S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

N r . 1

C. Ferslev &Co. fot.

(Christiansborg Slot under Opførelsen 1910).

og det andet havde det døde graa Kalkpuds, som stadig skulde repareres. Der hang altid Murstilladser et eller andet Sted paa dette Slot. Indretningen bliver noget lignende som det sidste Slots. Hele den sydlige Fløj bli­ ver Rigsdagens. Højesteret faar Lokaler paa samme Sted som sidst: i Nordfløjens Stue­ etage. Resten af Komplekset bliver Konge­ bolig og Repræsentationslokaler. Om c. 3 Aar ventes Slottet at kunne staa færdigt, det vil da have kostet henved 10 Millioner Kr. Som det er bygget, vil det ikke koste do mange Penge i Reparationer som de to foregaaende Slotte. Og en Trøst er det, naar det endelig for tredje G anger genrejst, saa vil det ikke mere kunne brænde. Selv­ følgelig kan mindre Partier ødelægges af Ild, men Bygningsmaterialet, Brandmure og andre Foranstaltninger udelukker større Katastrofer. Og nu kommer der ingen Kak­ kelovne, men Bygningen faar Centralvarme. Som bekendt agter Kong Christian X at tage fast Bolig i det nye Slot. Kong Frederik Vlls Rytterstatue. Der var i Frederik VII’s Tid alm indelig Stemning for at rejse denne Konge — „Grundlovens Giver“ — Mindesmærker, og BladetudgaarfraNytaar19152 GangeomMaaneden, nemlig hver 14. Dag. — Der kommer altsaa24Numre aarlig og Abonnementsprisen er kun K r . 2 , 4 0 for heleAaret, somopkræves kvartalsvisforudmed60Øre. T e g n s t r a x A b o n n e m e n t O b s .

at der indkom 32 Forslag, hvoraf.de 7 blev præmierede. Men intet af dem fandtes fuldt­ ud h e ld ig e ; man foreslog en ny Konkur­ rence, men Rigsdagen satte ikke Forslaget igennem — heller ikke et fra det socialde­ mokratiske Parti fremsat Forslag om at sløjfe hele Ruinen og Ridebanens Bygnin­ ger og udstykke Slotsholmen til Byggegrunde. Endelig, efter at Venstre havde dannet Ministerium, blev Sagen taget op i Anled­ ning af Christian IX’s 40-Aars Regerings­ jubilæum 1903. Den 15. November — selve Jubilæumsdagen — blev den Lov vedtaget, hvorefter der skulde udskrives en ny Arki­ tekt-Konkurrence om Slottets Genopførelse, og saa godt som alle vore kendte Arkitek­ ter gik løs paa den store Opgave. — Re­ su ltatet blev denne Gang, at de tre Arki­ tekter, hvis Forslag fik 1ste Præmie, A. Clemmensen, Martin Nyrop og Thorvald Jørgensen, blev opfordrede til at udarbejde nye Tegninger til nærmere Vedtagelse. Det blev Thorvald Jørgensen, der gik af med Sejren, og ved Lov af 5. April 1906 blev en­ delig Beslutningen taget om Slottets Genop­ førelse med ham som Bygmester. — Aaret efter, i Maj 1907, tog man fat paa Nedbry­ delsen af de Mure, der ikke efter Planen skulde gaa ind i det nye Slot, og i Februar 1908 var man klar til at bygge. Kong Fre­ derik VIII havde i Mellemtiden højtideligt nedlagt Grundstenen d. 15. Novbr. 1907. Opførelsen er nu saa vidt fremskredet, at enhver kan gøre sig en Forestilling om, hvordan det bliver. Alle vil sikkert være enige om, at Bygningen bliver m eget smuk, Landet i alle Maader værdig. Med Taarnet og Spiret vil det i sin Helhed komme til at minde om Christian VI’s Slot. En stor For­ del er det, at det nye Slot overalt bliver beklædt med Granit, medens det første var beklædt med Sandsten, der hurtigt forvitrede,

ved Slotskirken lykkedes det denne Ganer at redde denne. 2 Soldater af Rednings­ mandskabet omkom ved Branden. Da Slottet næste Morgen var en rygende Ruin, sluttede Folketingsmand C. Bergs „Morgenbladet“ sin Beretning om Kata­ strofen med følgende Ord: „Paa denne Tomt opføres intet Christiansborg for tred.jeGang.“ Det tredje Christiansborg. I over 20 Aar laa Christiansborg som Ruin. Grunden var denne Gang ikke saa meget Pengemangel som indre politiske Forhold. Vel havde ikke Oppositionens Fører C. Bergs oven­ for citerede Ord saa meget at betyde — hans Partifæ ller fortolkede sig senere fra dem — men, som bekendt, vilde Folketingets Ven­ stre principmæssig ikke bevilge nogetsom- helst til en Regering, der ikke var „parla­ mentarisk“, og Konsejlspræsident og Finans­ minister Estrup kunde nok, trods Tingets Modstand, bygge et Par Jernbanestationer, som den lille Klampenborgstation og Nørre­ bros, paa et „Provisorium ', men Kongeborgen var jo ikke nogen paatrængende Nødvendig­ hed. Kong Christian IX havde jo ogsaa i det nedbrændte Slots Tid boet paa Amalien­ borg. Men Rigsdagen, der efter Branden maatte indrette sig som den bedst kunde i det gamle Landkadetakademi i Fiedericiagade, savnede Lokaler, ligeledes Højesteret, som lejede Rum i Kong Georgs Palæ i Bredgade. En Række Projekter fremkom i Løbet af de 20 Aar. Det første straks efter Branden fra den berømte W iener Arkitekt Theophilus Hansen, der allerede i Forvejen havde gjort Udkast til en ny Rigsdagsbygning. Han ud­ arbejdede i Hast en Række Tegninger til et nyt Slot og en særskilt Rigsdagsbygning, og paa Grundlag af disse blev der i 1887 ud­ skrevet en Konkurrence med det Resultat,