S_FørOgNu_1915

1. APRIL 1915

'

FØR OG NU

N r .

30. September 1909 var givet Regeringej Bemyndigelse til at afhænde Voldterrænet „naar de nye Kystbefæstningsanlæg paj Amager om nogle Aar er fuldførte“. Deri behøvede ikke at ligge nogen Fare, men da del ene Vognlæs Fyld efter det andet blev ført ud i Graven, blev man ængstelig for, at der ogsaa forberedtes andre A ttentater paa dette smukke Parti.

rets øverste Del, hvis der kunde rettes no­ gen Anke imod det. „Jo, det har en F ejl,“ blev der sagt, „Spi­ ralgangen gaar den gale Vej — venstre om, imod Solen.“ Hvad Bygmesteren, Thurah, svarede dertil, vides ikke, men i hvert Fald fandt han ikke Anken saa berettiget, at han følte sig forpligtet til at udføre Dødsspringet.

det ses paa gam le Billeder. I 1769 opførtes Spiret efter Tegning af G. D. Anthon. Om­ kring Aar 1820 var Menigheden i sit stør­ ste Flor, men efterhaanden svandt den ind, og da den i 1886 kun talte ialt 46 Medlem­ mer, lukkedes Kirken. En Glansperiode havde den haft i Trediverne, da G r u n d tv ig havde Tilladelse til at holde A ftengudstje­ neste her for sin frie Menighed. Efter 1886 stod Kirken ubenyttet og for­ faldt, indtil den i 1909 atter blev taget Brug som Sogneldr-

Indtil videre cr del blevet ved den Op­ fyldning, som dei Gang skete, efter Si­ gende c. 1000 Kubik- favne Fyld, men alle­ rede dette har gjort et ikke ringe Skaai i Idyllen. Forhaa- bentlig lykkes del de Kræfter, der n er i Bevægelse for al bevare Voldpartiernt og Gravene herude, al forhindre yderligere Angreb. Fængselskirken. Paa Bladets 8. Sidf bringer vi et Interi ør fra Kirken i Chri stianshavns Straffe anstalt, der, som ml ser, er helt smuk os hyggelig, saaledes al ogsaa Kirkerummel kan gøre et for ædlende Indtryk pal Fangerne. I Midte« ser man Prædike stolen, og bagved el Alter med Frelse ren paa Korset. Til hver Side af Prædi kestolen gaar et Pul pitur, hvor to Kvin der, en paa hver Side, holder Opsyn med de kvindelige Fanger i K irkestolene. Unde« Prædikestolen er et særligt Alterbord for Nadvergæster. De for reste Stole paa Gul­ vet er indrettede for Cellefanger, som pa< Vridsløselille, saale des at disse kun kan

ke efter en grundig Restauration af Arki­ tekt Fritz Koch. Da „Marmorkirken“ i M ellem tiden havde faaet Navnet Frede- rikskirken, omdøbtes Kirken paa Christi­ anshavn til C h r is ti- a n s k ir k e n . „Manden paa Frelsers Taarn“. Et interessant B il­ lede bringer vi paa Bladets 3. Side. Det er Kristusfiguren med Flaget, der staar paa Kuglen paa Vor Frel­ sers Kirkes Spir, alm indelig kaldet „Manden paa F rel­ sers Taarn“. Den kendte Chri- stianshavns -Fotograf, Hr. Johannes H a n ­ sen , optog nogle B il­ leder af Vor Frelsers Kirke, da den i H alv­ femserne var under Restauration. Medens Spiret var omgivet af Stilladser, var der en Lejlighed til at faa en „Plade“ paa nært Hold af „Manden“, og Hr. Hansen en­ trede derop med sit Apparat, men da han endelig naaede op paa Kuglen, kunde der intet B illede ta ­ ges, fordi Afstanden fra Tømmerværket til „Figuren“ var for rin­ ge. Han fik da Tom­ mersvendene til at lægge en Bro ud i Himmelrummet, hvor

Vor Frelsers Taarn, set fra Amagerbro (gammelt Billede).

se Præsten og Opsynet, men ikke andre. Bag­ ved er alm indelige Stole for Fællesfangerne- Til den liturgiske Gudstjeneste Juleaften smykkes Kirken med to store Grantræer mej Julelys og Granguirlander paa Pulpituret. Forøvrigt er der ogsaa i Fængselsgaarden en ikke ringe Hygge, særlig fremkaldt ved en tidligere Inspektør Froms Initiativ. den utvivlsom t rigtige Tanke, at det Skønn® i Naturen er en god Hjælp til at gøre Men­ neskene bedre, fik han plantet Kastanie-i Syren- og Guldregntræer i Gaarden og vild Vin op ad Murene. Den Omstændighed, at Fængslet speciel er for k v i n d e li g e Fanger, bidrager ikkf lidt til, at der inden Døre ikke ser n®[ saa trøstesløst ud, som i andre Fængsler

Christianshavns Vold. Ser man ind imod Christianshavn fra „den bedækkede V ej“, der løber udenom Stadsgra­ ven, frembyder der sig uforligneligt smukke Partier. Af et saadant bringer vi en Gen­ givelse paa Bladets 4. Side. Man forstaar godt, at ikke blot Chri­ stianshavnerne, men alle, der holder af Byen, for enhver Pris vil se disse Voldpar­ tier bevarede. D et vakte ikke ringe For­ skrækkelse, da det for et Par Aar siden rygtedes i Byen, at man var i Færd med at tilkaste Stadsgraven paa et Stykke, der laa nærmest ved Amagerbrogade, hvor vort B illede er taget. Ved nærmere Undersø­ gelse viste det sig, at der ved en Lov af

han i passende Distance kunde staa med sit Apparat, og i denne Situation, paa et Par Brædder uden Rækværk, 276 Fod over Jorden er B illedet taget i August 1896. Manden, der er noget prim itiv i Mode­ leringen, er udført i udhamret M etal og 5 Alen høj. Kuglen, hvorpaa han staar, er 4 Alen i Diameter. At 12 Skomagere, som det hedder, kan sidde i den og arbejde, er maaske ingen Overdrivelse, men alt for store Armbevægelser tillader Pladsen dog ikke. Derimod kan nok, som det andet Steds siges, 12 Personer sidde derinde og spise. Der fortælles, at da det smukke Spir var færdigt, var Bygmesteren saa stolt af sit Værk, at han tilbød at springe ned fra Spi­