S_FørOgNu_1915

1. JANUAR 1915

FØR OG NU

N r . 1

Fot. Fr. Eiise.

Fr. Vlls Statues Afsløring paa Slotspladsen 6. Oktober 1873.

salen: Thorvaldsens Alexandertog. Desuden var en Række Malere medvirkende. Tegningerne til det nye Slot var allerede paabegyndt 1808, men først i 1820 blev der taget fat paa Bygningsarbejdet. Kirken indviedes 14. Maj 1825 ved Tusindaarsfesten for Kristendommens Indførelse i Danmark, og selve Slottet 1. Nov. 1828. Slottet var opført

han byggede paa bar Bund, er det heldigste Udslag af hans Kunst, men for Frue Kirkes og Christiansborgs Vedkommende burde han have vist større P ietet overfor sine For­ gængere, og ikke hensynsløst brudt ned, blot for at faa sine egne Ideer frem. Re­ sultatet for Christiansborgs Vedkommende blev en kedelig graa Bygning i Puds, der

S l o t s h o l m e n . (Fortsat.)

Det andet Christiansborg. Der synes straks efter Katastrofen at have været Enstemm ighed i Landet om,

at Slottet burde gen­ opføres og, saavidt muligt, i samme Skik­ kelse som før. Der begyndte hurtigt at strømme frivillige B i­ drag ind dertil fra alle Lag i Samfundet. Kongefam ilien tog øj­ ensynlig Tabet med større Sindsro, særlig Kronprinsen, den se­ nere Frederik VI, skal nærmest have vist Glæde over, at det Slot forsvandt, der havde været Skue­ pladsen for saa mange for Kongehuset pin­ lige Tildragelser. Im idlertid fik B e­ folkningen snart an­ det at tænke paa, da Ulykkerne kort efter Slag i Slag brød ind over Landet. Aaret efter Slotsbranden brændte Nikolaj Kir­ ke og det om liggende Kvarter, 1801 kom Sla­ get paa Redén og 1807 Bombardementet,

underEnevælden, men i 1840 kom Grund­ loven, og da der nu skulde skaffes Loka­ ler til Rigsdagen, var der ingen anden bru­ gelig Plads at faa, end paa Christians­ borg. Oldnordisk Mu­ seum, der var instal­ leret i Slottets Nord­ fløj, blev allerede i 1841 flyttet til Prin­ sens Palæ, hvor Høje­ steret før havde haft til Huse, og efter Kong Frederik VII’s Død flyttede Højeste­ ret ind i de tidligere Museumslokaler paa Christiansborg. Den kongelige Malerisam­ ling fik Plads i øver­ ste Etage af Nord­ fløjen. Det andet ChristU ansborg kan kaldes Frederik VII’s, som var den sidste Konge, der havde fast Resi­ dens her, og hvis Ryt-

G. F. Hetsch (C. F. Hansens Svigersøn), født 1788 i Stutgart, død 1864, Søn af en Hi­ storiemaler. Uddannet til Arkitekt i Paris. Kom til Danmark 1815 og blev Professor ved Akade­ miet. H. havde stor dekorativPegavelse og virkede i høj Grad til Gavn for dansk Kunstliaandværk.

Chr. Fr. Hansen, født i København 1756, død 1845. Søn af en Skomager og Læderhamller. Kom i Murerlære, blev Elev af Akademiet, hvor Harsdorff var hans Lærer, fik den store Guldmedaille og blev senere Professor-

"terstatue man senere opstillede foran Slottet. For deældre af os staar det som Hjemmet for dennegode, bramfrie, m eget joviale og m eget tykke Konge med den store Mer­ skumspibe og den tyrkiske Fez med Kvasten — og for hans Gemalinde Grevinde Danner, født Lovise Rasmussen. I muntert Drikke­ lag, som han yndede, sad han her mellem sine Venner og sagde sine ofte ret „saf­ tig e “ Vittigheder. En af de bedste gen­ giver N. Abrahams i sine „Erindringer“-:

alene virkede ved sine kolossale Murmasser. Det bedste var Kolonnaden, som han an­ bragte mod Ridebanen, hvor før Hoved­ fløjen havde staaet. Den indvendige Ud­ styrelse af Slottet blev bedre, men her var han ogsaa bistaaet af flere fremragende Kunstnere, deriblandt sin Svigersøn, Ar­ kitekt G. F. Hetsch. I Riddersalen var an­ bragt Bissens Frise: Ceres og Bacchustoget, i et Værelse mod Ridebanen: Freunds Rag­ narokfrise og i et Forværelse til Ridder­

hvorved bl. a. Frue Kirke sank i Grus. P enge­ nød herskede, vi m istede Norge, mærkeligt var det da ikke, at Stemningen sank, og at dét Slot, man endelig besluttede sig til at bygge, blev adskilligt ringere end det, der havde staaet. Bygmesteren blev Professor Chr. Fr. Hansen, der som bekendt var en fanatisk Tilhænger af den Idé, at E fterligning af Antiken var det eneste, der duede i Byg­ ningskunst. Raadhuset paa Nytorv, hvor