S_FørOgNu_1915

FØR OG NU

N r . 18

15. SEPTEMBER 1915

berg, Hr. G lahn. — Da Orgelet begyndte at lyde, var Forsamlingen faldet til Ro; det var derfor en ejendommelig Overgang, da man kom ud i det fri med Kisten, thi her var Tusinder af Mennesker paa Benene og den uhyre Alængde aabnede sig kun lang­ somt for at give Plads for Toget. Kun med Besvær banede det sig Vej. Ude ved Tivoli blev det rent galt. Al ting gik hulter til bulter. Mennesker og

Deltagelsen ved dette Dødsfald var uhyre; det saa man bedst ved Begravelsen. Ikke siden Thor­ valdsens Jordefærd 50 Aar forud har Frue Kirke været saa overfyldt. Trængslen ved Indgangen var til Tider ligefrem livsfarlig. Paafaldende var den Uro, der herskede, det lød som Dønningerne fra et helt Hav. Mær­ kelig nok havde det smukke Køn faaet Lov til at besætte en Del af Gulvet foruden

Orkan af Jubel, som rejste sig ved Synet af den forgudede Artist. Med rystende Stemme fik han endelig Ordene frem: „Tak for de forløbne halvtredsindstyve Aar. Nu k a n jeg ikke mere.“ Nej, nu kunde han ikke mere, den brave, brillante Gubbe. Me­ dens hans elskede Tivoli laa i Festglans for hans Blik, og medens der fra tusinde Stru­ ber lød Leveraab og Takkeraab, faldtTæp­ pet for sidste Gang for denPjerrot, hvis Lige ikke fandtes eller senere er funden. Anstrængelsen havde

Sporvogne, Omnibusser, Drosker, Trækkevogne og Arbejdskøretøjer filtre­ des ind i hverandre i et Kaos, der saa farligt ud. Københavns Politi havde — sælsomt nok! — netop ved denne Lej­ lighed ikke posteret det sædvanlige Antal Be­ tjente paa dette Sted, kun en enlig bereden Betjent saas i Vrimlen — og han hvirvledes modstandsløs tilside.Man var nemlig spændt paa, hvilken Hilsen Tivoli vil- dø bringe Sørgetoget. Flagene vajede paa halv Stang. Der var Tale om at afgive en dundrende Kanonsalut for Liget, men den Ære opnaaed'e den gamle

været for stor; han faldt helt sammen, da det sid­ ste Jubelskrig døde hen. Og saa bragtes han til Hvile i sit Hjem for al­ drig at rejse sig mere. I Hjemmet. Volkersen boede i Abel Kathrinesgade Nr. 14 i en lille, hyggelig 3 Væ­ relsers Lejlighed. Gamle Møbler i al Tarvelighed paa Gulvet; paa Væggen Artistportræter og Bille­ der af ham selv i de mest yndede Pjerrotrol­ ler. En legemsstor Buste af gamle Lumbye, hvis Minde Volkersen tilbad, indtog en dominerende

T ivolis A rkiv.

GI. H a rm o n io rk ester-P a v illo n (n ed rev et 1898).

Kunstner ikke, — Politiet havde forbudt det. Derimod stod der et Blæseorkester i Por­ talen og spillede G ades Sørgemarsch. Videre gik Vejen ad Frederiksberg til, men Sammenstimlingen var ikke uden uhel­ dige Følger. Bl. a. blev en gammel Kone væltet om i Trængslen og traadt under Fødder af Folk, som maatte vige tilside

alle Pulpiturerne, hvor der tillige saas en Del Børn. Saavel Skibet som Koret lignede en Blomsterhave; af de officielle Kranse nævner vi: Tivolis Lejere, Københavns Sommertivoli, Kolleger ved Pantomimen, Tivolis Illumina­ tor Ludvig Höening, Tivolis Kontrollører og Betjente, Personale og Funktionærer i T i­

Plads, man mindedes kun lidet om „Artisten“ i alt dette. Heller ikke den fejrede M im i­ kers rolige Maade at være paa, erindrede om Kulisser og Sminke. Det var harmonisk, hjemligt og kønt. Inde i det inderste Værelse, under et stort Portræt af sin afdøde Hustru, laa han Lig. Han døde Klokken halvni en Torsdag

for en Mælkevogn, der sluttelig overkørte hende og knuste hendes ene Fod. Ikke mindre end tre Kvarter var Toget om at naa Frederiks­ berg Kirke; den brede Vesterbro­ gade var adskillige Gange helt overfyldt og upassabel. Stor Del­ tagelse vakte Toget paa sin Vej. Uden for Frederiksberg Kirke- gaard stod store Skarer og tede, men her var det stedlige Politi mandsstærkt i Virksombe og kun selve Følget ellei ret tere sagt kun den nærmeste e deraf — slap ind.

Aften, plejet til det sidste af sine kærlige Plejerinder, den gamle Fru T h ie 1 og Frk. Petersen , som be­ styrede hans Hus.

Om Dødslejet stod endvidere hans Nevø, Fabrikant W e n d r ic h og hans Ungdomsvens Hustru Fru Hesse. Han døde paa Tivolis Stif­ ters, Georg Carstensens Fødselsdag. I de sidste Dage havde han fantaseret stærkt, stedse om T i­ voli og Theatret. „Jeg maa derhen, man venter. Giv mig min Frak­ ke“. Og lidt efter: „Kære Bus­ holm, Du maa spille iaften. Jeg kan ikke“. Idelig mumlede han: „Man maa have Taalmodighed, I skal se, jeg kommer til at spille igen“. I den Forventning døde han, el­ skende sin Gerning til det sidste. I Tivoli modtog man Efterretningen om Volkersens Dod umiddelbart før Forestillingen paa Pantomimetheatret skulde begynde. Folk stod stillet op, Børn og Voksne, og ventede. Saa gik Tæppet op, og gamle Hesse kom frem og meddelte i bevægede Ord Døds­ faldet. Han tilføjede, at Forestillingen selvfølgelig ikke vilde finde Sted, og Tæp­ pet sank, hvorefter Publikum langsomt spredtes i Tavshed.

T ivolis A rkiv.

K reb seh u set.

Graven ligger umiddelbart uden for Kirkens Sakr sti; dér kom Volkersen til at hvile ' e for otte Aar siden afdøde Hustrus i Trindt om saas kendte Mænds Grave, strup, Øehlenschlager, gamle Price m. Saa underligt det lyder, var N. H- ^ ke r sen af Temperament Melankoliker ^ fortælles, at han en Gang søgte Læ^ ^ for denne Alelankoli og at Lægem der> Patienten havde opgivet sit Navn, ^ anede, at det kunde være den berøm ^ ^ miker, skal have raadet ham ti flittigt i Tivoli og se Pjerrot.

volis Varieté, Orkestret i Tivolis Koncert­ sal, Tivolis Arbejdere og Gartnere, Smaa Venner i Frk. Friis’ Pigeskole, Maskinfol­ kene ved Pantomimetheatret, Foreningen Fremtiden, Morskabstheatrets Personale, Dagmartheatret, Kasino, Folketheatret, Skue­ spillerforeningen, Arenatheatret, C. C. Aløl­ lers Orkester. I de forreste Stolestader bemærkedes Familien, Tivolis Direktion, Funktionærer og Lejere. Endvidere en stor Alængde Skue­ spillere, som det bliver for vidtløftigt at nævne. Talen, der var meget smuk, hold­ tes af den ny Sognepræst paa Frederiks­