S_FørOgNu_1915

1. JUN I 1915

FØR OG NU

N r . U

^1

FØR OG NU

1. JUNI 1915

Raadhusbibliotheket.

„ V u e“ o v e r den g a m le L a n g eb ro (tilven stre), Christiiidten) o g den n ye L an geb ro u n d er O p fø relse (1902) tilh ø jre.

af det foreløbig opfyldte Vandareal: Tænd­ stikfabriken, Sukkervarefabriken, A.S. Abild- gaard, Glycerinfabrik og, lige ved Kajen med Anlægsplads for Dampskibe, Østasiatisk Kompagnis Soyakagefabrik. Ligesom paa den ligeoverfor liggende „Kalvebod Brygge“, er der paa „Islands Brygge“ anlagt Kul- og Vareoplagspladser. De indehaves af Firmaerne Københavns Kul­ og Kokes-Kompagni, Conrad Jensen & Søn, Evers & Co., Carl Norstrand, Carl Nielsen og T. Christoffersens Eftfl. Arkitekt Gundestrup, der, som anført, teg­ nede de første Huse i det fra Havet ind­ vundne Kvarter, havde grebet Opgaven me­

som i Byens ældre, tæt befolkede Kvar­ terer. En K ir k e vil i Løbet af Sommeren blive bygget i Kvarteret efter Tegning af Arki­ tekterne Kristen Gording og Fr. Appel. Dens Beliggenhed bliver Hjørnet af Snorres- og Half'dansgade og den skal hedde lia n s T a u s e n s K ir k e n . Sidste 2den Paaskedag blev Grundstenen nedlagt af Biskop Osten- feld. Grundstenen var en Blok fra den gamle Nikolai Kirke, hvor lians Tausen i sin Tid prædikede.

get praktisk an. Det var med Prisstigningen paa Livsfornødenhederne blevet for dyrt for Nygifte og enlige Personer af Forretnings­ standen og den yngste, lavt lønnede Em­ bedsstand at faa nogenlunde „standsmæssige“ Boliger i den gamle By. Kravet lød paa 2 og 3 Værelses-Lejligheder, der for en rime­ lig Leje bød Nutidens Bekvemmeligheder. Medens de første fire Huse indeholdt 5 og 4 Værelses-Lejligheder, fik Resten 2 og 3 Værelser. Kvarteret siges at have de største og bedst indrettede 2 Værelses-Lejligheder i København. Desuden har alle Karréer én stor Gaard, som er beplantet, saaledes at der ikke her findes de snevre, mørke Gaarde,

Navne, først Kaj gaden der kom til at hedde „Islands Brygge“ og dernæst de andre Ga­ der: Thorshavnsgade, Reykjaviksgade, Njals- gade o. s. v. Man regnede vist egentlig med, at der langs med dette Parti af den udvidede Havn skulde lægge sig Fabriker og større Vare­ lagre, som Dampskibene kunde lægge lige til. Fremmede Søfolk var i sin*Tid meget forbavsede over, at Havnegade saa godt som udelukkende blev bebygget med almindelige Beboelseshuse. Men København er nu en Gang ikke — endnu — nogen udpræget In­ dustriby. Imidlertid kom der dog efter- haanden nogle Fabriker paa den sydlige Del

fyldningen paabegyndtes 1904 og foregik ved Sanddampere, som hentede Sand og Jord ved Sugning ud for Amager. I Aaret 1905 købtes den første Byggegrund af Murermester Carl Köhler. Det var Hjørne- grunden ved den nye Langebro, hvorpaa der opførtes et Bygningskompleks med Thorvald G u n d e s tr u p som Arkitekt. Det næste Hus ved Islands Brygge ejes af Murermester N. Toxværd, og er tegnet af samme Arkitekt. Tredie Hus tilhører Murermester Harald Petersen, fjerde Hus et Aktieselskab og det fem te Em. Hiiffeldt. (Se Panoramet forneden). Det nye Kvarter fik islandske og færøiske

K v a r t e r e t v e d I s l a n d s B r y g g e .

Det, der særlig falder i Øjnene naar man ser paa vort Havnekort af 1912, der er an­ bragt som Kalke over Kortet for 1889 i Bladets Nr. 8 for 15. April, er den store Landvinding paa Amager Syd for Lange­ bro. Denne nye Bydel blev til paa samme Maade som Christianshavn, ved at man fyldte Jord i Vandet. Ideen var denne Gang Havnedirektør H. C. V. M ø lle r s . Vandarea­ let tilhørte Staten og solgtes til Akties. Chri- stianshavns Oplagspladser, som derefter lod det opfylde og anlagde Gader m. m. Op­

V

rfc BrJf Jfe^ Soyafabril ~ 1915. — Fotograferet af „Før og Nu“.

„Vue“ over den ny Langebro (tilvenstre), Islands