S_FørOgNu_1915

15. APR IL 1915

FØR OG NU

N r . 8

15. APRIL 1915

FØR OG NU

NR. 8

Saa kom der en uventet Forstyrrelse i Planerne, idet den gamle Langebro blev paasejlet, hvad der ikke var sket i de sidste 30 Aar. Om Formiddagen den 21. Januar kom Alfred Christensens Damper „Kronprin­ sesse Louise“ fra Gasværkshavnen og tørnede i den stærke Strøm mod Broklappen paa Christianshavnssiden og gav den et saa kraf­ tigt Stød, at Klappen gik itu og ikke kunde lukkes igen. Medens Vogntrafiken indtil videre maatte henvises til Knippelsbro, satte Havnevæsenet straks gratis Færgebaade i Gang for Fodgængere, til man i Løbet af Efterm iddagen fik aabnet det ene Fortog paa den nye Bro, ligeledes for Fodgængere.

andre Piller, ligeledes af Granit. Svingpar­ tiet, der vejer 800 Tons, aabnes ved, at det først løftes ca. 15 Cm. og derefter drejes medens Skibet sejler igennem , og lægges i Leje igen saaledes, at den Ende af Partiet, der før vendte mod Københavnssiden, kom­ mer til at vende mod Christianshavnssiden og omvendt. Manøvreringen, der sker ved elektrisk Kraft, dirigeres fra et paa Sving­ partiets Midte bygget Førerhus. Tegningen til Broen er, ligesom til Knippelsbro, udført af Havnedirektør Møller, og den har kostet om trent l 1/* Million Kr. Den nye Langebro, som den af gammel Vane stadig kaldes, er naturligvis en solid

Langebro. Af de to Broer, der forbinder Sjælland med Amager, var Langebro den yngste. Den anlagdes i 11586 og kaldtes i B egyn­ delsen Kalvebod Bro eller „den nye Bro ved B laataarn“, var kun 5 Alen bred og nærmest beregnet for Fodgængere. Som tidligere om talt hed Knippelsbro fra først af Amager Bro eller Langebro, men senere overførtes det sidste Navn til Kalvebod­ broen, som var den længste af de to Broer. Den havde en Længde af 145 Meter og var en ganske simpel Træbro med Klapper paa Midten til at hejse op med Haandkraft.

København og købte derefter i 1839 Cliri- stianshavns Apothek, Aaret før han fik sin Kandidatekseksamen. F raN ytaar 1840 over­ tog han tillige Apotheket paa Veterinær­ skolen, der, som andet Steds omtalt, den Gang laa paa Christianshavn. Paa sin Ejen­ dom, „M inelyst“ i Ordrup, dyrkede Hauberg forskellige medicinske Urter. Imidlertid var det paa andre Omraader, at Hauberg skulde blive mere bekendt for Offentligheden. Sam­ men med cand. pharm. P. A. V o g e liu s grundlagde han Bryggeriet i Rahbeks Allé, og efter at have solgt Apotheket i 1870, købte han i Kompagniskab med Mekanikus H e lle run g det bekendte Gamat og Lunds

JAen norske Maler F ritzT h a u low , Skuespil­ lerinden Fru Else Frølichs Fader, opholdt sig i sin tidligste Ungdom i København, hvor han havde nære Slægtninge — han var bl. a. Fætter til Fru Emma Gad — og udstillede nogle af sine første Arbejder paa Charlottenborg. Han følte sig hurtigt tildragen af Christianshavn og fandt her et Motiv af den Art, han senere i Paris skulde blive saa berømt — og velhavende — paa. Hans Specialitet blev, som bekendt: Vand, Kanaler, Elve, Floder, som han malede med uforligneligt Mesterskab, helst med gamle karakteristiske Bygninger omkring. Et af hans Billeder fra Københavnertiden

og somme husker maaske Syngestykket fra „Thalia“s Dage om den unge Mand, der gjorde Kur til Moderen, men mente D atte­ ren og hemmeligt mødtes med denne paa den afsides liggende Langebro. Skæbnen vilde, at Mama alligevel fandt dem, og saa —

Jo, De kan tro, At paa Langebro Vi stod i et yndigt Tableau!

Ganske uden Poesi, men pudsig er Anek­ doten om de to Jøder, der lavede en lille Forretning paa, at man fik en Daler i Du­ sør for at redde et Menneske, der var fal-

Den gamle Langel3 maa

Yelvilligst overladt os af Havnedirektøren. I 1875 blev Broen, der ved tidligere Ombyg­ ning var blevet A,i Meter bred, udvidet til en Bredde af 7,a Meter. Mod Slutningen af forrige Aarliundrede bestem te man sig til at bygge en ny, da den stærke Bebyggelse paa Amager med­ førte større Trafik og der desuden maatte lægges Jærnbanespor fra Sjælland til Ama­ ger. Det blev efter adskillige Overvejelser besluttet, at den nye Bro skulde ligge 125 Meter sy d for den gam le, saaledes at den kom i Forlængelse af den nye Vestre Bou­ levard og fik direkte Forbindelse med den projekterede Amager Boulevard. Arbejdet blev overdraget Firmaet S m ith , M y g in d & H iit t e m e ie r , som afleverede Broen ved Nytaar 1903. Der stod nu til­ bage at gore det tilstødende Terræn fær­ digt paa Amagersiden, hvilket Arbejde var forsinket paa Grund af Frosten, men der var ogsaa Tid nok, da Meningen var, at Broens højtidelige Aabning først skulde finde Sted den 8. April, Kong Christian IX’s Fød­ selsdag, efter hvem Broen skulde have Navn.

Jernstøberi ved Vestervold, som for nogle Aar siden, da Jarmerhus blev bygget, flyt­ tedes til en af de nye Gader ved Lille Vi­ benshus. Hauberg var Medlem af den private Laane- banks Bankraad og havde mange andre Tillidshverv, foruden at han nedlagde et stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste, særlig paa Christianshavn. Ved deres Sølv­ bryllup oprettede han og hans Hustru et Sølvbryllupslegat paa 1000 Rdl. til ('hri- stianshavns Bespisningsforening, og ved deres Guldbryllup et Legat paa 20,000 Kr. for trængende Borgere, Enker og faderløse Døtre i Haubergs Fødeby Storehedinge. Paa Guld­ bryllupsdagen i 1891 udnævntes Hauberg, der i Forvejen havde Titel af Assessor phar- maciæ, til Etatsraad. Den 11. April 1899 endte Hauberg sit virksomme Liv. En Søn af ham er Otto E. Hauberg, der har et af Apothekerne i Randers, en anden Søn er Musæumsinspektør P. Hauberg og en tredie Direktør, Formand for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening S. C. Hauberg.

var et Kanalparti fra Christianshavn, set fra Overgaden o. V., lige overfor Burmei­ ster & Wains Fabriker, imod Børnehusbroen. Vi ved ikke, hvem der nu ejer dette Bil­ lede, men hvis det skal vurderes efter de Priser, Kunstneren i sine sidste Leveaar fik af amerikanske Milliardærer, maa det være mange Penge værd. Af -vore egne Kunstnere har særlig Joh. R o h d e hentet Motiver til nogle af de smukkeste Malerier, der findes i dansk Nu­ tidskunst, fra Christianshavns Kanaler. Og­ saa afdøde Professor Soya-Jensen og Chr. F. Beck har med Held dyrket de christians- havnske Motiver. Blandt de i den nyere Tid kendte virk­ somme Borgere i København, som i kortere eller længere Tid har været knyttede til Christianshavn, kan nævnes Jørgen Chr. H a u b e r g . Han var født i Storehedinge 1814, Søn af en derboende Landmand og Brændevinsbrænder Hauberg. Efter at have lært paa Ringsted Apothek, var han en Tid Medhjælper paa Gammeltorvs Apothek i

det i Vandet, og bringe det til Drukne- huset ved Broen. Den ene sprang i Van­ det, den anden „reddede“, og saa delte de Pengene. Men en Dag tøvede Isak med at hale Jacob op, og da denne gispende efter Vejret gav ondt af sig, svarede Isak: „Idag er der en P lakat, hvor der staar, at de gi’r en Specie for en Druknet — vær nu medgørlig, Jacob!“ Nu hører Langebro til det forsvundne København, og de ældre af os, der har Minder fra den, kommer til at tænke paa H. V. Kaalunds stemningsfulde Vers fra 1873: Og de gamle Broer, som spejled saa smukt Sig dernede i Vandet — Og Udsigten lige til Kogebugt — Og Synet af Landet, Naar Solen gik ned, og i Aftenen sval Den første Stjerne Funkled paa Himlen, og Hornsignal Klang fra det fjerne.

Kort efter, den 2. Marts, gjorde Akts. Ny Kalkbrænderis Sandpumper „Kaj“ et velm ent A ttentat paa den nye Bro, men det gik kun ud over den selv og en ved Siden af liggende Pram. Broen var for stærk til at kunne tage Skade af saa lidt. Klappen paa den gamle Bro var im idler­ tid blevet sendt til Reparation og sat paa Plads igen, og Broen gjorde Tjeneste igen, indtil man den 8. April, som Planen var, kunde fjærne den delvise Afspærring paa den nye Bro og lade Trafiken foregaa her i sin fulde Udstrækning. Men nogen høj­ tidelig Indvielse fandt ikke Sted, Broen var jo i Virkeligheden „aabnet“ ved et drilag­ tigt Spil af Skæbnen for over 2 Maaneder siden. Christian IX’s Bro er 15 Meter længere end den gamle Langebro, nem lig 160 Me­ ter. Bredden godt dobbelt saa stor, nem­ lig 15,6 M. Den har 2 Gennemsejlingsaab- ninger, hver paa 22 M., overdækkede af . et 67 M. langt Svingparti, der hviler paa en mægtig Granitpille. Desuden har Broen 6

og tidssvarende Bro, men det var ikke uden Vemod, at gamle Københavnere saa den gamle forsvinde. Der var en vis Poesi over denne tarvelige Bro med de mærke­ lige klodsede Træpiller og de to smaa „Hundehuse“, som Vagtmandskabet gemte sig i, naar det var daarligt Vejr. Indtil langt ind i forrige Aarhundrede endte jo Københavns Havn her, fra Broen saa man ud over den aabne Kalvebodstrand, der var herligt at spadsere, og paa Amager­ siden laa Fischers populære Beværtning „Bomhuset“, hvor man om Sommeren sad under T elttaget og nød en Forfriskningi godt gemt for Byens Larm. Medens man aldrig har hørt, at Søster­ broen Knippelsbro nogensinde har inspireret til Poesi — rim eligvis fordi den simpelthen var et Stykke Gade midt i Færdselsvriæ- melen, knytter der sig D igt og Sagn til Langebro. Man mindes Børnerimet: Far han gaar paa Langebro, Køber Barnet Strømper og Sko —