S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

15. MAJ 1915

N r . 10

munikationen maatte gaa for sig gennem et saadant Kammer, der skiftevis kunde sættes i Forbindelse med Klokkens Indre og Yder­ verdenen. Forkammerets Størrelse var saaledes af­ passet, at det Kvantum fortæ ttet Luft, hvor­ med det skulde fyldes fra Klokken, ikke formindskede Trykket i denne sidste mere, end at Vandet i det højeste steg et Par

var fyldt med den tyndere Luft ude fra. Smerten var dog større eller mindre for de forskellige Personer. Forkammeret blev im id­ lertid hurtigt fyldt med sammenpresset Luft, og de ubehagelige Fornemmelser tabte sig efterhaanden. Dørene og Lemmen i Gulvet, der tidligere holdtes lukkede ved det stær­ ke Tryk i Klokkens Indre, kunne nu let aabnes, da Trykket var lige stort paa begge

nu ganske nær til Havbunden, da holdt den sammenpressede Luft i Klokken Vandet helt ude af den, og gjorde det muligt at arbejde i Grunden uden at forulempes af det om­ givende Vand; ved sin Vægt holdtes den tillige stødt i Vandet, uden at give efter for den stundom stærke Strøm. Betragter vi Gennemsnitstegningen af Klokken, da vil det være klart, hvorledes

Tommer op i den forne­ den; iøvigt vilde Luft­ pumperne snart atter have bragt det tilstræk­ kelige Tryk ind i den. Ved tidligere Konstruk­ tioner bestod den egent­ lige Klokke kun af den nederste, brede Del, hvorimod den lange Cy­ linder tjen te som For­ kammer og snart blev fyldt med sammenpres­ set Luft fra Luftpum­ perne, samt med al­ m indelig Atmosphære, hvorved den sammen­ pressede Luft blev slup­ pen ud, og en betyde­ lig Arbejdskraft spild­ tes. N edfarten paa den lange Stige var ikke saa ganske bekvem; noget ør i Hovedet, som man var bleven inden man rigtig havde levet sig ind i de for­ andrede Luft forhold, kunde man let tage fejl af Trinene. Over Arbejdsrummets Loft ved Foden af Stigen stod to Spil, hver med en tilsvarende Kran foroven lige udenfor Forkammerets Sidedø­ re, af hvilke vi ser den venstre aaben for at modtage en Spand fuld af de i Grunden udhug­ gede Sten, som skulde skaffes bort. Lige under vore Fødder færdedes nu Arbejderne, og vi behøvede kun at gaa nogle faa Trin ned gen­ nem en Aabning i Ar­ bejdsrummets Loft, for selv at befinde os paa Havbunden. Dagslyset, der faldt ned gennem seks runde Glasruder øverst i Klokkens Loft, slog nu ikke længer til i denne Dybde; en til Omgivelserne sva­ rende Lysekrone var derfor ophængt og ka­ stede sit urolige Skær ud i det lave Rum. Om Natten blev der stillet store Gaslamper med gennem sigtige Bunde over Ruderne, og Klok­ ken var da langt stær-

Belastningen gik for sig. Lige under Bal- lastjærnene, der lag­ vis var opstablede og opfyldte Rummet, ser vi Vandbeholderen,som for at bære den oven- liggende Vægt var delt ved otte Skillerum , gen­ nembrudte ved runde Aabninger, hvorved alle Rummene staar i For­ bindelse med hveran­ dre; paa B illedet er de to Skillerum synlige, et paa hver Side af den iange Cylinder. Til venstre fandtes et Rør, der fra Vandbeholde­ ren førte op langs den udvendige Væg af Klokken og endte oven over Vandfladen med en Hane; aabnedes denne, undslap Luften i Vandbeholderen, og Vandet strømmede da ind gennem det lille bøjede Rør i dennes udvendige Væg. D yk­ kerklokken vilde alt- saanuh ave opnaaet den tilstræ kkelige Vægt for at kunne synke. Et tredje Rør, som sætter Vandbeholderen i For­ bindelse med Klokkens Indre, anvendtes naar den atter skulde hæ­ ves, idet det stærke indvendige Lufttryk da drev Vandet ud igen af Beholderen. Dykkerklokkens ful­ de Højde var altsaa 88 Fod; da den daglige Vandhøjde var 23 Fod og Grunden til Pillerne udhugges 6—8 Fod dybt i Havbunden, ragede Overdelen af Klokken altid op over Vandfla­ den, og Indgangen til den var fri. Vi skal nu begive os ind i den og tage dens Indre i nærmere Øjesyn. Indgangen skete igennem en svær Jærn- lem øverst paa Klok­ ken; man kom da først ned i et langt, smalt Forkammer, der var anbragt midt igennem Klokkens øverste Del; dets Længde var a lt­ saa 10 Fod dets Bredde derimod kun 3 I1od, og det gav saaledes

Burmeister & Wains

Dykkerklokke, som i 1868 anvendtes ved Opførelsen Knippelsbro. Sider af dem. Gennem Gulvlemmen kunde man dybt under sig se Arbejderne, som færdedes paa Havbunden. Forinden vi begiver os derned, vilde vi først have klaret Brugen og Nødvendigheden af Forkammeret. Det vilde jo nem lig være tyde­ ligt, at saafrem t Nedstigningen i Klokken og Materialets Indbringen skete ligefrem igennem en Lem paa Klokken, da vilde dennes Indre komme i umiddelbar Forbin­ delse med den omgivende Luft, hvorved den sammenpressede Luft vilde slippe ud, og Trykket formindskes paa Vandet, som da vilde stige i Klokken. En direkte Forbin­ delse kunde altsaa ikke anvendes, men Kom­

a, Pillerne „1 *e„ „Se

tes Rørene, hvor igen- nem Luften førtes ind i Klokken; paa Tegnn); gen er kun det ene synlig til venstre, næsten i Klokkens fulde Højde, det udmunder i Ar­ bejdsrummet. I Nærheden af Mundingen kunde man fornemme en stadig Pusten a Luften, som pumpedes ind. Lidt o v e r deten? af Spillene, var Røret paa Tegningen forsyne med en Hane, som tjente til at regulem Trykket. En anden Hane lidt over denne igen førte den sammenpressede Luft ind ) Vandbeholderen, naar denne skulde tømmes for at Klokken kunde løftes. Paa Afbildningen er Klokken i sin folde Dybde; Grunden er snart hugget tilstrække lig ud, bag ved ligger et Par Granitblokke.

kun Plads for en halv Snes Mennesker, Dets Sidevægge vare forsynede med Døre, der ligesom en Lem i Gulvet alle kunde tillukkes tæt. Nedgangslemmen blev nu lukket, og Forkammeret var temm elig svagt oplyst ved Dagslyset, som sparsomt faldt . ned gennem to runde Glasruder i Loftet. Den ene af de to Mænd, der stod for Ud- og Indførelsen til Dykkerklokken, aab- nede nu en Hane, hvor igennem den sam­ menpressede Luft fra Klokkens Indre strøm­ mede ud i Forkammeret. Det forvoldte en ikke saa ganske ubetydelig Smerte, især i Ørene, som en Følge af det stærke Tryk, der hvilte paa Ens Legeme, hvilket endnu