S_FørOgNu_1915

jeg ikke har Kaad tu at tage tit i Skoven og derfor maa hjælpe m ig med Kirsebær­ gangen. Men jeg elsker dette Sollys, disse Skygger og dette Grønne; det er, ligesom H jertet tilsidst skulde smelte, naar jeg ved­ bliver at stirre derpaa. Saadan maa man være til Mode paa den yderste Dag, naar der i den tidlige Morgenstund bliver blæst til Salighed: Alle Hjerter opløses, Menne­ skene synker hinanden i Armene og for- gaar af H enrykkelse.“ EfterBa-

ba;rgangen“ var en Del af „Fæstningen“. — Om „Kirsebærgangen“ fortæller G o ld - s c h m id t i sin lille Novelle: „For otte Skil­ ling Hvedebrød“ meget fornøjeligt og frisk, hvorledes hans Helt finder Lykken der paa en Morgentur, han foretager med nogle Venner. Den Samtale, der udspinder sig mellem de unge Mennesker, der hin Morgen van­ drer ad Ryssensten til for at tage Bad i Kallebodstrands den Gang ikke helt friske

Ak, nej, vi havde i sin Tid faaet en ve­ derstyggelig Lov af 6. Januar 1852, der op­ gav Demarkationslinien og faktisk nedlagde F æ s t n in g e n København, og saa var det kun et Tidsspørgsmaal, naar det hele var forbi med Volde og Porte. I Sommeren 1856 sank den anseligste Port, Nørre, Aaret efter kom Turen til Vester- og Amagerport, og i 1858 afsagde man Dommen over Østerport. Nu har vi kun Citadelsportene tilbage. V ester­

det, hvor han højt oppe fra Pælen styrter sig i de blin­ kende bliver han sulten, og saa træf­ fer han, hvad .vi jo aldrigme- re gør i Kongens Køben­ havn, en veritabel ne, og han køber to Firskil­ lings Bol­ ler, som han, hvad Fortællin­ gen viser, faar me­ gen Nytte af. Men hvil­ ket Kaos af svun­ den Kø­

port fin­ des a lle ­ rede af­ bildet i Thurahs danskoVi- truvius; den opfør­ tes 1668 udfor det daværen­ de St. (¡le- mensstræ­ de, nu Frede- riksberg- gade, og bar Fre­ derik den træk over sin Portal. Der eks­ isterer sikkert endnu ad­ der med Sorg erin ­ drer de Dage i Ju­ ni 1857, da man tog fat Tredies N avne­ skillige Køben­ havnere,

benhav­ nerpoesi rummer

paa Ned­ rivningen af Vester­ port, og der er ad­ skilligt flere, som tillig e husker det kedelige „Ve- stergab“, som traadte i Stedet. Vort B illede paa 5. Side viser Vesterports Nedrivning, tegnet af Professor Constantin Hansen, og under dette B illede findes en fotografisk Gengivelse af det saakaldte „Vestergab“ eller „Passage“, som fremkom, efter at Porten var fjernet. Naar man fra Volden saa udover Stads­ graven, passerede Blikket den ved Foden af Volden liggende „Kirsebærgang“. Ind­ gangen dertil ses paa vort B illede øverst paa Side 6 og 7 (2 Jernporte), indenfor hvilke ses en Soldat, som var paa Vagt, — for, som man sagde, at passe paa Komman­ dantens Kirsebær. Dog var dette selvfølge­ lig en Vittighed; han stod der, da „Kirse-

ikke de to Ord: Fir­ skillings­ bolle og K a g e k o n e

Vestervold, Hjornet ved Halmtorvet, hvor store Kongens Mølle laa (ca. 1880).

Man kunde fristes til at ønske, at Mo­ deren til den Mand, der i Magistraten und­ fangede den djævelske Ide at handle med Byens Træer som Brænde, havde forset sig paa Kirsebærgangen, medens hun bar ha® under Hjertet, saa havde vi vel nok end®1 bevaret en Del af det gamle. Vore Billeder paa denne og næste Side viser Voldskrænterne, som fremkom efter Porte® Fjernelse. Paa Gyldenløves Bastion laa, so® om talt i forrige Nummer, „Lucie-MøKeI11 og vis-å-vis samme laa paa Schaks Bastion (se Kortet): „Store Kongens Mølle“- Hv®r for denne ikke maatte blive der, ved ! a gistraten og vi ikke. Der var noget hjg?e ligt over disse gam le Møller, og de u r tede trofast deres Gerning. Man savner dem om ikke andre Ste

Vover, er yderst betegnende. Den, der el­ skede denne Plet, førte sit Forsvar mod An­ griberen, der mente, at dette kun var Kunst, skabt af Menneskehaand, ikke Natur, i saa begejstrede Ord som: „Det kan gerne være, at det er naragtigt af mig; men jeg finder altid dette Sted saa dejligt. Naar jeg ser dette stille Vand og Træerne hængende langt ud derover, dan­ nende ligesom skyggefulde Havbugter, kom­ mer jeg altid til at tænke paa den Scene i Ooopers: „Jægeren“, hvor den stille Flod beskrives med det langt nedhængende Bu­ skads, i hvilket den blodige Indianer ligger skjult“. Vennen smiler lidt ironisk, men han sva­ rer: „Jeg elsker dette Sted, Himlen maa vide, hvorfor. Maaske min Moder har for­ set sig herpaa, medens hun bar mig under Hjertet. Eller maaske er det bare, fordi

Made with