S_FørOgNu_1915

TILLÆG TIL N r , 1

FØR OG NU

1. JANUAR 1915

Arvehyldningen 6. Juli 1648.

sig i mange Ydmygelser paa Grund af Lan­ dets daarlige Forfatning og dets fuldstæn­ dige Mangel paa Forsvarsmidler. — Da kom Absalon som den rette Mand. Fra. sin befæstede Borg ledede han Kampen imod Venderne, saa at de danske kunde drive deres Fangst nogenlunde uforstyrret. Absalons Borg blev staaende i 100 Aar. I 1248 kom Lybækkerne, indtog Borgen og ødelagde Befæstningen. Den blev

stede et Forbud imod at det maatte sælges fra Capitlet. Hvad han anede, slog til, men det varede rigtignok temm elig længe, nem lig 200 Aar, inden Kongemagten fik Øjnene op for Værdien af denne P let Jord, og der gik 100 Aar til, inden den kom i nogenlunde sikker Besiddelse af den. Venderne var ude efter Øresunds Silde­ rigdom og de danske Sømænd maatte finde

Absalons Borg. Den nuværende Slotsholm var tre m in­ dre Holme, da Kong Valdemar I skænkede sin trofaste Ven og Raadgiver Biskop Ab­ salon Fiskerlejet Hafn samt Halvdelen af det Herred, hvori dette og Holmene laa, som Anerkendelse for hans Tjenester. Paa den ene af Holmene, Tivsnæs, opførte

Bispen en Borg, som han kaldte Ca­ strum de H afn. Om han nogensinde har kaldt den „Axelhus“ eller „Stejle1 borg“, ved ingen, men andre har jo givet den disse Navne. Man ved heller ikke, hvordan den har set ud; B illedet af en gammel Borg paa Sta­ dens ældste Segl er næppe en Gen­ givelse af den. Antagelig har den bestaaet af et Beboelseshus og et Kastel, omgivet af en Ringmur med Taarne, og dens Beliggenhed har været ved den nuværende Slotsbyg­ nings Hovedfløj og under den indre Slotsgaard, hvor man nu paaviser „Absalons Brønd“. Bisp Absalon har utvivlsom t fra første Færd set, at der laa en Frem­ tid i det lille Fiskerleje H afn. Ste­ det afgav en fortrinlig, naturdan­ net Havn, og der var den Gang et umaadelig rigt Sildefiskeri i Sundet. Efter Saxos Beretninger skal Silden til Tider have været til Stede i saa store Mængder, at man kun med Besvær kunde faa Aarerne i Van­ det. For en Sikkerheds Skyld er­ hvervede Bispen derfor (1186) Pave Urbans Konfirmation paa et T esta­ mente, hvorved han skænkede Ter­ ritoriet til Roskilde Domcapitel, og sam tidig fik han Paven til at ud­

opført igen i den gam le Skikkelse, atter ødelagt 1259 af Fyrst Jarimar fra Rügen, endnu en Gang genop­ ført og stod nu til Kong Valde­ mar Atterdags Tid. Den tjente hovedsagelig som Fæstning og var kun af og til beboet af Biskopper­ nes Foged, der modtog indbyggernes Skat og Jordskyld til Roskilde Domcapitel. Saa skete der i 1341 en Omvælt­ ning af afgørende Betydning for Byens og Borgens Fremtid. Den første Kongeborg. Valdemar Atterdag, der havde sat sig til Opgave at genoprette det opløste Rige, maatte til Gennem­ førelsen heraf først have Bugt med de overmodige Hansestaider, der teede sig som Herrer i Landet. Men skulde dette Maal naas, var det nødvendigt at raade over det forholdsvis godt befæstede Køben­ havn. Bisperne, som regerede i Byen paa Domcapitlets Vegne, kunde intet udrette. Heldigvis gik det lettere for ham end da Kong Victor Emmanuel i 1870 tog Rom fra Pavestolen, for saa vidt som han undgik Blodsud-

Lauritz de Thurah, født 1706 i Aarhus, død i København 1759. Var først Landkadet, blev senere Bygmester og tillige en flittig Arkitekturforfatter. Endte som Hofbygmester og Generalmajor, efter i 1740 at være bleven adlet.