S_FørOgNu_1915

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

selv som Pjerrot for første Gang paa Tivoli, og fra næste Sæson er han fastengageret til Etablissemen­ tets Pantomime- theater sammen med sine to Kam­ merater, af hvilke Busholm en Men­ neskealder igen­ nem bliver Pan­ tomimernes hæ­ derværdige Kas- sander og Hesse den vimse Harle­ kin.

10. Tivolis ældste Rutschbane (1843).

Straks fra sin første Optræden vandt Volkersen stæ rkt Bifald som Pjerrot, og i Aarenes Løb voksede hans Fremstillings Ypperlighed og hans Folkeyndest i samme Forhold. Ved sin Kunst, der trods de grove Midler, den ifølge Sagens Natur ofte maatte anvende, alligevel kan karakteriseres som fin, fordi den var saa troværdig sand, saa fuld af Lune og saa hjertelig elskværdig, hævdede han Pantomimens Prestige og

ham, han lod sig uddanne som Akrobat og fik allerede som attenaarig Engagement ved Gauthiers Beridertrup, som gav Forestillin­ ger paa Petolettis Theater paa Vesterbro, lige uden for den Plads, hvorpaa Tivoli senere blev anlagt, og hvor den unge Akro­ bat inden ret mange Aar skulde fejre sine glimrende Triumfer. Hos Gauthier stiftede Volkersen Bekendt­ skab med to andre Artister, B u sh o lm og

L um b y e , Koncertsalens geniale Orkester­ chef, i hvis folkekære og joviale Skikkelse de gode Livsaander i Tivoli inkarneredes, og dernæst til N ie ls H e n r ik V o lk e r s e n , den uforlignelige Fremstiller af Pjerrot-Fi­ guren i de Casorti’ske Pantomimer. — Volkersen var født 1820. Hans Fader var Skolelærer i Vestsjælland og blev se­ nere Graver ved Frue Kirke i København, hvor hans to Sønner blev sat i Bogtryk­

1. Tivolis ældste Indgangsportal (1843).

18. Tivolis ældste Koncertsalon (1843).

kerlære. Den ene af dem blev da ogsaa velmeriteret Mester i sit Fag og var i mange Aar Leverandør af Tivolis Plakater, ved hvis Fod hans Navn paraderede i Pe­ tit, — den anden fik sit Navn anbragt med uvisnelig Hæder paa de samme Plakater, men højere tilvejrs, i den egentlige Tekst og med kraftigere Typer. Niels Henrik var af et mindre adstadigt Temperament

gjorde Pladsen foran det lille Teater, Aften efter Aften igennem to Slægtled, til Sam­ lingssted for utalte Tusinder, der skylder ham Tak for str aal ende Barndoms- og Ung­ domsminder. Den Kunst, der ikke bærer Perse nlighe­ dens Præg, har i egentlig Forstand intet med v ir k e l ig Kunst at skaffe. Derfor stod Volkersens Pjerrot saa højt. Den var

H esse, med hvem han kom til at samvirke gennem et langt Liv. Triumviratet Vol- kersen-Busholm-Hesse gjorde sig snart for­ delagtig bekendt og nød endogsaa den Ære i 1842 at blive knyttet til Pricernes be­ rømte Morskabsteater, hvor Volkersen havde rig Lejlighed til at studere A do lph P r i- ce s herlige Pjerrot, og i 1843 — ved Car- stensens første Benefice — viser han sig

end Broderen, og Sætterkassen med de døde Blybog­ staver kunde ik­ ke ret længe til­ fredsstille hans brusende Livs­ trang. Han maat­ te ud og røre sine unge Vinger. Stærk og smidig var Fyren, og hans Kraftspring og Le­ gemsfærdigheder var beundrede af Kammeraterne. Artistens glade og frie Liv fristede

2. Tivolis ældste Bazarhygning (1843).