S_FørOgNu_1915
FØR OG NU
15. JUN I 1915
kirken i sin nuværende Skikkelse (indviet 1880), og tilhøjre for denne Nikolaj Taarn med Spiret, som Brygger Jakobsen i 1909 skænkede Byen og som unægtelig pynter overordentlig meget. I Billedets M ellem grund langs Havnen løber den nuværende Havnegade og tilhøjre for Nikolaj Taarn ses Magasin du Nords Bygning med Kuplen.
Forholdene udviklede sig im idlertid der hen, at „Københavns Luftkursted“, der ikke saa sig i Stand til at fortsætte sin Virk somhed, overgik til „Hjælpekorpset“ den 7. Decbr. 1910. Fra denne Dag og til sin Dødsdag den 30. Juni 1912 var Fru Vil- helniine Kjeldsen Formand for de samlede Virksomheder; ved hendes Død overtog kgl. Mønt- og Stadsguardein C. F. H e is e For mandsposten. Grosserer Axel Kjeldsen er, som hidtil, Administrator for Institutionen.
land vedrørende, alene med Undtagelse af rent indre kirkelige Anliggender (rituelle Spørgsmaal o. lign.), som henhører under Sjællands Biskop. Direktør for Styrelsen er for Tiden Hr. J. D au g a a r d -J e n s e n , Kontorchef Hr. A. P. O lse n og Chef for Handelen Hr. C. S. R y d er. Styrelsens Hovedkontor er i Knip pelsbrogade Nr. 3, Handelens Kontorer paa den tidligere kongelige grønlandske Handels Plads. Handelens Overskud, som opføres paa Fi nansloven under 7 „Adskillige Indtægter“ har været m eget vekslende. 1 1870erne var det omtrent 74 Million Kr., i 80erne betydeligt mindre, og siden 1887 har Grøn-
H j æ l p e k o r p s e t p a a K a l v e b o d B a s t i o n .
En smuk, human Virksomhed har i de senere Aar været kn yttet til den D el af Christianshavns Vold, der ligger nærmest •Langebro, nem lig „Hjælpekorpset paa Kal vebod Bastion“.
D e n K o n g e l i g e g r ø n l a n d s k e H a n d e l .
Mellem Krøyers Plads og den saakaldte Trangrav, der forbinder Christianshavns Ka-
Roformert Is ir lir Kommune hospitalet Runde- taarn Trinitatis Kirke Rosenborg Kiot Magasin du Nord (Kongens Nytorv) Kgl. Thea- ter Land mandsban ken Ganmiel- hoim- Kvarteret Havnen
t:
j » L i i: i
y n n n j
M t e i *
Fotograferet af „Før og Nu“
Set. Annagade Asiatisk Kompagni Vue fra Frelsers Taarn over Gammelholm 1915. nal med Havnen, ligger D e n k o n g e l i g e g r ø n la n d s k e H an d e ls P la d s, hvis store Pakhus fra Aar c. 1780 ses paa Panoramaet paa 3die Side i vort Blads forrige Numer. Handelen paa Grønland er, som bekendt, fra gammel Tid et Statsmonopol. I en kort Periode — i Aarene 1734 til 1749 — var den overdraget til en Privatmand, J a c o b S e v e r in , som drev baade Handelen og Missionen paa vort fjerne Biland, efter ham gik den over til et Selskab, der hed „det alm indelige Kompagni“, men efter dettes Opløsning 1774 atter over til Staten. Ifølge Lov af 8. Juni 1912 om Fæ lles styre af de grønlandske Anliggender vare tages Grønlands Administration af en In stitution, som hedder Styrelsen af Kolo nierne i Grønland og som sorterer som De partement dels under Indenrigsm inisteriet og dels under Kultusministeriet. Under denne Institution hører saaledes Handelen, Koloniernes Besejling, den egentlige Admi nistration af Landet (Kommunal- og Rets væsen), Kirke- og Skolevæsenet og det of fentlige Sundhedsvæsen, kort sagt alt Grøn-
| land som Regel bragt Underskud, et For hold som nu ventes ændret, idet det paa Finanslovene for 1914—15 og 1915—16 er op ført med forventede Overskud af ca. 220,000 Kr., hvilket altsaa vil sige, at Landet baj- rer sine egne Udgifter til Administration, Kirke- og Skolevæsen, Sundhedsvajsen, Be sejling o. s. v. Indtægten fremkommer ved Salget af de hjembragte Produkter, Tran, Pelsværk, Skind samt Fisk — Hellefisk og Laks — Fugle fjer o. a. mindre vigtige Produkter. End videre Afgiften af Kryolithbrydningen ved Ivigtut, som drives af et privat Selskab, Kryolith Mine og Handelsselskabet, der har Kontor paa Gammel Torv Nr. 22, og som gennem en for et Aarstid siden indført væsentlig Forhøjelse af A fgiften er Hoved- aarsagen til at Grønlands tidligere Under skud har forvandlet sig til et forhaabent- lig vedvarende Overskud. Udgiften er Lønninger, B estyrelsesudgif ter og Koloniernes Forsyning med Varer: Træ, Korn, Jern, Manufaktur, Kolonial samt til Skibsfarten.
Den 10. August 1909 stiftede Grosserer A x e l K j e ld s e n „Københavns Luftkursted“ efter af Krigsm inisteriet at have faaet overdraget Brugsretten til Kalvebod Bastion. Samtidig stiftede hans Frue, V i l h e lm i n e K je ld s e n , „Hjælpekorpset paa Kalvebod Bastion“. „Luftkurstedet“s Formaal var at give Byens ubemidlede Tuberkuløse Adgang til Liggeskur i god og sund Luft, „Hjælpe korpset“ skulde sam tidig forsøge at frem skaffe den fornødne Naturalforplejning til Kurgæsterne paa Luftkurstedet. At Virksomheden saaledes begyndte med - Afdelinger var begrundet i, at Stifterne ved Starten manglede det økonomiske lundlag og derfor befrygtede ikke at unne gennemføre 2den Afdelings, „Hjælpe- °rpset“s, Program. Som Formand for „Københavns Luftkur- f, , Jugered e Professor I s r a e l R o s e n d a l , medens Fru Vilhelm ine Kjeldsen o\ertog formandskabet for Hjælpekorpset, Øg som Administrator for begge Afdelinger fungerede Grosserer Axel Kjeldsen.
Made with FlippingBook