S_FørOgNu_1915

N r . 16

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

lig Form venter ham, og i 1856 vender han paany tilbage til København, hvor han til almindelig Overraskelse starter Forlystel­ ses-Etablissementet „Alhambra“ som Kon­ kurrent til sit eget populære Ungdoms­ værk. En naadig Skæbne forskaaner ham dog for at opleve Alhambras magre Lykke. Den 4. Januar 1857 dør han i sin bedste Alder efter et Liv, der førtes med for stærk en Fart og med et altfor ubekymret Sind, et Liv, hvis Resultat ikke svarede til hans udmærkede Evner. Ved Tivolis 25-aarige Jubilæumsfest rej­ stes hans Brystbillede derinde, og Erik Bøgli sang med Rette om ham, at selv om

flytning omdøbtes til det højtideligt klin­ gende „Kisten“. — — — Carstensen var født Flottenheimer, eks­ travagant i Tilbøjeligheder og Vaner, Byens første Elegant. Man fortalte med en Ho­ vedrysten, dér var Udtryk baade for Be­ undring og Forargelse, hvorledes han aldrig nedlod sig til at benytte sine hvide Glacé- Handsker mere end en eneste Gang, og talløse andre Historier verserede om hans ligeglade Omgang med jordisk Mammon. Derfor kom det ikke som nogen Overra­ skelse, da det hed sig, at han som Tivolis Entrepreneur kun daarligt havde forstaaet at holde rimelig Balance mellem Ind­

hvis transparente Skive har lyst sin Velsig­ nelse over Tusinder og atter Tusinder af lyk­ kelige Stævnemøder, havde i Bazarens Midt­ parti den store Restauration, hvor Ginderup det første Aar residerede, sin notable Plads, og til begge Sider for Restauranten bredte sig en Bække Butikker, Udsalgssteder for Blomster og Frugt, Cigarer og Konfekt, Hansker og Manufakturvarer, endvidere et Atelier for Daguerrotypi og „Officinet“, hvad paa Nu­ tidens Dansk vil sige det samme som Bog­ trykkeriet, hvorfra Tivoli-Avisen gik ud. Ved Officinet lod Entrepreneuren det saa- kaldte „Løvehoved“ anbringe, gennem hvis Gab Publikum kunde nedkaste Papirsedler

NummernesForklaring. 1 Indgangen ogVognpladsen. 2 B.r/.arcnogRestaurationen. 5 Thre Pavillons. I (’olonnrn > Voliererne • kilden Fyrværkeri -Kortet. 8 Billardel .0 Jernbanen 10 Rutsehhanen. II Keglebanen 12 lisliusel l.Yflen og Broen. 14 Panorama 15 Gyngen 16.1 laboratorium. 17 Divaner

3 ¡Explioation des N iiiiktos 1. La Barriere. 2. LeBa/.ar elleRrstaiintiii 5. Pavillons. 4. La Colonne. f) Lo Volieres. G. La Eonlnine. 7. Forleresse. 8 li'Bstaminel. 9. Le elieiniii de fer 10. La iiionlagiie Kusse. 1 Lejen an i|iiilles. 12. La glaeiere. 15.1'JIoel le ponl. 14. Panorama . 15. Le llalaneoirc, Hi. Le Laboratoire 17. Divans. 18 Salle de Concert. 19 L'Observaloire. 20 Port des Gondolen. 21.Bclvedere • 22 Calés . 25. Le Tbéatre. 24 Le Bureau. 25.Jar(lins. E Fæstnindgraven. g. Temple.ehinesiskeTara- pluier,Kraflprover clc /i■ Flag- ogRluuiinalioiifl Stænger.

18.Concert Salen. I!) Observatorium. 20.Gondol- liavnen. 21. Belvedcre..

22 Cdie’er. 25Theatret

2V l'omptoirct. 25 llaveanla'g. A Vesterport IVAcciseboden ogBbmmen C. Veslerbroe 1). Alleen E. Dronningens Enghave.

Tivolis ældste Grundplan.

han ikke fik sig gjort udødelig ved nogen anden Bedrift, skal dog hans Minde leve til sene Tider i Tivoli, hvor selv den Blinde ikke vil kunne nægte, at han v a r et Geni." Ved Siden af Georg C'arstensens er der to andre Navne, der for bestandig vil have Krav paa at holdes højt i Ære og at min des i Taknemlighed, naar Talen ei °m Københavns Tivoli, — og maaske med nok saa megen Ret. Georg Carstensen blev Institutionens ufor glemmelige Stifter. Men hans uligevægt'=e Personlighed viste sig hurtigt at mange den fornødne Kraft til at føre sit geniae Værk frelst ud over de vanskelige Rørn® sygdomme og til at grundlægge den ^as 6 Tradition, hvorpaa dets Fremtid sku bygges op, og som skulde give det Leve dygtighed. Naar Tivoli blev det, det blev, og en den Dag idag er, maa Georg Carstens^ overlade mere end Halvdelen af Æren for, først og fremmest til H ans Christin

tægt og Udgift. Uden Bekymring om Fremtiden havde han ladet Daleren rulle uden dog at spare paa Toskillingen, og skønt han efter alle Solemærker at dømme skulde synes at være prædestineret til at blive Tivolis Hovedaktionær og med Tiden Etablissementets Ejer, ændredes Forholdet lidt efter lidt i den stik modsatte Retning. Aktierne og dermed Magten gled ud af hans Hænder, og han laa i stadige og bitre Kampe med Komité-Bestyrelsen, samtidig med, at hans rastløse Aand fristede ham ind i nye og dristige Foretagender. I 1847 starter han saaledes „Casino“, der langtfra svarede Regning og kun bragte ham dybere i Fald. I Krigsaaret 1848 drager Carstensen som Frivillig i Felten og lader baade Ti­ voli og Komitéen i Stikken. Senere rejser han til Vestindien som Premierløjtnant ved den derværende Hærstyrke, tager i 1852 sin Afsked med Patent som Kaptejn, gaar til Nordamerika, hvor Skuffelser i forskel­

og meddele Bestyrelsen sine Ønsker og Kla­ ger — en ægte demokratisk Indretning, der blev stæ rkt benyttet. En ny Række Lysthuse forbandt endelig Bazaren med T h e - P a v ilio n Nr. 2, hvor man kunde faa „Vand paa Maskine“, og faa Skridt fra denne folkelige Beværtning var man atter ved Tivoli’s Indgang. Midt i det store Terræn laa K u n s tn e r ­ p læ n e n ligesom nu, og rundt omkring i Haven dvælede Øjet med Velbehag ved Blomsterpartier og dekorative Trægrupper. Allerede i Tivolis anden Sæson indlem­ medes Øen i Etablissementet og sattes ved en Bro, som det kostede en Skilling at passere, i Forbindelse med det øvrige An­ læg. Her paa Øen var det, at Visedigteren Vi lh. R a n tz a u dirigerede det Valentinske Selskab i et Sangtempel, hvis ærværdige Traditioner senere omplantedes til den Pa­ villon, der var beliggende ved Tivolis Ind­ gang og i Tidernes Morgen bar Navnet „Slukefter“, men som ved den celebre Ind­