S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. JUL I 1915

Vesterbros Passage midt i 1870erne, med Bygningen, som opførtes 1872 til Industriudstillingen.

ogsaa var Hjem for Studenterforeningen i dens mest bevægede Dage. Industriforeningens H istorie er iøvrigt kort og godt, at den stifted es den 12. Juli 1838 med det Formaal at fremme dansk Industri. Sine allerførste smaa Lokaler havde Foreningen i Baggaarden til det se­ nere nedbrændte Kongens Nytorv 6, senere i 1840 flyttede man til „Vildmanden“ paa Østergade. I 1872 solgte Foreningen Pe­ schiers Gaard til Landmandsbanken, men blev ved med at have Lokaler der til 1880; Bygningen, hvor den nu har til Huse, var opført i Anledning af Industriudstillingen 1872; men først i 1879 fik Foreningen Raad til selv at overtage den. Der er jo forøvrigt en anden meget kendt Forening, som deler Husly med Industrien her, nem lig Officersforeningen, som en skønne Dag nok faar sine egne Lokaler; men det var dog i denne Bygnings nærmest Tivoli liggende Fløj, at Kong Christian, hans Fader og Bedstefader var Foreningens Gæster, naar der var noget paa Færde. faa igen. Og der afhænger mere, end jeg tør fortæ lle Dem i dette Øjeblik, at den Person, der finder det Kort.“ Jeg havde under min Sam tale med M1SS Traill lagt Mærke til, at hun havde . fine Handsker paa, som om hun skulde > stort Selskab i Stedet for til en dagligjfiif- dag i et Hus, hvor hun var hjemme, "g ved Frokosten næste Dags Formiddag saa jeg, at hendes højre Haandled var omvun­ det med en linned Klud. Hun havde ru' mig min Kaffe og kom af Befippelse tu a spilde noget deraf i Underkoppen, da jeg i de samme gav mig til at se paa Forbindingen „Jeg véd ikke, hvad De synes?“ sag e hun med unødvendig Iver for at give W’» en Forklaring. „Det uartige lille Dyr kradset mig saa rædsomt med sine skaiP Kløer. Den mente naturligvis ikke nog ondt med det — det var kun for LøJe •

paa under Overfarten, og saa var der des­ uden den Vanskelighed, at Vesterfarimags- vejen var en Art Eldorado for Bøller, der overfaldt fredelige Borgere uden anden An­ ledning end netop Pengeafpresning og Vold. Ser vi paa B illedet fra Vesterbros Pas­ sage fra Halvfjerdserne, glemmer vi ikke den store Bygning, der ligger der nu, og som hedder Axelhus; dens nederste Ende sk yl­ des Arkitekt A lb e r t G j e lle r u p ; det er den Plet, hvor „Kongens Klub“ i sin Tid havde sit Sommerlokale; den øverste (ud til Raadhuspladsen) har Arkitekt V. K le in Æren af; Pengekrisen hindrede Klein i at føre hele Sagen igennem, men han havde dog forinden naaet at føre et andet Bygge­ foretagende igennem, nem lig Industrifor­ eningens Hus. Om denne Forenings H istorie ved vi, for­ uden hvad enhver kan se i Haandbøger, at den havde til Huse i P e s c h ie r s Ejendom ved Holmens Kanal, der, hvor nu Land­ mandsbanken har Lokale; og der, hvor der „Nej, jeg —“ „Det tænkte jeg, at De maaske havde. Jeg troede, at et vist K ort kunde være kommen i Deres Besiddelse. Nu, da jeg har givet Dem en Antydning af, hvem det til­ hører, tænker jeg ikke, De vil anse det for rigtigt at beholde det.“ „Det var altsaa Meningen med de spør­ gende Blikke, hvormed De har gjort mig forvirret i A ften!“ udbrød jeg. „De troede, jeg havde fundet noget, der tilhørte Dem og beholdt det.“ „Det har De altsaa ikk e?“ „Nej — det sværger jeg Dem til.“ „Det behøver De ikke. Deres Ord er mig mere end nok. Nuvel, hvad der er sket, er maaske farligere for mig og alvorligere for Dem — og Sir W ilfred, end jeg fra først af tænkte mig. Jeg har m istet en Ting, som jeg vilde give Alverdens Skatte for at

saa i Byens Profil, hvor de virkelig livede op, hvad man kan se paa gamle Billeder. De 3 Billeder, vi her gengiver af dette Parti, er sjæ ldent gode Fotografier, som vi med stort Besvær har fremskaffet; de vil formentlig vække alm indelig Tilfredshed blandt de af vore Læsere, som sæ tter sær­ lig Pris paa gode Gengivelser af de gamle Partier. Øverst paa Siden gengiver vi et B illede af „Vesterbros Passage“. Vort Billede viser Passagen efter Portens Forsvinden, men in ­ den Voldene var borte. Endnu laa Gla- cierne urørte til Slutningen af Treserne. Men gam le Folk, som skulde vandre ad disse Veje, vidste godt, at her ikke var hyggeligt. Sagen var, at Forlystelseslivet paa Vesterbro efterhaanden antog Former, som ingen god og solid Borger kunde vove sig ud paa, og desuden var der, hvor Fari- magsvejen stødte sammen med Vesterbros Passage, et Morads, som var saa dybt, at det var forbundet med Livsfare at smutte over; der var smaa Øer, man maatte lande

D e n g a a d e f u l d e S k ø n h e d .

Fortælling fra forrige Aarhundredes Slutning. (Fortsættelse.)

„Hvad var det, De vilde have sagt mig i Aftes?“ spurgte jeg. „Det forekom mig, at De havde mere at fortæ lle m ig.“ „Nej, jeg havde intet at fortælle Dem. Hvad der er at gøre, maa De selv finde ud af. Jeg har prøvet paa at hjælpe Dem lidt; maaske kan jeg hjælpe Dem lidt endnu; men det maa blive, naar Tid og Lejlighed tilbyder sig. Min Mund er forseglet der, hvor De vil have mig til at tale. Hvad jeg vilde spørge Dem om i Dag, var kun, om De havde gjort noget Skridt for at følge min Anvisning.“