S_FørOgNu_1915
FØR OG NU
15. SEPTEMBER 1915
lig havde tænkt. Som en Franskmand en Gang har sagt: „Tivoli er ingen Forlystelses anstalt, det er en In stitution — en Opdra gelsesanstalt“. Derfor er ogsaa dets Forly stelser decente og holdt paa et kultiveret Ni veau. Viseforfatteren W. Rantzau. Jeg ejer ej et Digterslot MedstolteMarmorbuer, Jeg holder mig ved Jorden smaat Med Døgnets simple Fluer. W. Rantzau. Hvad „Gadeviserne“ var for vore Forfædre, var „Døgnfluerne“ for den Tid, Rantzau til
W. Rantzau var født 1832 i København og kom 1846 i Lære hos Isenkræmmer Jacobsen paa Højbroplads; lian var her i 10 Aar og fik derefter Plads hos Isen kræmmer Primon paa Østergade. Allerede som 10 Aars Dreng skrev han Stambogs vers og lignende poeti ske Smaating. Da han var 16 Aar gammel, udbrød Krigen 1848, og nu skrev han patrio tiske Vers, som han op læste for Karlen og Tjenestepigen hos sin Principal. Karlen er klærede, at „Rantzaus som snart kom paa al les Læber.
Tivolis Pavillon „Ligkisten“ (Aar 1868).
„Den dejlige Gine“ og „Den smukke Niko lai“. Der er vistnok ikke mange køben havnske Begivenheder i Tidsrummet 1868— 1898 og ikke et bevinget Ord, uden at Rantzau har benyttet dem til en Vise. Gan ske vist trængte Revuerne med deres mange Øjebliksviser ind paa Rantzaus Enemærker, men han forstod dog stadig at skrive Sange,
hørte, det vil sige Sange, som paa en let Maade behandlede Øjeblikkets aktu elle Begivenheder, og som efter kort Tids Forløb blev sunget af alle. Der er vel andre end W. Rantzau, der skrev saadanne Viser, men der var faa, hvis Sange er trængt saaledes igennem, at de er kendt over hele Landet. Hvem har ikke nynnet Sangen:
Deite var noued aded pæneste og mest durcli- drevneste, som han liaude hørt, og han vilde sikkert med Tiden blive en „berygtet“Mand“. I Aarene 1850—60 havde Folk en stor Mani for at spille Komedie, og Rantzau tog le vende Del i disse Privatforestillinger sam men med Harald og Vald. Kolling, Helsen green og Fred. Madsen. Skuepladsen var i
Reglen „Kalke- ballien“,men en kelte Gange lej edes Vesterbros Theater, t. Eks. ved en Forestil ling for Kunst berider Hinné, hvis Cirkus var brændt i Rus land. Ved denne Lejlighed ind kom flere hun drede Daler, men der gaves ogsaa Forestillinger i velgørende Øje med, hvor hele Indtægten blev spist og drukket op ved General prøven. At Rant zau blev — som man siger — „bidt af en gal Skuespiller“, var ikke saa mær keligt, da han bevægede sig meget mellem Skuespillere; en Søster var nem lig gift med Kammersanger Hansen og en an den Søster var Operasangerinde ved det kgl. The ater før hun blev gift med Thea- terdirektør M. V. Brun. I Kammer sanger H ansens
To og to i Rad, Se, hvor pænt de følges ad, og hvem sang ikke i 1864: Stolt med oprejst Pande, Frejdig kan Du stande. Du har gjort din Pligt som tap per Landsoldat. Da Rantzau har skrevet om trent 5000Sange, er de ikke alle lige kendte, og en Del er kend te, uden at man véd, hvem For fatteren er. Til Pantzaus bedste Sange hører: „En Sextur, ak i det lille Ord“, „De grove Hænders Nytte“. „Kjø- henhavn, Du er dei!ig“ og „En halx Time i den offentlige Politi- [et“- En Del af hans Sange har Tæret Øjebliks- Vlser> som var Paa alles Læber, indtll de maatte Vl^eBads for en y * « aflignen- ®Art- t. Eks.: "Damme Peter“
egatten „St. Georg“ u n d er U dsti.iingen ,888. I B aggrunden Ny Carisberg Pavillon m ed M odei.en t„
Made with FlippingBook