S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 16 denne Plads skabes for Folkelivet i Tivoli et Midtpunkt, der har bevaret sin T iltræk­ ningskraft ned gennem Tiderne lige til vore Dage, da Koncertsalen ikke er det, den var idet Traditionen jo desværre er brudt, her, hvor den fremfor paa noget andet Sted i Tivoli, efter vor og manges Mening, netop burde have været strengt bevaret. Her, paa Promenaden omkring Lumbyes Koncertsal, var Trængslen navnlig paa de store Aftener ubeskrivelig. Pladsen under Bazarens transparente Ur var, som allerede nævnt, de Elskendes Modested, men Prome­

15. AUGUST 1915

den lade Side. Den københavnske Strauss, som man snart kalder ham, ryster bogsta­ velig talt Kompositioner ud af Ærmet. Og hans Solidaritetsfølelse med det Etablisse­ ment, hvis Eksistens han føler som sin egen, giver sig Udslag i, at saa godt som alle de Navne, hvormed han smykker sine glade Melodier, er hentede fra Tivolis Grund, — „Tivoli Volière Galop“, „Tivoli Geburtsdags Galop“, „Den nordiske Kraftprøve Galop“, og hvad de nu allesammen hed. Det vilde selvfølgelig føre for vidt, om vi her skulde følge Lumbye i Enkeltheder

pagne-Galoppens elektricerende Toner klinge ud over Etablissementet. Og den ordinære Aften bliver højst ekstra-ordinær. Vejret udenfor er endnu raat og regn­ fuldt og koldt, men indenfor, i Koncertsalen, gaar Begejstringen over alle Bredder og varmer baade Hjerter og Hænder; det me­ sterlige Værk bliver beklappet indtil Raseri, man vifter med Lommetørkheder og ud­ bryder i Leveraab for Lumbyo! Her har jo den danske Strauss overgaaet selve den wienske! Og paa hin regntungo Tivoliaften fik Lumbyes universelle Berømmelse sin Be­ segling. Næste Aar har ogsaa

naden var det samme, kun paa en anden Maa- de. Til Stævnemøde i egentlig Forstand egnede den sig kun slet paa Grund af den tæ tpak­ kede Folkestimmel. Men var man saa lykkelig i Trængslen at være kom­ men i Nærheden af en Skønjomfru, der var En bevaagen, og med hvem man kunde ønske at veksle et stjaalent Øje­ kast, da var Stedet her den herligste Tumle­ plads. Det var jo kun muligt at bevæge sig frem Skridt for Skridt, og den gamle dydsirede Tante, som var den skøn­ nes nidkære Vogterske, kunde i Vrimlen saare let tabe Sporet og i hel­ digste Tilfælde helt blive borte. Hvem ved, — maaske fik man en vel­ kommen Lejlighed til at optræde som frelsende Engel, som den ædle Rid­ der, der under Taksigel­ ser førte den skønne uskadt gennem Folke­ mængdens uroligt bøl­ gende Hav og over far­ lige Skær tilbage til den bekymrede Tantes sikre Havn! Altsammen til de daarende Toner fra Lum­ byes Orkester! Langs Koncertsalen og 1 Yderkanten af Pro­ menaden var hensat Bor­ de og Stole, mellem hvil­ ke Konditor Firmenich’s

sin Milepæl. Den 27de Juni 1846 opføres Lum­ byes „ D r ø m m e b ille ­ d e r “ for første Gang, og Publikums Begejstring bringes paany op til Ko­ gepunktet. Aften efter Aften or der stuvende fuldt i Salen, man kæm­ per hensynsløse Kampe for at tilrive sig Plad­ ser, man er ved at kvæ­ les af Varme og Støv, man støjer og raaber, men saasnart don før­ ste Tone af „Drømme­ billederne“ klinger, bli­ ver der lydløst stille, det stormfulde Hav lægger sig til Ro, og Publikums aandeløse Tavshed udlø­ ser sig først med den sidste Tone i vilde Ju- belraab og Da-capo-For- langender. I 1848 bryder Krigen ud og sætter naturligvis stærke Spor i Lumbyes varme nationale Sind og i hans Produktion, — „6te Julis Festmarsch“, „Slaget ved Istcd“, „Sejrs- Galoppen“, „Triumph- Marsch“ osv., osv., er Navne, der taler tilstræk­ keligt om, at han fulgte Begivenhedernes Gang. Bestandig er Lumbyes Autoritet stigende, hvil­ ket ikke mindst beteg­ nes ved det Faktum, at hans beundrede Orke­ ster efterhaanden bli­

S iré b a g e n ben 15be 2iuguf? 1 843

opføreé i X iO o iU Concert ; Øalon af:

|Det |Tumbj)f|kf <^d|hab.

sit. i. $ i « Oémancn i SBaBcr, af Banner. „ 2. 2)cbtcré Saubct »©alop, af Bumbo*. , t 3. Sluabrifl« [la Reine de Chypre], af Solbecqui-. f, 4. 2)i< ©8ni>evlingc =SKal^er, af Canner. „ 5. (EI)0t og (Saoatine af Lucia di Lammermoor , af £>oni$etti. 4, 6. Tibenbfterne s SOBat^cr, af Banner. *Br. I. £)aoerfurc til ,,2)cn ©tumme t fortiet”, af Ruber. ,, 2. Deiitfrfje BufD©tølper, af ©traufi. „ 3. 9îu‘tfff)bane î ©atop, af Bumbpe [nt>]. ,, ♦. fCtuabride [la Reine d’un Jour], flf Sotbecque. „ 5. Timoré =Slùgel s aCal^ec, af Banner. „ 6. Sortun« î ©alop, af Cumbtjc.

Faksimile af Lumbyes Musikprogram paa Aabningsdagen 15. August 1843.

ver det ærværdige Kgl. Kapels natur­ lige Planteskole; ogsaa paa anden Maade kommer Lumbye i sikker Kontakt med Na­ tionalscenen, idet A u g u st B o u rn o n v ille , som den kloge General han er, lægger Be­ slag paa de geniale Kompositionsevner, som Tivoliorkestrets Chef sidder inde med. I „Sylphiden* i „De Uimodstaaelige“, i „La Ventana“, i „Fjernt fra Danmark“, i „Liv­ jægerne paa Amager“ og i „Napoli“ paa­ kalder han Hjælp hos Lumbye, der samtidig optræder som en Sangkomponist, der navn­ lig er Privattheatrene til fortrinlig Nytte, — husk, blandt mangfoldige andre, paa de yndefulde og henrivende Melodier, som han skrev til det smukke, lille Enaktsstykke

gennem de tredive Aar. Lad det være nok, at vi standser ved nogle af de betydnings- fuldeste Milepæle paa hans lange Sejrs­ gang. C h am p a g n e -G a lo p p e n ! Det er en Milepæl, som det vel nok er værd at standse ved. Den var skrevet som Fødselsdagspresent til Tivoli, da Barnet den 15. Aug. 1845 fyldte sit andet Aar Men desværre — Himlen vilde det anderledes. Paa Grund af Uvejr maatte Festlighederne aflyses, og Programmet ændres. Ogsaa de følgende Dage er Himlen bøs, — men saa taber Lum­ bye Taalmodigheden, og den 22de August, paa en ordinær Tivoliaften, lader han Cham­

^Pvartere, iførte korte, stramtsiddende Jak- 0 ’ a^ancerede omkring med deres Bakker g smilede henrykt, naar de fik en gammel esulling i Drikkepenge. Ak ja, — det ar byggelige Tider, — de kommer aldrig igen! £n(ja ^6n L>rste, korte Sæson er løbet til e> ar Koncertsalen saa at sige faaet sit et °jn°m'' lumbye er lykkelig, og det er 8k n ^ Udtryk for den Taknemlighed, han lad (eP- ^ ^ n e n °S Carstensen, at han Verd S'n næs^æ^ sbe Søn, der kommer til dok 6n ^Uevtedagen efter Tivolis Aabning, d0Je ^ed Navnet: Georg. serne ^ ^kkelige Forhold inspireres Mu- Og Lumbyes Muse ligger ikke paa