S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

N r . 16

__

Lønning. Med sine utvivlsomme Kvalifika­ tioner falder det liam ikke vanskeligt. Han opnaar Ansættelse under Københavns Stads­ musikant, der paa de Tider var en ret mægtig Herre, idet hans Orkesterfolk, de saakaldte „Svende“, afgav Musikken ved mangfoldige baade offentlige og private Festiviteter. Navnlig ved de private havde man Brug for Strygere, hvad der kom Lumbye tilgode, da han foruden sit Tjeneste- Instrument, Trompeten, i Tidens Løb havde lært at traktere sin Violin med flot og sikkert Talent. Det er ogsaa under Stads­ musikantens Ægide, at han faar Lejlighed til at udvikle sine Evner som Komponist og lidt efter lidt gør sit Navn fordelagtig bekendt blandt Københavnerne. Betegnede 1831 et Vendepunkt i Lumbyes Liv, gør 1839 det i endnu højere Grad. Ved Sommertid i dette Aar gav nemlig ifølge Adresseavisen „det Steiermarkske Musik­ selskab, bestaaende af 16 Personer og un­ der Anførsel af Musikdirecteur Siegl fra Wien, en stor Concert å la Strauss i Hr. Knirsch’s store Sal“. Knirsch var det daværende Københavns fineste Konditor, og i lians „store“ Sal paa Hotel d’Angleterre fandt der ret ofte celebre Musikopførelser Sted. De Steiermarkske Musikere gjorde mæg­ tig Lykke og koncerterede i Byen en hel Maaned, hvad der for de Tider var meget længe og beviser det stærke Indtryk, de maa have gjort, De bragte nyt Liv, en ny Musikform med sig. 'De lærte for første Gang Københav­ nerne, at der var noget, der hed Wiener­ vals, og gjorde dem bekendt med Lanners og Strauss’ sprudlende, sansepirrende Melo­ dier. Og selvfølgelig forstod Steiermar- kerne at fremføre denne Musik, der var et nøje Udtryk for deres eget Temperament,

paa fuldendt Vis, med en besnærende Verve, en Hengivelse og flammende lldfuldhed, der maatte bringe den danske Hr. Sørensen ud af Ligevægt. Og navnlig var det de Strauss’- siske Dansemelodier, de fejende, yndefulde Valse, der betog Københavnerne. For Lumbye fik det Steiermark’ske Besøg den allerstørste Betydning; thi fra disse fremmede Musikere udgik Impulsen til den nye Æra i populær dansk Orkestermusik, for hvilken han skulde blive den fejrede og sejrrige Bannerfører — ikke som en slavisk Efterligner, men som den, der gen­ nem Paavirkning udefra fik nye og frugt­ bare Ideer, som han virkeliggjorde i en ny og stærkt personlighedspræget Musikform, der fremfor alt var saa ægte dansk, som han var det selv. Han havde lært af de fremmede Musi­ kere, og der faldt som Skæl fra hans Øjne. Bort med al national, pæredansk Søvnagtig- lied! Vi trænger til nyt Blod, til frisk Vin paa de gamle Læderflasker! Men det gæl­ der at smedde, mens Jernet er varmt! Og Lumbye smeddede. Den 9. Juli giver Steiermarkerne Afskedskoncert i Kongens Have, og allerede den 5. Decbr. har han planlagt en Koncert a la Strauss. Men den 2. Decbr. dør Sjette Frederik, den elskede Landsfader, og i to Maaneder sørger Byen og alt Forlystelsesliv er slukket. Først den 3die Februar 1840 vaagner Kø­ benhavn op paany, og Lumbye er straks paa Pletten. Den 4de løber hans Koncert af Stablen. Den gør umaadelig Furore, og mere end nogensinde før mærker han fast og sikker Jord under Foden. Under Følelsen heraf er det maaske, at han ikke lang Tid efter indgiver Ansøgning om sin Afsked fra Militærstillingen, om end ogsaa den Svæk­ kelse, hvoraf han led efter en Sygdom, og Udsigten til eventuel Afgang paa Grund af

Hærreduktionen, kan have været de ydre og medvirkende Grunde til hatis Beslutning. Nok sagt — København faar sit første staaende Orkester. Lumbye kaster Puppen og udvikler sig fra nu af til at blive den Musikkens straalende Sommerfugl, der — saa at sige alene ved sin Tilsynekomst, før han endnu har løftet Taktstokken - fa ar sine Bysbørn til at juble sig imode. — Programmet ved Lumbyes berømmelige Koncert den 4de Februar i Hotel d’Angle­ terre har sin historiske — i al Fald sin musikhistoriske — Interesse og bør gen­ gives her. F ø r s t e A f d e lin g : 1) Ouverture til Operaen Lestocq af Auber. 2) Amorsvinge-Vals af Lanner, 3) Ungdomsild-Galop af Strauss. 4) Pillegrimmen ved Rhinen, Vals af Strauss: A n d e n A f d e lin g : 1) Ouverture til Operaen Brama og Bayaderen af Auber. 2) Kronings-Vals af Lanner (ny). 3) Kædebro-Galop af Strauss. 4) Danmarks-Vals af Lumbye (ny). 5) Musikalsk Revue, Potpourri af Lanner, arr. af A. Dehn. Knirsch’s Sal var stopfuld, Forventningerne store. Som man ser, repræsenteres de seks af Programmets ni Numre af Strauss og Lan­ ner, hvad ikke er mere end rimeligt. Dan- marks-Valsen, der var Lumbyes eget og eneste Bidrag til Aftenens Program, er be­ mærkningsværdig, fordi den er den første af hans Melodier, der, paavirket af den nye Stil, føres frem for Publikum. Den kan paa ingen Maade henregnes blandt hans betydeligste, men ot øvet Øre maatte straks høre, at den anslog Strenge, der hid­ til var ukendte i dansk Musik, og alligevel

Tivolis gamle Koncertsal (i 1870erne).