon“ eller „Labyrin­ then“ — ikke at forveksle med den senere Tivoli-Labyrinth — der laa i det Hjørne af Tivoli, hvor i 1875 Harmoniorkestret kom. Som Indehaver af Restaurationen ved dette Orkester døde han i 1881. Hans Enke, Fru Bolette Petersen, lever endnu, Datteren, Fru Thrane, der blev Enke i 1910, er som bekendt nylig afgaaet ved Døden, efterladende sig et smukt Minde ved en Række humane Dotationer. Rasmus Petersen var et godt Menneske, hvem alle holdt af, og til Trods for, at han havde svunget sig op til betydelig Velstand,

om, at der er kommet for mange „Beværtnin­ ger“ i Tivoli. Anken er uberettiget. Der er jo Af­ tener, hvor hver Plads er optaget i og uden for de for­ skellige Restaurationer, og in­ gen af dem paatrænger sig de Be­ søgende, saaledes, at man, som i mange andre Forlystelsesetablissemen­ ter, ikke kan blive fri for at „nyde no­

get“, enten man har Lyst eller ej. For Resten har der været Perioder, hvor der var flere Restaurationer i Tivoli, end der er nu, Antallet er under Direktør Arne-Petersens Ægide blevet noget for­ mindsket. Og en Ting bør Tivoligæsterne ikke glemme. Etablissementet koster Penge, lige fra Lejen af Arealet, der i Georg Carstensens Tid var 472 Rd. 3 Mark om Aaret, men nu for omtrent det samme Areal er ca. 120,000 Kr., til alt det 0'- rige, og Direktionen har dog hidtil holdt paa den i Udlændinges Øjne aldeles komisk lave Entré af 50 Øre. Lejeindtægten af de større og mindre Restaurationer bidrager sit til, at denne demo kratiske Entré kan overholdes.

Rasmus Petersen, Restauratør i Tivoli.

var han ikke smart Forretningsmand efter Nutidens Begreber. Det fortælles, at da Brødrene kort før hans Død besluttede at afhænde Kaféen i Lille Kongensgade, lod han et forsigtigt Ord falde om, at Forretningen jo var ganske god, man