S_FørOgNu_1915

N b . 16

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

helt og holdent hans, selv om han havde gaaet i Adolph Prices Skole. Han gjorde Figuren saa ganske til Et med sig selv, og ikke et Øjeblik var han ude af Situatio­ nen. Ved ham højnedes det lille Panto- mimetheaters Niveau og skabte sig en selv­ stændig og smuk Plads i Kunstens vidt­ strakte Rige. Inden for sit Domæne var Niels Volkersen stor, og han fortjener Kunstnernavnet i højere Grad end mange Skuespillere, der paa de „rigtige“ Theatre vandt Position og maaske større ydre Hæder. Volkersens Pjerrot havde ikke megen Lig­ hed med den oprindelige, sydlandske Ma­ skefigur, hvis fremmedartede Stil maatte omformes efter nordisk Behov. Den fik gennem ham den danske Jævnheds Stem­ pel, hvad der paa samme Tid gjorde den saa forstaaelig og saa kær for os, og det er Volkersens Ros, naar vor nationale P jer­ rot føles nærbeslægtet med Holbergs udø­ delige Arv. — For Tivoli blev Volkersen mere end no­ gen anden en saare nyttig Mand.

den trak op paa de store Festdage. Intet var ham for smaat og ubetydeligt, naar det gjaldt at opretholde Tivolis Renommé. Tidlig og silde var han i Aktivitet paa den lille Plet af Jorden, som efterhaanden for ham var bleven den hele Verden. Og i den lille Verden derinde, som han ofrede alle sine Kræfter og Tanker til den sidste Dag, han levede, var han ikke elsket mindre end ude blandt sit mægtige Publi­ kum. Herinde skattede man tillige hans Menneskeværd. Her var han højagtet og respekteret for sin noble Karakter, sit varme Hjertelag og jævne Væsen. Thi ham var Lykken aldrig gaaet til Hovedet. Hvor elsket han var, saa man tilgavns, da Døden bortkaldte ham, den 31. August 1893. Frue Kirke, hvorfra Jordfæstelsen foregik, havde ikke i mangfoldige Aar væ­ ret saa overfyldt, og Ligtoget maatte møj­ sommeligt bane sig sin Vej gennem Ga­ dernes Folkestimmel til Frederiksberg Kir- kegaard, hvor hans Grav har sin Plads tæt udenfor Sakristiet. — -------

Pjerrot mekanisk Statue.

Pantomimetheatret 1915.

Pantomimetheatret som det er nu, opført 1874.

VarCarstensen pragtfuldt Stjerneskud, der kom og hurtigt forsvandt, blev Volkersen den trofaste Sol, der hver eneste Som- mer i et halvt Aarhundrede ly­ ste over den In­ stitution, hvis -Ure og Frem­ gang ogsaa var hans. Forudenat være R ’olitheatrets Urektør, ledede han Forestillin- gerne paa Plæ. nen.varden selv- skrevne Dommer ;ed alle Slags '«ideløb, havde tipsyn med Fyr­ r e n e r n e og var den, der før- te kommandoen, naar Tivoligar- el

Naar vi — i Konstellation med Carstensens og Volkersens Virksomhed — har gemt Omta­ len af Lumbyes til sidst, er det ikke, hvad af det foregaaende vil være Læserne klart, fordi vi skatter den rin­ gest. Tværtimod, Grunden er den modsatte, idet vi absolut er af den Formening, at det Indskud, han med sin Kunst og sin Personlig­ hed har givet i Tivolis Eksi­ stens, er det, som vejer tungest til. Som Castor og Pollux’s Navne hører sammen,vil Navnene Tivoli

Pantomimeselskabet i 1867.

usholmjun.

Busholm sen.

Muab.

Hesse.

Bjælke-Olsen.

Fru Olsen.

N. Volkersen.

Frk. Hesse.