S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 16

15. AUGUST 1915

„Den sidste N a t“ ! — D a m an i H a lv tr e d ­ serne, som en d ir e k te A flæ g g er o g E fte r lig ­ ning af T ivoli, a n læ g g er A lh am b ra, har m an god Grund til at im ø d ese d en n e ufine K on ­ kurrence med æ n g ste lig S p æ n d in g . V il K ø­ benhavnerne og den s v ig e fu ld e au ra popu- laris svigte d et g a m le E ta b lissem e n t o g i Relation til d et k en d te Ord om n y e K o ste, der fejer bedst, k a ste B e v a a g e n lie d e n p a a den nye In stitu tion i F r e d e r ik sb e rg A llé ? Man havde ik k e h a ft n ø d ig a t næ re B e ­ kymringer. A lh am b ra va r d ø d fø d t o g b lev aldrig populær i d en k ø b en h a v n sk e B e fo lk ­ ning. Og G runden? Ja, en h v e r har jo L ov til at søge den, hvor d en e fte r h an s F or­ mening findes. V i for v o rt V e d k o m m en d e

K øb en h a v n , B yen s fo lk ek æ re ste S k ik k e lse b a ad e u d en for og in d en fo r V old en e! Og L y k k en fordæ rver ik k e h a m , som d en ford æ rv ed e sa a m an ge andre. G ennem h e le sit L iv b liv er han den sam m e, som h a n var i de u n ge D age, for B erøm m elsen kro n ed e ham . A ld rig ta b te han F o d fæ stet. B esk ed en og jæ vn overfor h øje og la v e, g o d ­ m od ig, æ rlig o g h jerten sgo d , saad an var h an , og saa d a n b lev han, — en fu ld b lod s T y p e p aa den d an sk e F o lk ek a ra k ter. Og da A ld er o g S v a g h ed om sid er tv in g er ham til a t læ g g e sin fo r tr y lle d e T a k tsto k ned, sa v ­ n es h an m ed Sm erte. Og da han i A larts .1874 dør, v æ k k er B u d sk ab et Sorg over h ele L a n d et.

k a ld es M and o g M and im e lle m

en d n u

den g am le K o n certsa l. A f æ ld re F olk har vi o fte hørt den k a ld e t „ L u m b y e s K o n certsa l“, o g d e t N a vn bu rd e d en e fte r vor og m a n g es F o rm en in g bæ re baad e nu og i F rem tid en . E t a n d et S ted p a a E ta b ­ lisse m e n te t o p fø rte m an en ny og p r a g tfu ld K o n certsa l, — m en d en g a m le , L um b yes K on certsal, — h v ilk e n S k æ b n e fik d e n ? M on en S k æ b ne, der var h am og d en h is to ­ risk e G rund, h vo rp a a den lig g e r , fu ld t ud væ rdig? H er m aa vi d esvæ rre sv a re m ed e t k r a f­ tig t N ej o g fa ar tillig e en v elk om m en L e j­ lig h ed til a t u d ta le e t a lv o r lig t Ø nske, der læ n g e har lig g e t T iv o lis b ed ste P u b lik u m

tivolis Arkiv.

Tivolis anden Bazarbygning, opført 1863, nedrevet 1908.

paa H jerte. Og m on ik k e de, for hvem Ø nsket er e t n y t o g ia lfa ld h id til u ov er­ v ejet, v il finde d et baad e sm u k t o g su n d t og g iv e d et deres v a rm este T ilslu tn in g ? D en g am le K on certsal burde for b e sta n ­ d ig h a ve v æ r et e t H jem sted for M usik, og lig esom vi m ener, a t den burde bæ re L um ­ byes fo lk ek æ re N avn , m ener vi o g sa a , a t den M usik, m an d erin d e burde d yrk e, sk u ld e m in de om h a m , h an s K u n st og han s B e ­ stræ b elser. P la d sen er ik k e her til a t g a a i E n k e lt­ heder, m en vi har F o rsla g p ara te, om m an v ild e ta g e os p a a Iiaad. H er — om n o g e tste d s — burde T ra d i­ tio n en a ld rig væ re brudt. L um b yes K on­ certsa l burde ald rig h a ve v æ ret o v e rg iv et til E k sp erim en tet. Man b e n y tte d e den som R amm e om en T h ea terk u n st, der ik k e var a f første R ang o g vistn o k h eller ik k e a ltid a f a n d en . Og før d e tte E k sp erim en t b liv er for

har den sikkre Tro, a t G rund en fø r st og remmest var den, a t A lh am b ra sa v n e d e en r 'esterchef som H ans C h ristia n L um b ye. ^ "sikere som C. C. M øller o g de a n d re D i- »enter, A lham bra k u n d e p ræ sen tere, var i b ioi sig d ygtige nok, m en a lle m a n g led e e j esterens G eni o g en o rm e F o lk e y n d e st. ® am kunde in g en k on k u rrere! Bølo^ ^Ø^ es T um bye p a a P o p u la r ite te n s ge, og han h avd e d en sjæ ld n e L y k k e n £ at skulle o p lev e d en s D a le n , aa ofte T ivoli fejres — ved A a b n in g s- b er, paa F ød selsdage o g v ed a lle L ejlig - Lumbye ' n f 6t bl0t 6r mUligt ~ føjreS Etahi- mkring h an s P e r so n lig h e d , som ringenSSØnienbebS ^ ^ h P u n k t, sam ler B e g e jst- han fr S k æ n d ig h e d e n sig . O g naar °g da a S^n ^ G g e n tp la d s i K o n c e r tsa len nu sit „pSen?er 6n B ek en d t b la n d t P u b lik u m Nik tilY h ^ b an e n Hyer ta g e h an s n t* g t. H an er jo V en m ed h e le

N a a r v i fø le r G læ de og b e r e ttig e t S to lt­ h ed over d et T iv o li, h v o rtil in gen anden N a tio n kan opvise A lagen, bør vi, frem for til n o g en and en , sen d e L um bye en ta k n em ­ lig T a n k e. H an b ra gte F o ry n g else og F or­ n y e lse til dan sk M u sik , og d et p aa saa sund en M aade, a t han s Væ rk fik folk eop - d ra g en d e B ety d n in g . Og — æ rlig ta lt — hvad var T iv o li b le v e t uden ham ? H avde d e t m on o v erh o v ed et h a ft K raften i sig til a t b e sta a g en n em T id e r n e ? M en — lad d et dog ik k e væ re nok, at vi m in d es ham i T anken! Lad os prøve p aa a t gøre d e t o g sa a i H a n d l i n g ! D en K o n certsal, hvorfra H ans Chr. L um ­ bye gjorde T iv o li verd en sb erøm t, er for­ sv u n d en . D en b lev i T id en s Løb b y g g e t om o g forstørret. Alen P l a d s e n er h eld ig v is d en sa m m e ; d et er p aa denn e P lads, at T i­ v o lis T ra d itio n er grund ed es, og den B y g ­ n in g , der sta a r p a a den h isto risk e Grund,