S_FørOgNu_1915

N r . 15 Kong C h ristia n den O tte n d e til Køben­ havnernes udelte Forbavselse gav G eo rg C arstensen Lov til at anlægge sit Tivoli paa selve Fæstningens som helligt og ukræn­ keligt ansete Glacis. Naar vi nu betragter en Forstad saa tæ t bebygget som Vesterbro, undrer man sig over, at det knap er et halvt Hundrede Aar siden, at de to eneste betydningsfulde Bygninger, der laa paa Strækningen fra Frihedsstøtten til Frederiksberg Allés Be­ gyndelse, var Pastor C h r is tia n is højere Pigeskole, hvor bl. a. R a h b e k i sin Tid var Lærer, og den kgl. Skydebane. Havde nu Stat og Kommune kendt deres Besøgelsestid og ikke i blind Iver for at tjene saa meget som muligt solgt løs, sløjfet Volde, dækket Stadsgraven og lavet de ke­ delige Boulevarder, ligesom de uden Kritik eller Censur tillod enhver at bygge saa grimt og billigt og slet, som han vilde, ja, saa havde vi endnu haft noget kønt og noget grønt i København. Smukkest skildrede K a a lu n d , hvad vi havde mistet, i sit lange Digt: „Da de rev Voldene ned“, hvoraf følgende toVers giver et klart Billede af, hvorledes der saa ud netop paa disse Steder lige udenfor Vester­ port, som denne Serie af Artikler særlig beskæftiger sig med: Din Stadsgrav — og din Kirsebærgang, hvor Violer vi plukked, hvor den blomstrende Tjørn over Vandet hang,

FØR OG NU

i. AUGUST 1915

og Sivene sukked’, hvor den vilde Drossel i Buskene sang, mens Aftenen dugged’, og Fiskeren med sin Bambusstang over Bredden sig bukked’.

Og de gamle Broer, som spejled sig smukt der nede i Vandet, og Udsigten lige til Koge Bugt og Synet af Landet, naar Solen gik ned, og i Aftenen sval den første Stjerne tændtes paa Himlen — mens Hornsignal lød fra det Fjerne! Medens vi altsaa maa beklage, at Køben­ havn fø r var langt skønnere og hygge­ ligere end nu, maa vi paa den anden Side indrømme, at det var for vor By over­ ordentlig store og betydningsfulde Arbejder, de indvundne Penge anvendtes til, saa at Byen i hygiejniske Krav kom paa Højde med Storstæderne. Det var navnlig Vej-, Kloak- og Vandvæsen, der i denne Periode bragtes i en mønsterværdig Orden. Det i det Ydre saa beskedne Vandværk, der i 1859 grundlagdes paa den daværende Vesterfarimagsvej, lige overfor vor anden, nu nedlagte Hovedbanegaard (Paladsteatret) beretter virkelig om en Stordaad, skabt af dansk Mands Ingeniørsnille paa on Tid, hvor vi paa den Polytekniske Læreanstalt end ikke havde særlige Kursus til praktisk Ud­ dannelse af Ingeniører som nu. Vort første Billede viser netop dette Vand­ værk, der var under Anlæg fra 1851—59 og senere igennem det forløbne halvhundrede Aar har udviklet sig med mange andre Stationer; man maa først tænke tilbage paa de Tider, da København fik sit Vand

H. V. Kaalund, 1818—1885, Overlærer ved Vridsløse Fængsel.

......... .